Skip til primært indhold

Fødsels- og forældreforberedelse

Til fødsels- og forældreforberedelse bliver du eller I klædt på til fødslen og til den første tid som nybagt familie. Vores tilbud om fødsels- og forældreforberedelse er online, gruppebaseret undervisning, også kaldet webinar. Under de forskellige hold kan du læse mere om indholdet, og se hvordan du tilmelder dig.

Vores webinarer er online, gruppebaseret fødsels- og forældreforberedelse, som du deltager i via din PC, tablet eller smartphone. Undervisningen afholdes af jordemødre. Undervejs har du mulighed for at chatte med både underviseren og de andre deltagere, men du kan også bare se på og lytte med.

Tilmelding til webinar

Nederst finder du beskrivelse af de forskellige holdt samt links til tilmelding. Vi anbefaler, at du tilmelder dig hold, som ligger ca. en måned før din termin. Når du tilmelder dig, får du straks tilsendt et link til det pågældende online videomøderum, hvori webinaret afholdes. Vær opmærksom på, at det kun er dig, der er gravid, som skal tilmeldes - din partner/pårørende er velkommen til at deltage, men skal ikke tilmeldes

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til tilmelding, kommentarer til indholdet eller andet er du velkommen til at sende en mail til: ouh.d.foedselsforberedelse@rsyd.dk

Fødselsforberedelse i Mit Sygehus

Hvis du ikke er interesseret i at deltage i vores webinarer, kan du i stedet finde en masse fødsels- og forældreforberedende materiale i appen Mit Sygehus. Under menupunktet Fødsel, kan du bl.a. læse om fødsles forskellige faser, hvornår du skal ringe til fødegangen, hvilken smertelindringsmuligheder vi tilbyder, og hvordan en ambulant fødsel foregår. Der findes også en masse fødselsforberedende videoer under menupunktet Video og lyd.

Vores udvalg af fødsels- og forældreforberedelse

Hvis du overvejer at føde hjemme, eller blot er nysgerrig, og ønsker at høre mere om hjemmefødsler, er I meget velkomne til vores hjemmefødselscaféer. Caféerne er helt uforpligtende, og I behøver ikke have besluttet jer for hjemmefødsel inden.

Alle hjemmefødsler på Fyn varetages af jordemødre i Kendt Jordemoderordning. Hjemmefødselscaféerne afholdes derfor af jordemødrene i disse ordninger.

I caféen vil vi blandt andet tale om:

  • Hjemmefødsel - et trygt og sikkert aslternativ
  • Praktisk overvejelser og gode råd
  • Smertelindring i hjemmet
  • Den første tid med barnet
  • Desuden forsøger vi, at der til hver café kommer en mor eller et par som har født hjemme, og fortæller og hendes/deres overvejelser og oplevelser.

Dato for kommende hjemmefødselscaféer i Odense

  • 25. oktober 2021 kl. 16.30 - 18.30
  • 6. december 2021 kl. 16.30 - 18.30
  • 21. februar 2022 kl. 16.30 - 18.30
  • 25. april 2022 kl. 16.30 - 18.30
  • 20. juni 2022 kl. 16.30 - 18.30

Tilmelding er ikke nødvendig, du/I skal bare møde op.
Hjemmefødselscaféerne afholdes i Sundhedshus Syd (Olfert Fischersvej 15, 5220 Odense SØ)
 

På dette webinar vil vi fokusere på fødslen. Vi vil ud fra deltagernes behov og spørgsmål tage emner op såsom fødslens begyndelse, fødselsmekanismen, fødslens forløb, veer, smertelindring, hvornår i skal kontakte fødegangen, hjælp til aktivt at forløse barnet og meget andet. Vi vil også komme ind på, hvad det vil sige at føde ambulant, og hvordan fødestedet støtter op om jer i den første tid efter fødslen.

Du kan se udbuddet af hold og tilmelde dig her

På dette webinar vil fokus være den gode ammeetablering. Kurset vil indeholde emner som: Den første amning, hyppighed af amning, hud mod hud, barnets tegn på sult og trivsel, ammestillinger og forebyggelse af sår og rifter på brystvorterne. Endvidere vil vi berøre vigtigheden i, at amning er en fælles forældreopgave.

Du kan se udbuddet af hold og tilmelde dig her.

 

På dette webinar vil en jordemoder svare på dine/jeres spørgsmål om fødsel, amning og barsel.

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

På dette webinar fokuserer vi på den vaginale fødsel og kejsersnit i forbindelse med insulinbehandlet diabetes. Webinaret er relevant både ved diabetes opstået inden graviditeten og ved insulinbehandlet graviditetsdiabetes. Vi gennemgår kort generelle ting omkring fødsel, kejsersnit, amning og det nyfødte barn, men der lægges primært vægt på de særlige ting og forhold, der er ved forløb med insulinbehandlet diabetes.

Du kan se udbuddet af hold og tilmelde dig her.

Dette webinar er for solomødre. Det består af to virtuelle mødegange og vil forberede jer på fødsel og amning. I vil efterfølgende få mulighed for at netværke med hinanden, hvis I ønsker det.

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

 

Dette webinar er for dem, der venter tvillinger. Det består af to virtuelle mødegange og vil forberede jer på fødsel og amning. Vi gennemgår forskellige emner omkring vaginal fødsel, kejsersnit, for tidlig fødsel, fødsel til tiden, amning og de nyfødte børn. Der lægges vægt på de særlige ting og forhold ved tvillinger.

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

The webinar includes two online classes. The first class will guide you through topics about labour and childbirth. In the second class, we will cover more topics on labour and childbirth. The second class will also focus on breastfeeding.

For more details and signing up, click here.

If you have any problems by signing up for the course please contact us on: ouh.d.foedselsforberedelse@rsyd.dk

Fødselsforberedelse for arabisktalende gravide og deres partner. Undervisningen består af to undervisningsgange, og vil berøre emner som graviditet, fødsel og amning, kroppen efter fødslen, og det danske sundhedssystem. Undervisningen varetages af en jordemoder der taler arabisk, og du har mulighed for at stille spørgsmål.

Undervisningshold og -datoer

Hold Ar201: Tirsdag d. 5/4 kl. 16.15-18.15 og tirsdag d. 26/4 kl. 16.15-18.15

Hold Ar202: Tirsdag d. 7/6 kl. 16.30-18.30 og tirsdag d. 21/6 kl. 16.30-18.30.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til ouh.d.foedselsforberedelse@rsyd.dk hvor du skriver følgende:

  • Dit navn
  • Dit CPR-nr.
  • Dit telefonnummer
  • Navn på det undervisningshold du ønsker at tilmelde dig.

Du kan også tilmelde dig hos din jordemoder, der gerne giver dig mere information.

APPFWU01V