Skip til primært indhold

Åbent hus på det nye OUH 1. september 2024

Den 1. september åbner vi portene til den kæmpestore byggeplads ved det nye OUH – hvor du kan høre om grøn teknologi, kigge ind i en ambulance, og besøge den sydvestlige del af sygehusbyggeriet og Psykiatrien.

Den 1. september åbner vi portene til den kæmpestore byggeplads ved det nye OUH – hvor du kan høre om grøn teknologi, kigge ind i en ambulance, og besøge den sydvestlige del af sygehusbyggeriet og Psykiatrien.

I år er der en enestående mulighed for at opleve Teknikbyen med masser af grøn teknologi, som nødstrømsgeneratorer, køleanlæg og det kommende renseanlæg. Det er kun i år, det bliver en mulighed, da Teknikbyen herefter bliver lukket for besøgende.

Som noget nyt kan du for første gang i år også kigge forbi i en ambulance.

Du kan derudover følge en rute i hospitalsbyggeriet med kig ind i rårum, og få mere at vide om klimatiltag, automatisering og samspillet med det grønne landskab. Du kan f.eks. tippe en 12’er og teste din viden om affaldssorteringen. Du kan også møde forskere fra SDU/OUH, der deler ud af deres viden. F.eks. kan du høre om, hvordan afføring hjælper videnskaben og redder liv, eller hvordan forskere fra OUH producerer gensplejsede celler i klinisk skala til avanceret kræftbehandling.

I år har vi valgt at åbne den sydvestlige del af byggeriet, hvor det nye Madtorv kommer til at spille en central rolle. På Madtorvet bliver der masser af stande med informationer om byggeriet og forberedelserne frem mod det nye Universitetshospital.

Derudover byder Psykiatrien indenfor i den kommende voksenpsykiatri, hvor du bl.a. kan se en patientstue.

Det kan du opleve

  • En gåtur i den sydvestlige behandlingsfløj af hospitalsbyggeriet med rårum af bl.a. patientstuer og fortællinger om fremtidens hospital

  • Et kig ind i en ambulance.

  • En gåtur igennem en del af Psykiatrien med en patientstue

  • En guidet bustur på ringvejen rundt om det samlede byggeri

  • Infotorv med kaffe og kage serveret af regionsrådspolitikerne om formiddagen og OUH’s direktører om eftermiddagen (på Madtorvet i hospitalsbyggeriet)

  • Et enkelt stop med letbanen fra Parkeringsplads Odense Syd til hovedindgangen ved det nye OUH (gratis)

Tilmelding for bilister

​Der er et begrænset antal parkeringspladser. Derfor SKAL man tilmelde sin bil, hvis man vælger at køre til besøget. Antallet af personer i bilen er underordnet, da vi har masser af plads til alle gæster i selve sygehusbyggeriet. Hvis man kommer til fods eller på cykel, skal man også bare møde frem.

Tid&sted:

Dato: 1.september 2024

Adresse: Det nye OUH,   Søndre Hospitalsvej, 5260 Odense S.

Tidspunkt :For borgere: 10.00 – 13.00,  for medarbejdere 13.00 – 15.00

Hvis du kommer i bil, skal du tilmelde dig her: Link til borgere Link til medarbejdere

Der bliver også arrangeret en særlig tur for kørestolsbrugere. Tilmelding er: Link til kørestolsbrugere

Dronebillede
APPFWU02V