Skovflåten

Skovflåten har fire udviklingsstadier: æg, larve, nymfe og voksen. I gennemsnit varer skovflåtens livscyklus tre år i Danmark.

Det er den tid, der går, fra ægget er klækket, til en larve indtager et blodmåltid fra et forbipasserende dyr - oftest et lille dyr som en mus eller fugl. Efter et vellykket måltid lader larven sig falde ned i vegetationen og kan nu udvikle sig til en nymfe.

Udvikling til Nymfe er temperaturafhængig, og ofte er nymfen først klar til at søge føde igen, når vinteren er ovre. Nymfen kan klatre lidt højere i vegetationen, når den venter på forbipasserende dyr for sit næste blodmåltid. Dette kan for eksempel være både mus, fugle, ræve, rådyr og i nogle tilfælde mennesker.

Endnu en gang lader den sig falde ned i vegetationen for at udvikle sig til voksen. For at den voksne hun kan lægge sine 2000 æg, skal den gerne indtage et relativt stort blodmåltid, og her er rådyret et favorit donordyr. En voksen hun kan godt bruge 12 dage på dette måltid. Når den voksne hun har indtaget sit måltid falder den ned i vegetationen, lægger sine æg og dør derefter. Oftest er der således kun et måltid om året. Den samlede spisetid i dens levetid er 15-20 dage.

Skovflåten trives bedst i høj luftfugtighed (>80%), og findes derfor oftest nederst i vegetationen. Den er aldrig at finde oppe i træer.

Den er hyppig i for eksempel løvskove i hele Danmark, men kan også findes i folks haver. Der vil være færre flåter i områder hvor jorden er tør og sandet.

Skovflåten venter på at byttet kommer forbi, hvor den så hægter sig på. Den hopper ikke, flyver ikke og falder ikke ned fra træer. Den venter i baghold i vegetationen til et nyt offer kommer forbi. Jo ældre flåten er, jo højere kan den kravle op i vegetationen.

Skovflåtbid kan forekomme hele året rundt, men sandsynligheden er størst fra slutningen af marts til slut oktober. Når det er varmt og tørt om sommeren eller vådt og koldt om vinteren, søger den beskyttelse dybt nede i vegetationen. Flåten kan overleve perioder med frost ned til -20º C og søger føde igen så snart temperaturen kravler over 4-5ºC.

Skovflåten også kaldet Ixodes Ricinus er beskeden i størrelse. Larven, der kun har 6 ben er 0.5-1.0 mm, nymfen der har 8 ben er 2-3.5mm og den voksne flåt er 7-15mm. Den har en forholdsvis lang “snude” hvor munddelene gemmer sig.

Skovflåten er blind men kan sanse lys og mørke. Yderst på det første par ben har den et sanseorgan kaldet Hallers organ, som den bruger i sin søgen efter et blodmåltid. Med dette organ kan skovflåten sanse temperatur, luftfugtighed, vibrationer, kuldioxid og dufte. Dette gør den klar til at hægte sig på et offer, der måtte komme for tæt på.

Jo ældre flåten er, jo længere tid bruger den på at spise. Skovflåten er ikke kræsen, og er kendt for at kunne indtage sit blodmåltid fra omkring 300 forskellige dyr.

Den voksne hun, der er den største, har et mørkt skjold på ryggen, der beskytter den mod udtørring og dækker knapt halvdelen af kroppen. Resten af kroppen er mørkerød og kan udvide sig betydeligt når flåten spiser. Samtidigt vil den ændre farve til grålig blågrøn. Hos den voksne han dækker det mørke skjold næsten hele kroppen og gør, at den ikke kan indtage et større måltid.

Parring forgår almindeligvis på værtsdyret og varer oftest op imod en uge.

Skovflåten har yderst begrænsede evner til selv at vandre horisontalt, men bliver spredt ved at rejse sammen med sit værtsdyr, når den indtager sit måltid.

I de senere år er der set en stigning i antallet af skovflåter både mod nord og i højere højder end tidligere. Ændringer  formodes at være udløst blandt andet af et varmere klima.

Klik på dette link for at se et kort over udbredelsen i Europa udarbejdet af European Centre for Disease Prevention and Control.