Blærebetændelse

Podcast-vært: I en tidligere podcast har vi jo snakket om vandladnings-symptomer, -besvær og -gener hos mænd. Men det er jo selvfølgelig også noget, der er mange kvinder, der døjer med rundt omkring i verden - og også her i Danmark. Min kollega Camilla har lavet et afsnit omkring inkontinens, og i dag skal vi tale lidt om tilbagevendende blærebetændelser. Fordi det er der rigtig mange kvinder i alle aldre, der døjer med. Og til at gøre os klogere på det, har jeg dig i studiet i dag, Josefine Rathenborg, du er læge på Urinvejskirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Velkommen til. ”Tilbagevendende blærebetændelse”; jeg tror langt de fleste kvinder har haft en blærebetændelse i deres liv. Men skal vi alligevel ikke lige sige, hvad er symptomerne på en blærebetændelse?

Podcast-gæst: Jo altså for langt de fleste kvinder oplever man jo det her med, at man har hyppig vandladningstrang. Det svier, når man tisser. Der er nogen, der oplever lidt den der fornemmelse af at tisse glasgård. Der er også nogen, der oplever at man har de her små hyppige vandladninger. Og derudover er der en enkelt gang imellem, at man kan få så kraftig en urinværksinfektion, at der kommer blod med, når man tisser. 

Podcast-vært: Hold da op! Så det kan også være mange forskellige symptomer. Hvem er det, der oplever de her blærebetændelser? Er det alle aldre?

Podcast-gæst: Ja, altså nu siger du jo selv ”alle aldre”. Jeg vil sige for børn og unge handler det jo ikke så meget om de samme ting, som det gør for de unge kvinder, som er i den fertile alder, som vi kalder det. Altså alle dem, som har fået deres menstruation og kan blive gravid. Og så igen er det nogle andre problemstillinger, der rammer kvinderne, når de kommer i overgangsalderen. Og så igen de ældre kvinder.

Podcast-vært: Skal vi prøve at dele dem op efter de tre? Det er jo de samme symptomer, man har.

Podcast-gæst: Det er det som oftest, ja. Der er også nogen, der bare mærker, at de får ondt i maven eller bliver utilpasse. Der er nogen, der mærker, at det gør ondt op omkring flanken, altså op omkring siderne. Og nogen, der ligesom føler, at det trykker og spænder. Så det er jo også nogle af de der lidt mere ubehagelige symptomer, man kan få.

Podcast-vært: Og hvornår kan man sige, at det er et tilbagevendende problem?

Podcast-gæst: Altså for kvinder siger vi, at det er ”tilbagevendende”, hvis det er mere end tre urinvejsinfektioner om året. Så alt op til tre, eller hvad man skal sige, det er - ikke fordi det er til at have med at gøre - men det behøver man ikke nødvendigvis at udrede på samme måde. Omvendt vil jeg sige, at hvis du bliver ved med at have tre urinvejsinfektioner om året, så synes jeg, at vi skal kigge på, hvad det er for nogle ting, der gør, at du bliver ved med at få blærebetændelser.

Podcast-vært: Ja, for hvad er det, der kan gøre, at man får sådan en blærebetændelse her?

Podcast-gæst: Som udgangspunkt har kvinder jo et ret kort urinvar. Så der skal jo ikke så mange bakterier til, før der kan være fest i blærerne. Og de kan hygge sig og give en blærebetændelse.

Podcast-vært: Så det betyder simpelthen, at der ikke er så langt at gå - kan man sige det? Nede fra skeden og op i blærerne?

Podcast-gæst: Ja, og noget som de færreste har lyst til at tænke på: der er heller ikke så langt fra endetarmen. Og det er jo som oftest sådan nogle afføringsbakterier, man får blærebetændelser af. Og det kan jo gøre, at nogle bliver meget hys omkring deres hygiejne. Og det kan så for nogen være med til at forværre problemstillingen.

Podcast-vært: Nå, det lyder jo helt forkert!  

Podcast-gæst: Og så tænker man, hvordan hænger det nu sammen? Og det er jo primært det her med, at hvis man nu er rigtig omhyggelig med sin hygiejne og vasker sig rigtig grundigt - og måske endda vasker sig med vådservietter eller vasker sig med intimsæbe - så går man i virkeligheden ind og tager nogle af de gode bakterier væk.

