Skip til primært indhold

To frivillige initiativer på OUH er nominerede til Region Syddanmarks frivillighedspris

De to frivillige initiativer på OUH  ”Vores Fælles Historier” og App-guiderne er nominerede til Region Syddanmarks Frivillighedspris 2023.

Hver dag møder frivillige ind på OUH i både Odense og Svendborg for at gøre en forskel for patienterne med alt lige fra praktisk hjælp til samvær og omsorg.

Nu er to af de frivillige initiativer på OUH blevet nomineret til Region Syddanmarks Frivillighedspris:

Den ene er Vores Fælles Historier, som bygger bro mellem yngre og ældre generationer via højtlæsning. Her læser en frivillig i alderen 15-29 år én gang om ugen højt for patienter, der er indlagt på Geriatrisk Sengeafsnit på OUH i Odense.

Det anden er App-Guiderne, som i både Odense og Svendborg støtter og hjælper patienter og pårørende med at komme i gang med at bruge de mange forskellige sundheds-apps, som sundhedsvæsnet tilbyder.

Vores Fælles Historier på OUH i Odense

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

App-Guiderne på OUH i Odense og Svendborg

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Se alle initiativerne og stem

Se alle de nominerede, og hvordan du stemmer på Region Syddanmarks hjemmeside.

Vinderne af Frivillighedsprisen bliver offentliggjort 25. maj 2023.

APPFWU02V