Katrine Schultz Overgaard

Association of Pericoronary Adipose Tissue Computed Tomography Attenuation to Coronary Plaque Composition and Burden

På trods af massiv indsats er hjertekarsygdom en af de førende årsager til sygdom og død i Danmark. Hjertekarsygdom skyldes primært åreforkalkning, hvor der langsomt udvikles fedtaflejring og forkalkning i kranspulsårene, såkaldte plak. De kan udvikle sig til vulnerable plak og føre til en blodprop i hjertet og evt. død. Betændelsesreaktion i kranspulsårerne har en afgørende rolle i udviklingen af hjertekarsygdom.

Nyligt er det vist at betændelsesdæmpende medicin nedsætter hjertekar-hændelser. Det har dog vist sig udfordrende at måle på, da blodprøver ikke er anvendelige nok. Herimod har hjerte-CT skanning vist sig lovende. Hjerte-CT bruges til undersøgelse af åreforkalkning i kranspulsårerne. Her vurderes mængden
af plak (byrde), samt plakkets sammensætning af kalk, fedt og arvæv. Det er vist, at plakkets sammensætningen og udseende, hvorvidt det er vulnerabelt, har betydning for risikoen for at danne en blodprop i hjertet.

Ydermere, kan man nu også vurdere kranspulsårebetændelse gennem opladningen af det fedtvæv der ligger omkring karrene. Under betændelsesreaktion påvirker kranspulsårerne og fedtvævet gensidigt hinanden, hvilket fører til CT-målbare ændringer i strukturen af fedtvævet. Sammenhængen mellem betændelse i det omkringliggende fedtvæv og hjertekarsygdomme er endnu ikke fuldt belyst.

Som ved åreforkalkning, bliver sukkersyge ligeledes udviklet over tid, hvor der gradvist udvikles dysregulerede blodsukre og herved forstadier til sukkersyge. Studier har vist at risikoen for hjertekar dødelighed er to-fire gange øget for patienter med sukkersyge og forstadier hertil. Ved sukkersyge ses generelt et højere niveau af betændelsesreaktion. I to nye studier fandt man en sammenhæng mellem øget kranspulsårebetændelse og sukkersyge. Der er endnu ikke megen forskning på dette felt og specielt er der ingen undersøgelse af, hvilken rolle forstadier til sukkersyge spiller.

Formål

Formålet med dette projekt er at undersøge om øget betændelse i kranspulsårernes fedtvæv hænger sammen med kranspulsåreforkalkning i form af byrde, sammensætning og vulnerable plak, samt om der er relation til sukkersyge og forstadier hertil.

Hypoteser

Kranspulsåreforkalkning i form af byrde, sammensætning og vulnerable plak hænger sammen med øget kranspulsårebetændelse.

Der ses en gradvis øgning i kranspulsårebetændelse i takt med tiltagende dysregulering af blodsukkeret (fra normalt til forstadier til sukkersyge).

Studiedesign

Studiet er et tilbageskuende tværsnitsstudie. 504 patienter indgår, udredt på mistanke om hjertekarsygdom og henvist til hjerte-CT på Svendborg Sygehus. De 504 patienter uden kendt hjertekarsygdom, vil blive sammenlignet med en kohorte bestående af 230 patienter med kendt sukkersyge, men uden tidligere hjertekarsygdom.

Begrænsninger

En begrænsning kunne ligge i studiepopulation, patienter med mistanke om hjertekarsygdom henvist til hjerte-CT, da dette er en forskelligartet gruppe af patienter der har lav-intermediær risiko for hjertekarsygdom. Vi gennemførte et pilotstudie, som dog viste at over halvdelen havde dysregulerede blodsukre.

En anden mulig begrænsning ligger i metoden til at måle det omkringliggende fedtvæv, som er helt ny, hvorfor der i litteraturen måles på flere forskellige måder. En studiegruppe, har udviklet en fortrolig metode, hvor de bruger kunstig intelligens. Flere andre studier har målt på det ”rå” fedtvæv og fundet relevante sammenhænge. Således har metoden et fremtidigt potentiale i et sundhedsvæsen, hvor kunstig intelligens i stigende grad vinder frem.

Klinisk betydning

Såfremt hjerte-CT kan benyttes til at opdage betændelse i kranspulsårerne, åbner det både op for et nyt forebyggende vindue som kan udpege højrisiko patienter, samt et nyt behandlingsområde for de hjertekar-syge patienter med høj betændelsesreaktion.

Involvering af patienter

I forbindelse med opstart at det oprindelige PREDICT-studie i 2017 var patienter og pårørende involveret i udviklingsstadiet. PhD-studiet vil dog bestå i analyser på i forvejen indsamlet data, derfor ingen direkte patientkontakt.