Podcast-vært: De gode bakterier? Hvad er det for nogle? Findes der sådan nogle?

Podcast-gæst: Ja, det gør der faktisk. Og særligt for kvinders vedkommende er det faktisk rigtig vigtigt, at man har et surt miljø nede omkring urinrøret og nede omkring vagina. Fordi det er med til at modvirke, at man får blærebetændelser.

Podcast-vært: Og ”vagina” er, bare lige for god ordens skyld, ”skeden”?

Podcast-gæst: Ja, det er også det, der hedder skeden. Det er sådan lidt afhængig af hvad man er til af sprog, om man synes, det lyder pænt.

Podcast-vært: Men det er vigtigt, at man har et lidt surt miljø. Og det er det, de gode bakterierne er med til?

Podcast-gæst: Ja, og det er nok også derfor, at mange kvinder, der har prøvet at have en blærebetændelse, har hørt om det, der hedder ”mælkesyrebakterier”. Dem som man kan tage enten som stikpiller - altså putte op i skeden - eller man kan være lidt mere opmærksom på, hvad man får af mælkesyre i sin kost. Det kan sådan set alle sammen hjælpe.

Podcast-vært: Og så er der jo det gamle husmorsråd med tranebærjuice; at det kan forebygge urinvejsinfektion eller blærebetændelser. Er det rigtigt?

Podcast-gæst: Der er vist en vis sammenhæng, men det er ikke statistisk signifikant.

Podcast-vært: Og hvad betyder det? 

Podcast-gæst: Det betyder, at vi kan ikke fortælle dig, at det virker, hvis du drikker. Jeg vil sige, at de fleste husker nok at drikke lidt mere Hvis de skal huske at drikke tranebærsaft. Fordi det kan godt være lidt bittert at få ned. Så bliver man lidt mere tørstig og husker at drikke lidt mere. Og det er nok hovedet på sømmet. En af de vigtigste ting, man kan gøre er at sørge for et godt væskeindtag.

Podcast-vært: Så hvis man som kvinde oplever at have de her symptomer med, at det gør ondt, når man tisser, og man skal hele tiden tisse, man har måske lidt feber og smerter op omkring flankerne, så går man jo typisk ned til sin egen læge. Så laver de en urinvejsprøve eller anvender en urinprøve og kigger efter, om der er bakterier.

Podcast-gæst: Ja lige præcis.

Podcast-vært: Så får man jo typisk noget antibiotika. Og hvis man nu har fået det mange gange, så skal man tage ind til jer?

Podcast-gæst: Ja, det kan man jo lidt aftale med egen læge, om man skal. Men ja, jeg vil sige, at hvis du har mere end 3 urinvejsinfektioner om året, eller har 5 lige i træk, så kan det være en god idé at kigge på, hvad er det for nogle bakterier, du har i din urin? Og der kan vi jo også rigtig godt lide, når dyrkningerne bliver sendt ind omkring laboratoriet, så vi også kan se dem ind i vores system.

Podcast-vært: Ja, så man dyrker simpelthen bakterierne i urinen?

Podcast-gæst: Og så vil du i nogle enkelte tilfælde have fornemmelsen af at have en blærebetændelse, uden at der er bakterier i urinen. Og så må vi jo prøve at finde ud af, hvorfor det så er. Og for nogen er det en overaktivitet i blæreslimhinden, som irriterer og gør, at man har fornemmelsen af blærebetændelse. Og det kan skyldes forskellige ting. Der er faktisk en sammenhæng mellem at drikke light produkter - som jo ellers skulle være så sundt - at nogen reagerer på det. Lidt ligesom at man kan reagere på, at man spiser chili eller tomat, så kan de mærke dét. Så kan det være det samme med light produkter. Light sodavand eller light saftevand, ja, det skal man overveje. Hvis man har tendens til at få fornemmelsen af blærebetændelse, men der aldrig er bakterier i, så prøv at holde tre måneders pause med light produkter, og se om det hjælper på symptomerne.

Podcast-vært: Det var ny viden for mig. Det har jeg aldrig hørt før. Men det er jo et super godt og nemt råd at gå til. Så det spørger I om? Hvad kunne I mere finde på at lave af undersøgelser herinde på sygehuset?

