Til pårørende

Da mange patienter kræver isolation, betyder det, at vi med kort varsel, kan blive nødt til at flytte allerede indlagte patienter fra en stue til en anden.

Hvis der er isolation på en stue, vil der hænge et skilt på døren, og skiltene skal respekteres for at undgå smitte.

Læs mere om isolation her.

Vi ved, at det kan være svært at rumme tanken om obduktion, når man lige har mistet et nærtstående familiemedlem. Her får du nogle oplysninger, som vi håber, vil besvare nogle af dine spørgsmål og gøre det lidt lettere for dig at tage stilling.

Hvad er formålet med obduktion?

Formålet med en obduktion er normalt forskning. Var sygdommen korrekt diagnosticeret, eller var der eventuelt andre sygdomme? Ser behandlingen ud til at have virket, og var det måske sygdom, der kunne berettige en arbejdsskadeerstatning? Det er langt fra alle patienter, som lægerne ønsker at obducere. Obduktion ønskes som regel kun i de tilfælde, hvor der er tvivlsspørgsmål.

I visse tilfælde foretages en såkaldt retslægelig obduktion. Det gælder, hvis man mistænker en forbrydelse, eller hvis det ikke er muligt at fastslå dødsårsagen med tilstrækkelig sikkerhed. Formålet med disse obduktioner er at finde ud af, hvorfor og om muligt hvordan den pågældende døde.

Hvordan foregår en obduktion?

En obduktion er en ydre og indre undersøgelse af afdødes krop. De indre organer bliver undersøgt, og efter obduktionen bliver den afdøde gjort i stand og lagt i kisten. 

Kan lægerne obducere uden at spørge om lov?

Lægerne kan ikke bare obducere en afdød person. De skal have tilladelse fra afdødes pårørende. Som pårørende har du seks timer til at overveje, om du vil give tilladelse. Hvis bare én pårørende siger nej, må obduktionen ikke gennemføres, og de pårørendes ønsker accepteres altid. Undtaget fra dette er dog retslægelige obduktioner. 

Hvad betyder obduktionen for planlægningen af begravelse eller bisættelse?

Begravelse eller bisættelse skal ske senest 8 dage efter dødsfaldet. normalt betyder obduktionen ikke noget for planlægningen af denne.

Vi håber, du har fået besvaret nogle af dine spørgsmål, så du føler dig bedre i stand til at træffe beslutning om obduktion.

Hvad er delirium?

Når mennesker bliver syge, kan der nogle gange ske det, at de bliver meget forvirrede og urolige - eller trækker sig helt ind i sig selv og bliver apatiske og sløve. Den tilstand kalder vi for delirium.

Delirium skyldes, at hjernen er overbelastet. Det kan ske, hvis man er alvorlig syg eller får medicin. Det kan også ske, hvis man ikke får sovet, som man plejer - eller der er uro og mange forstyrrelser på hospitalet.

Når man får delirium, er man ikke længere helt sig selv. Man kan f.eks.:

• Være forvirret
• Have svært ved at huske
• Have svært ved at koncentrere sig
• Være urolig om natten
• Have svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi
• Tale sort og blande tid, sted og personer sammen
• Se eller høre noget, som andre ikke kan se og høre
• Være rastløs
• Være initiativløs
• Være vred, ked af det eller bange
• Have svært ved at træffe beslutninger

Hvad kan jeg gøre som pårørende? 

Som pårørende kan du måske ikke rigtig kende det menneske, som du holder af. Det kan være en skræmmende oplevelse. Du er meget velkommen til at dele dine tanker og bekymringer med personalet og vi vil støtte dig, så godt vi kan. Sørg også for, at du selv får hvile  og ro, så du har overskud til at være hos patienten.

Du kan hjælpe ved at:

• Sørge for, at der er ro omkring patienten.
• Tale i korte sætninger om helt almindelige hverdagsting.
• Lade være med at tænde for TV. Sæt mobilen på lydløs og lad den ligge i lommen.
• Fortælle, hvilken dag, det er.
• Fortælle, hvad klokken er og hvem, der er på stuen.
• Tage nogle af patientens ting med til sengebordet.
• Planlægge og aftale besøg med andre pårørende, så I kun kommer 1-2 ad gangen.
• Hjælpe patienten med at få briller og høreapparat eller lignende på.
• Undgå at diskutere med patienten.
• Fortælle personalet, hvis du oplever ændringer i patientens måde at være på.

Går det over igen?

I de fleste tilfælde bliver patienten sig selv igen, når delirium er blevet behandlet. Søvn er en meget
vigtig del i dette. Det er især vigtigt, at man får sovet nogle sammenhængende timer. Nogle patienter
sover bedst, hvis pårørende sidder stille ved siden af, mens andre bliver urolige af det. Tal med
personalet om, hvad der er bedst i jeres situation.