Skip til primært indhold

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du læse svar på typiske spørgsmål omkring de allergier og sygdomme, vi behandler i Allergicentret.

Allergivaccination er immunterapi, som du kan blive tilbudt som behandling mod din allergi.

Det foregår ved, at du i starten af behandlingen vaccineres med meget små doser af det allergen, du er allergisk overfor. Dosen øges gradvist for at din krop opbygger modstandskraft, så du på længere sigt vil få reduceret dine allergisymptomer. Det har vist sig at være en effektiv behandling mod visse allergener.

Du kan læse mere under Patientinformationer.

En priktest bruges til udredning af allergiske reaktioner. Den foregår ved, at en lille dråbe allergen (et stof, du potentielt kan være allergisk overfor, såsom fx husstøvmider eller nødder) anbringes på din underarm. Sygeplejersken laver et lille prik igennem dråben og den øverste del af huden. Du vil kunne mærke det, men det gør ikke ondt.

Efter et vist tidsrum, afhængig af allergenet, undersøges huden for en allergisk reaktion i form af rødme, hævelse og/eller kløe. Typisk vil en reaktion vise sig efter 10-15 minutter, men undersøgelsen kan vare længere.

Når du møder, vil du få målt dit blodtryk, puls og lungefunktion. Du vil få lagt et drop, så vi kan behandle en eventuel reaktion. Du skal indtage stigende mængder af den fødevare, vi skal undersøge om du tåler. Den gives med 30 min. interval, indtil den aftalte mængde er nået. Dette varer ca. 4 timer. Herefter skal du observeres i 2 timer for eventuelle reaktioner.

Du må under provokationen ikke spise anden mad og må kun drikke vand. Hvis der kommer reaktion under provokationen, vil vi naturligvis afbryde denne og behandle symptomerne.

Du skal observeres under hele forløbet og må derfor ikke forlade Allergicentret. Det er en god idé at medbringe læsestof eller anden underholdning. Det er ligeledes en god idé at medbringe forplejning til efter provokationen. Allergicentret kan tilbyde kaffe og te.

APPFWU01V