Podcast-gæst: Når de kommer ind til os, så kigger vi jo på , hvad er det for nogle bakterier der er? Hvad er det for nogle resistensmønstre, der er? Det vil sige, hvad kan man slå de her bakterier ned med? Og derudover så er vi jo meget interesserede i at finde ud af , hvorfor at de her blærebetændelser kommer? Så vi laver sådan et væskevandladningsskema, hvor man udfylder, hvad man drikker, og hvor meget man tisser over tre dage? Så får kvinderne også lavet en flow-undersøgelse, det vil sige, at de kommer ud på vores toilet, tisser i det, og så måler vi, hvor kraftig strålen er, hvor meget volumen, altså hvor meget de tisser, og så blærescanner vi dem bagefter for at se, om der står noget urin tilbage i blæren. Og så spørger vi også rigtig meget til deres gynækologiske anamnese, altså sådan noget med fødsler og graviditeter. Og hvordan det føles? Om man er gået i overgangsalderen? Så spørger vi også til, om der er tørre slimhinder? Så spørger vi til, hvordan det fungerer med afføringen? Fordi det kan også have rigtig stor betydning. Og nogle døjer rigtig meget med forstoppelse, og det kan faktisk også godt give problemer med blærebetændelser.

Podcast-vært: Okay, så det er faktisk nogle ret håndgribelige ting man kan ty til?

Podcast-gæst: Ja, heldigvis.

Podcast-vært: Fordi det er jo enormt generende – det tror jeg, de fleste, der har haft en blærebetændelse, kan skrive under på. Så hvad er i jeres værktøjskasse? Hvad har I af muligheder for at hjælpe de her kvinder?

Podcast-gæst: Altså helt basis er det jo et spørgsmål om, at du skal sørge for at drikke nok. Og når jeg siger ”drikke nok”, så er det minimum halvanden liter, gerne to liter eller op på to og en halv liter om dagen. Og jo tiere du har blærebetændelser, jo vigtigere er det i virkeligheden at du sørger for at få drukket. Og så tænker de fleste kvinder, der har haft en blærebetændelse, at det næsten er tortur, fordi man ved, at jo mere man drikker, desto mere skal man tisse. Og det er ikke sjovt hvis det svier. Men det er altså en af de ting, der kan være med til at forebygge, at man får blærebetændelser.

Podcast-vært: Kan man sige, at man sørger for at skylle bakterierne ud, før de sætter sig fast?

Podcast-gæst: Ja, det kan man godt sige. Men man fortynder bakterierne, så de ikke kommer til at lave den samme ballade. Derudover så har væskeindtaget også en god effekt på afføringen, så det bliver lidt nemmere at komme af med den. Så kommer man også den der forstoppelse til livs. Og så kan vi jo være nødt til at sætte i antibiotikakur igen, altså give penicillin eller noget andet alt efter, hvad det er for nogle bakterier man har. Og vi kan også godt finde på at give sådan en langtidskur. Det vil sige at ud over at man får en behandling på 5-7 dage, så får man også en pille til nat i 3 måneder. Og så håber vi at det kan være nok til at slå det ned.

Podcast-vært: Er der andre ting du lige vil understrege her til slut?

Podcast-gæst: Altså i forhold til kvinder og urinvejsinfektioner er nogle af de ting, vi snakker om, det her med hygiejne. Vi snakker om væskeindtag og afføring. Vi snakker om slimhinderne , om de føles tørre. Og så er der jo også de der helt lavpraktiske råd til, når man har haft samleje; at man så lige husker at gå ud og tisse bagefter. Fordi der er en anden pH-værdi for dem, man har samleje med. Det kan give nogle ubalancer i underlivet.

Podcast-vært: Og så synes jeg også det var et rigtig godt råd med light produkterne. Og det der med at vaske sig, for man tænker måske, at intimsæbe selvfølgelig er godt, men at det faktisk kan være med til at forværre problemet.

Podcast-gæst: Ja, altså sæbe er jo basisk, så når vi gerne vil have et surt miljø, så går det jo ind og påvirker lidt.

Podcast-vært: Det giver god mening. Tusind tak fordi du ville gøre os klogere på tilbagevendende blærebetændelser hos kvinder - tak for i dag!