Skip til primært indhold

OUH's Innovationspris 2022 går til Hjertemedicinsk Afdeling

OUH's Innovationspris RAP-prisen uddeles hvert år til OUH's Innovationsdag til et Relevant og Ambitiøst Påhit implementeret på OUH.

Til OUH's Innovationsdag fejrer vi de store og små innovationstiltag og deler erfaringer på tværs af OUH. 

Til Innovationsdagen udveksler de ansatte på OUH deres gode ideer og erfaringer med innovation. Her kan de få indblik i innovationsløsninger fra andre afdelinger på hospitalet - løsninger, der har potentiale til at gavne endnu flere patienter og personalegrupper end der, hvor de er opstået.

Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på OUH, var glad for det store fremmøde på dagen: ”Innovationsdagen er en rigtig vigtig dag, hvor vi sætter fokus på nogle af de mange gode initiativer, der er i gang rundt omkring på hospitalet. Vi hylder de lokale innovationsløsninger og er stolte over, at vores medarbejdere samtidig med daglig drift finder energi og engagement til at arbejde med innovation til gavn for patienter, pårørende og kolleger”. 

RAP-prisen til et Relevant og Ambitiøst Påhit

Den store finale på dagen er uddelingen af årets RAP-pris på 20.000 kr. Prisen gives til et Relevant og Ambitiøst Påhit implementeret på OUH, og i år gik prisen til Hjertemedicinsk Afdeling B for deres virtual reality-træning til hjertepatienter,

Patienterne på Hjertemedicinsk sengeafsnit er nogle gange er indlagt 4-6 uger uden at måtte forlade afdelingen, og når patienterne er indlagt så længe, er der risiko for, at de udvikler depression, posttraumatisk stress og taber muskelmasse. Men med virtual reality (VR) kan patienterne gå tur i naturen eller komme en tur i Tivoli eller zoo samtidig med at de cykler. Det vedligeholder fysikken og motiverer patienterne til selv at finde redskaber frem til at komme videre med livet efter udskrivelse.

VR-træningen bruges i dag i både plejen og terapien som en del af den daglige træning og mobilisering. Det er implementeret i samarbejde med virksomheden SyncSense, og næste skridt i samarbejdet er at tilføje kunstig intelligens, så de kan tilpasse VR-oplevelsen til den enkeltes funktionsniveau og fx få turen til at gå hurtigere ved kraftigere tråd i pedalerne.

De øvrige finalister til RAP-prisen var:

  • Sygehusapotek Fyn: Medicinbokse i forhallen, hvor patienter kan hente vederlagsfri medicin, når det passer dem
  • H.C. Andersen Børne- og Ungehospital: VR-briller til brug ved børn- og ungeforløb
  • Urinvejskirurgisk Afd. L: Digital intervention med PRO (patient-rapporterede oplysninger) for prostatakræft-patienter i aktiv overvågning
  • Fælles Akutmodtagelse, Blodprøver og Biokemi samt Ambulance Syd: Blodprøvetagning i ambulancer
Bjarne Dahler-Eriksen og Thomas Kristensen
Pernille Krongaard og Trine Ladingkær
Esben Hansen, Søren Udby og Louise Dorner Østergaard
Thomas Kristensen
Trine Simonsen
Louise Dorner Østergaard
Sali Bækholm
De nominerede til RAP-prisen
Bjarne Dahler-Eriksen og Mette Marie Nordestgaard
APPFWU02V