Skip til primært indhold

Velbesøgt Åbent Hus på det nye OUH

2500 borgere og medarbejdere fik indblik i det kommende universitetshospital

Flere tusind syddanskere brugte den første søndag i september på at tage til åbent hus i det syddanske sundhedsvæsen. 2500 af dem slog vejen forbi det nye OUH, hvor de fik mulighed for at komme indenfor i byggeriet af landets største nybyggede hospital.

I år kunne de for første gang også komme indenfor i voksenpsykiatrien og Steno Diabetes Center.

Derudover kunne de møde forskere, høre om vores planer for farver og indretning og se de rå udgaver af dét der bliver vores operationsstuer, patientstuer og ambulatorier.

Læs Region Syddanmarks pressemeddelelse om åbent hus på tværs af regionens sygehuse og institutioner.

Alle fotos er taget af Jens Wognsen.

Ved Åbent Hus kunne man blandt andet spørge ind til flytteprocessen

I 2023 kunne man for første gang komme indenfor i både sygehuset, voksenpsykiatrien og Steno Diabetes Center

På en bustur med guide kunne man køre hele vejen rundt om byggeriet

Forskere fra SDU og OUH delte ud af deres nyeste viden

Man kom godt rundt i huset på årets rundtur. Der var også arrangeret en særlig tur til kørestolsbrugere

APPFWU02V