Covid 19/Corona
Vedrørende Covid19 hos HHT-patienter
Det vigtigste er at undgå spredning af smitte, så derfor: Hold god håndhygiejne, undgå at hoste ud i fri luft og undgå at nyse ud i fri luft. Følg myndighedernes anvisninger.
For HHT patienter (mb Osler) gælder det:
Langt de fleste med HHT er i øvrigt raske, og forventes ikke at blive mere syge end alle mulige andre danskere der får Covid19.
Men for de af jer der har:
- Svær blodmangel
- Nedsat iltmætning, under 95 %
- Dårlig hjertepumpefunktion på grund af fx leverkarforandringer
Da bør I være ekstra forsigtige, og så vidt muligt undgå at blive smittet, fordi vi kan være bekymrede for, at I bliver særligt hårdt ramt, hvis I får smitten.
Vaccination for Covid-19/Corona
Vi anbefaler at patienter med HHT tager imod tilbud om vaccination.
Da langt de fleste med HHT ikke forventes at blive mere syge end alle andre danskere, anbefales det at man tager imod vaccination i forhold til den gruppe man i øvrigt er placeret i.
Der er ikke præferencer i forhold til hvilken vaccine/medicinalfirma.
Anbefaling om at tage imod vaccination gælder i særlig grad patienter med svær blodmangel (behov for blodtransfusioner) samt patienter med åndenød, enten på grund af betydeligt nedsat iltindhold i blodet eller dårlig hjertepumpefunktion.