Bestilling af vederlagsfri medicin
Som patient på Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F skal du selv bestille din vederlagsfri medicin.
Her bestiller du vederlagsfri medicin
Se vejledning her
For at bestille din medicin skal du trykke på ovenstående link og logge ind med MitID. Når du har udfyldt formularen, modtager du en besked via digital post, så snart vi har modtaget din bestilling.
OBS: Der kan gå 2 uger fra du bestiller, til du kan afhente medicinen, derfor HUSK at bestille i god tid.
Oplever du problemer med at bestille medicin, eller har du ikke MitID, kan du kontakte os på tlf. 65 41 28 05.
Læs mere om hvad vederlagsfri medicin er
Kontrol
Du skal møde til kontrol hvert halve år. Inden hver kontrol skal du have taget blodprøver. Blodprøverne bedes taget 1-2 uger før din kontrol.
Det er vigtigt, at du fortsætter med din steroid næsespray, og hvis du har astma, din inhalations astmabehandling.
Har du nogle spørgsmål til din behandling, bedes du kontakte os på tlf. 65 41 28 05.
Hvordan og hvornår får jeg min medicin
Du kan hente din vederlagsfri medicin flere steder i Region Syddanmark.
Se oversigten på denne side: Afhent vederlagsfri medicin - OUH. Her kan du også læse mere om, hvornår og hvordan du henter medicinen.