Om ESES-enheden

Smertebehandling med elektrisk stimulation af nervesystemet (neurostimulation) via et elektrode-system, som er implanteret i rygmarvskanalen (spinalkanalen), har været kendt i mere end 40 år. Metoden kaldes Spinal Cord Stimulation (SCS)/rygmarvsstimulation/neurostimulation, og er især blevet udbredt som smertebehandling i lande som USA, Storbritannien, Holland, Belgien og Sverige.

Alene i USA implanteres tusindvis af patienter om året med et SCS-system / en rygmarvsstimulator / en neurostimulator.

På OUH, hvor metoden har været anvendt i mere end 20 år, udføres på årsbasis ca. 25-30 ny-implantationer, og aktuelt har over 250 permanent implanterede patienter et opfølgningsforløb i ESES-ambulatoriet.

Den igangværende udvikling på elektronikområdet bruges af producenterne af neurostimulationsudstyr til optimering af teknologien, hvilket løbende afføder forbedringer af behandlingskonceptet.

ESES-enheden på OUH tilbyder behandling med et SCS-system / en implanteret neurostimulator til patienter med visse typer af kroniske smerter, hvor der findes dokumentation for effekten af rygmarvsstimulation eller perifer elektrisk stimulation. Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation (TENS), som er non-invasiv, dvs. ikke forbundet med en kirurgisk implantationsprocedure, indgår ved primærvurderingen som screening og bruges som regel som første behandlingstrin.

Typisk anvendes behandlingen til:

Kroniske smerter fremkaldt af perifere nerveskader (neurogene eller neuropatiske smerter)
Failed Back Surgery Syndrome (FBSS). Vedvarende ben- og/eller rygsmerter efter operation for diskusprolaps og/eller stivgørende operation af lænderygsøjlen, samt degenerative forandringer på lænderygsøjlen, hvor der ikke findes noget kirurgisk behandlingstilbud.

CRPS type I og II (Complex Regional Pain Syndrome) / refleksdystrofi.

Kroniske iskæmiske hjertesmerter, der ikke responderer suffcient på anden behandling (behandlingsrefraktær angina pectoris, syndroma X).

ESES-enheden modtager mellem 50 - 60 nyhenvisninger årligt. Ved visitationen gælder de nedenfor opførte eksklusionskriterier. Indstilling til et implantationsforsøg, enten med direkte implantation af det komplette udstyr (bestående af elektrode-system og intern pulsgenerator) i sigte, eller i form af en prøve-implantation med elektrode-system og ekstern pulsgenerator, sker med udgangspunkt i resultatet af TENS-screeningen i præimplantationsforløbet.

Patienter med ovennævnte smertetilstande kan henvises via behandlende læge, såfremt nedenstående kriterier er opfyldte:

Smertetilstanden skal være kronisk non-malign, dvs. symptombilledet har stået på i mere end seks måneder, og en aktiv malign grundlidelse skal kunne udelukkes.

Patienten bør være færdigudredt og have fået stillet en af de ovenstående diagnoser.

Patienten må ikke have andre smertetilstande, der influerer på den generelle smerteoplevelse, som f. x. fibromyalgi eller polyartrose.

Patienten skal være færdigbehandlet for den sygdom, der udløser smerterne. Dvs. patienten venter ikke på operation, og den farmakologiske smertebehandling kan ikke forbedres yderligere (patienten har enten utilstrækkelig virkning af analgetikabehandlingen og/eller kan ikke tåle medicineringen på grund af bivirkninger).

Patienten bør være blevet vurderet af en smertepsykolog, der er familiær med de behandlingsmæssige udfordringer ved invasiv elektrisk neurostimulation, eller i det mindste have deltaget i et smertetaklingskursus eller patientundervisning på et tværfagligt smertecenter. 

Koagulationsforstyrrelser eller kronisk-systemiske infektioner samt lokale infektioner i nærheden af implantationsstedet er en absolut kontraindikation.

