Skip til primært indhold

10.000 kroner til to forskellige frivillighedsprojekter på OUH

Det var resultatet, da Region Syddanmark i går uddelte Frivillighedsprisen for 6. gang.

Det var resultatet, da Region Syddanmark i går uddelte Frivillighedsprisen for 6. gang.

Helteakademiet på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense var den ene prismodtager. Det er et tilbud til kronisk- og langtidssyge børn i alderen 5-14 år, som her kan få fodboldtræning, boldleg og et frirum fra sygdommen en gang om ugen samtidig med, at de får rørt sig og får styrket deres livskvalitet. Trænerne er frivillige ildsjæle, og Helteakademiet drives af Børneulykkesfonden.

Den anden OUH-vinder var de frivillige på B3 Hjertemedicinsk Afdeling. Her sikrer de frivillige, at der er nogen til at spille et slag kort eller til at være der jule- og nytårsaften, hvor man måske ikke har mulighed for at få besøg af sin familie. Prisen gik til samarbejdet mellem afdelingen og de mange frivillige, blandt andet Ældresagen, Røde Kors og Hjerteforeningen.

Stor tak for indsatsen fra alle os på OUH.

Her ses alle de jublende vindere af Region Syddanmarks frivillighedspris 2022
APPFWU01V