Parkeringsforhold på det nye Odense Universitetshospital
Når vi rykker ud på det nye OUH, kan du som patient, pårørende eller gæst parkere gratis i tre timer. Patienter, der har brug for at parkere i mere end tre timer, kan forlænge deres gratis parkering i op til 24 timer. Pårørende og gæster kan efter de tre gratis timer, forlænge parkeringen mod betaling eller bruge parkeringspladserne ved solcelleanlægget, hvor der ikke er begrænsninger.
I alt skal op til 4.200 parkeringspladser etableres på det nye OUH, hvor 600 af dem etableres ved det nye solcelleanlæg uden for ringvejen. Her kan alle parkere uden begrænsninger, og ved Park and Ride anlægget ved letbanen er der ca. 800 parkeringspladser, hvor alle også kan parkere uden begrænsninger.
Der kommer to letbanestop: et ved hovedindgangen og et ved sammenbygningen af OUH og SDU.
Der er etableret lade-infrastruktur og transformere til el-biler på hele parkeringsarealet. Der etableres desuden handicappladser tæt på indgangene, og dialysepatienter og akutte patienter får reserverede pladser.
Læs hele parkeringsstrategien for det nye OUH her.