En ny undersøgelse viser sammenhæng mellem udsættelse for per- og polyfluoroalkyl stoffer (PFAS) som foster og lavere af Intelligens Quotient (IQ) i 7-års alderen

Per- og polyfluoroalkyl stoffer (PFAS) har gennem årtier været mistænkt som sundhedsskadelige. PFAS overføres gennem moderkage og modermælk til fostre og nyfødte, hvilket har stor betydning, da de er under udvikling og derfor mere sårbare. Især hjernen er følsom pga. dens hurtige vækst og kompleksitet.

Derfor har vi undersøgt om der er sammenhæng mellem udsættelse for PFAS hos det ufødte barn og spædbarnet og efterfølgende kognitiv udvikling som 7-årig blandt børn fra Odense Børnekohorte (OBK). Undersøgelsen er en del af et PhD projekt udført af Iben Have Beck på afdelingen for Klinisk Farmaci, Farmakologi og Miljømedicin på Syddansk Universitet (SDU).

Undersøgelsen der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”American Journal of Epidemiology” viser, at højere koncentrationer af PFAS målt i mødrenes blod under graviditeten var sammenhængende med lidt lavere IQ score blandt deres børn i 7-års alderen.

I alt 967 gravide kvinder og deres børn deltog i undersøgelsen, hvor fem forskellige PFAS blev målt i blodprøver hos mødrene og børnene i 18-måneders alderen. Børnenes IQ blev vurderet i 7-års alderen af en psykolog på barnets skole vha. en forkortet version af en international afprøvet test; Wechsler Intelligence Score for Children version 5 (WISC-V).

”Vores resultater er bekymrende og understøtter mistanken om, at udsættelse for PFAS som foster kan være skadelig for hjernens udvikling. Det er dog vigtigt at understrege, at vi kun fandt beskedne fald i IQ og at vores fund derfor formentlig ikke har stor betydning for det enkelte barn.

Derimod kan selv små fald i IQ i en hel befolkning medføre store samfundsmæssige konsekvenser, da alle er udsat for PFAS”, fortæller Iben Have Beck.

I studiet var det ikke muligt at vurdere, om barnets egen udsættelse for PFAS havde betydning for fremtidig kognitiv udvikling. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem barnets PFAS koncentrationer i blodet ved 18-måneders alderen og efterfølgende IQ i 7-års alderen, men resultaterne var vanskelige at tolke fordi det ikke var muligt at adskille gavnlige effekter af amning fra potentielt skadelige effekter af udsættelse for PFAS. ”I de indledende analyser fandt vi uventet, at jo højere PFAS koncentrationer barnet havde i blodet i 18-måneders alderen, des højere IQ havde barnet som 7-årig. Denne sammenhæng forsvandt dog, når vi tog højde for de kendte gavnlige effekter af amning i mere avancerede statistiske modeller” siger Iben Have Beck. Hun forklarer, at dette formentlig skyldes, at barnet hovedsagelig udsættes for PFAS gennem modermælken. ”Det er velkendt at amning er vigtig og gavnlig for børns kognitive udvikling, hvilket dels tilskrives overførsel af vigtige fedt- og næringsstoffer men også tryghed og tilknytning, der opbygges i forbindelse med amning”.

Vi havde kun mulighed for at tage højde for, hvor mange måneder børnene var ammet, men ikke for hvor meget eller hvor ofte børnene var ammet. Vi kunne derfor ikke adskille de velkendte gavnlige effekter af amning på IQ fra de potentielt skadelige effekter forårsaget af udsættelse for PFAS. ”Det bliver forhåbentlig muligt i fremtidige analyser, da vi i øjeblikket er ved at måle barnets PFAS i 5-års alderen og derfor kan undersøge om barnets egen udsættelse for PFAS har betydning for fremtidig kognitiv udvikling”, slutter Iben Have Beck.

Fakta:

Perfluoroalkyl stoffer (PFAS) er en gruppe kemisk fremstillede stoffer med vand- og fedtafvisende egenskaber. PFAS anvendes bl.a. som imprægnering og overfladebehandling af møbler, tøj, fodtøj, køkkenredskaber samt i brandslukningsskum. Stofferne har en stærk kemisk struktur, der gør dem svært nedbrydelige. Deres lange halveringstid fører til at de ophobes i vores kroppe og i miljøet, når PFAS frigives fra produkter ved brug eller når PFAS behandlede produkter smides ud. Mennesker udsættes hovedsageligt for PFAS når vi spiser eller drikker PFAS forurenede fødevarer.

Brugen af PFAS er løbende blevet reguleret. F.eks. er PFOS, PFOA og nu også PFHxS reguleret globalt via FN’s miljøprogram ”The Stockholm Convention” og EU har for nylig sænket grænseværdien for 4 PFAS (PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA) i drikkevand og i Danmark blev det forbudt at bruge PFAS i fødevareemballage af pap og papir i 2020. På trods af disse tiltag kan nye og gamle PFAS fortsat måles i blodet på stort set alle personer. PFAS spredes og ophobes i miljøet, hvilket fører til kontinuerlig eksponering gennem sekundære eksponeringsveje.

Studiet er udført i samarbejde mellem den miljømedicinske forskningsgruppe på afdelingen for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin og forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatri på SDU, Odense Børnekohorte, Odense Universitets Hospital (OUH) og Odense Kommune.

Om Odense Børnekohorte:

Undersøgelsen er fra Odense Børnekohorte, der følger 2.550 odenseanske børnefamilier allerede fra graviditeten og frem til barnet fylder 18 år. Formålet er at få ny viden om børns sundhed og trivsel, samt i samarbejde med bl.a. Odense Kommune at omsætte denne viden til konkrete handleplaner for sundhedsfremme og forebyggelse. Det er Odense Universitetshospital, Odense Kommune og Psykiatrien i Region Syddanmark der økonomisk støtter projektet, som løber frem til år 2030.

Læs mere om Odense Børnekohorte på www.odense.dk/odensekohorten 

Link til artiklen: https://doi.org/10.1093/aje/kwad110 

Spørgsmål kan rettes til:

Post doc. Iben Have Beck, på telefon 26793982 eller ibeck@health.sdu.dk

(Professor Tina Kold Jensen, på telefon 29464350 eller tkjensen@health.sdu.dk)