Skip til primært indhold

Gå stærk igennem vinteren

Det er igen tid for især ældre og sårbare at beskytte sig mod vinterens sygdomme. Derfor kan udvalgte borgere fra 1. oktober igen få gratis vaccination mod influenza, covid-19 og pneumokokker.

vaccination

Efteråret banker på døren, og det betyder, at det igen er tid til at blive vaccineret, hvis du f.eks. er ældre eller særligt sårbar. Invitationen lander i din e-Boks, som du kender det fra tidligere.

Vaccination mod både COVID-19, influenza og pneumokokker

For mange vil invitationen i år indeholde mulighed for at booke tid til en vaccination mod COVID-19, men også for influenza og pneumokokker.

Se her, hvem der bliver tilbudt hvilke vaccinationer:

Covid-19

  • Alle på 50 år og derover
  • Personer under 50 år i øget risiko for et alvorligt forløb
  • Personale i sundheds- og plejesektoren samt dele af socialområdet med tæt kontakt til patienter i øget risiko
  • Pårørende til personer i særlig øget risiko
  • Gravide

Læs mere om vaccination mod covid-11 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Influenza

  • Alle på 65 år og derover
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Børn på 2-6 år
  • Personer med visse kroniske sygdomme.
  • Sundheds- og plejepersonale

Læs mere om vaccination mod influenza på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Pneumokok (tilbydes hvert 6. år i forhold til den enkelte person) 

  • Personer over 65 år
  • Personer med særlige kroniske sygdomme
  • Svejsere

Læs mere om vaccination mod pneumokoksygdom på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Du kan læse mere om efterårets vaccinationsindsats på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 
Du kan også finde et regionalt vaccinationscenter læse mere om regionens vaccinationstilbud.

APPFWU02V