Skip til primært indhold

Receptfornyelse og medicinbestilling

Fornyelse af recepter og medicinbestilling i Klinik for sklerose og inflammatoriske sygdomme, tlf. 65 41 16 09

Får du medicin på recept, som er udstedt af Skleroseklinikken, skal recepten fornyes samme sted.
Recepter fornyes ved telefonisk henvendelse på telefonnummer 65 41 16 09 til sekretæren i klinikkens åbningstid mellem 08.00 – 15.00 på hverdage.

Vær opmærksom på at kontakte klinikken i god tid, gerne en uge før du løber tør for medicin, da der kan være et par dages ekspeditionstid på receptfornyelse.

Hvis du er i tvivl, om du har recepter tilbage på din medicin, kan du downloade app'en Medicinkortet, hvor du kan se dine aktuelle recepter

Bestilling af vederlagsfri medicin

Er du patient i Skleroseklinikken og får medicinsk behandling (vederlagsfri) for at bremse udviklingen af sygdommen, skal du hente din medicin på et sygehusapotek.

Dit lokale apotek udleverer ikke sklerosemedicin.

På Fyn er der mulighed for at hente medicin på sygehusapoteket i Odense, på sygehuset i Svendborg, sygehuset i Nyborg eller på sygehuset i Ærøskøbing.

Der er også mulighed for at afhente medicinen på andre sygehuse i regionen. Spørg i Skleroseklinikken, hvis det er relevant for dig.

Medicinen skal bestilles via Skleroseklinikken via vores hjemmeside eller ved at ringe til os. Det er vigtigt at bestille medicinen mindst 14 hverdage før du skal bruge den, da apoteket har brug for ekspeditionstid.

 

APPFWU02V