Tandproblematikker, der udgør en grobund for infektioner i mundhulen, eksempelvis udbredt paradentose, bør være fyldestgørende saneret før implantation af en neurostimulator.

Patienten må ikke have en kompleks psykiatrisk lidelse (PTSD, ADHD, skizofreni, moderate til svære kognitive forstyrrelser m.v.) eller kendt alkohol-, medicin- eller stofmisbrug.

Mistanke om demens skal være afkræftet, før patienten henvises.

Ingen radiologisk eller klinisk påviselige strukturelle forandringer på centralnervesystemet (hæmangiom, syrinx, infarkt, tværsnitslæsion m.v.) eller progredierende neurologisk sygdom.

Ingen insufficient behandlet epilepsi eller epileptiform lidelse.

Ingen pågående cytostatika- eller immunsuppresiv behandling, eller sygdom, som er forbundet med immunsuppression.

Ingen reumatologisk grundsygdom, som indebærer potentiel risiko for progression af symptombilledet.

Ingen multipel komorbiditet.

Ingen OIH (opioid-induceret hyperalgesi)/ingen medicinering med opioider i døgndoser sv.t. > 300 mg i Morfin-ækvivalenter.

Henvisninger på kvindelige patienter, som på henvisningstidspunktet er gravide, men i øvrigt opfylder kriterierne, annulleres. Genhenvisning kan i så fald ske efter endt graviditet.

En ICD-pacemaker, som en patient er implanteret med pga. en problemstilling med hjertearrytmi, er ikke per se en kontraindikation for symptomatisk smertebehandling med en implanteret neurostimulator – indtil videre findes dog ingen producent af neurostimulationsudstyr, som med garanti kan udelukke interferens mellem implanterede neurostimulatorer og ICD-pacemakere.

Alle procedurer i forhold til neurostimulationsudstyret bør derfor udføres under speciel kardiologisk monitorering. De hermed forbundne logistiske udfordringer kan i ESES-enheden af ressourcemæssige årsager imidlertid ikke honorereres, hvorfor henvisninger på patienter, der på henvisningstidspunktet allerede er implanteret med en ICD-pacemaker, annulleres.

Patienten skal kunne komme frem til og tilbage fra ESES-ambulatoriet uden liggende transport.

Patienten skal kunne kommunikere på dansk, da implantationsproceduren foregår i lokalbedøvelse, og mundtlig informationsudveksling med patienten på operationsstuen har afgørende betydning i forbindelse med det kirurgiske indgreb.

Patienten bør have basale færdigheder på IT-området (såsom afsendelse af SMS eller e-mail).

Patienten bør have BMI < 35 og skal ifm. implantationsproceduren kunne ligge på maven i op til to timer.

Du kan læse mere om forløbsprogrammet på infonet 

Stephens KA, Ward A, Patient Selection for Spinal Cord Stimulators: Mental Health Perspective. Curr Pain Headache Rep 2014; 18: 398

Mekhail N, Azer G et al., The Impact of Tobacco Cigarette Smoking on Spinal Cord Stimulation Effectiveness in Chronic Spine-Related Pain Patients. Reg Anesth Pain Med 2018; 43: 768-775

Mekhail N, Mehanny D et al., The Impact of Obesity on the Effectiveness of Spinal Cord Stimulation in Chronic Spine-related Pain Patients. The Spine Journal 2019; 19: 476-486

Thomson S, Huygen F et al., Appropriate referral and selection of patients with chronic pain for spinal cord stimulation: European concensus recommendations and e-health tool. Eur J Pain 2020; 24: 1169-1181

Graham DT, Lambert M et al., Factors Contributing to Spinal Cord Stimulation Outcomes for Chronic Pain. Neuromodulation 2022; 25: 145-154

Meier K, Glud AN, Sørensen JCH, Invasiv neuromodulation for kroniske smertetilstande. Ugeskr Læger 2022; 184: 2224-2227