Skip til primært indhold

Giv en blodprøve og gør forskerne klogere på antistoffer mod COVID-19

Er du sund og rask og blevet vaccineret med 3. stik med Pfizer inden for de sidste 4 uger? Så har et forskningsprojekt på OUH brug for din hjælp til at blive klogere på, hvordan man bedst beskytter patienter, der har fået en organtransplantation, mod COVID-19. Det eneste, du skal gøre, er at give en enkelt blodprøve - til gengæld får du også at vide, hvor mange antistoffer du selv har mod COVID-19.

Hvor godt kan man danne antistoffer mod COVID-19 i forhold til andre helt raske personer, hvis man har fået en organtransplantation? Det er en forskergruppe på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH i gang med at undersøge. Til det har de brug for helt almindelige, raske personer at sammenligne med.

Derfor søger forskergruppen deltagere, der:

  • er mellem 30-70 år
  • har modtaget 3. vaccine stik med Pfizer vaccinen inden for de sidste 4 uger
  • ikke har nogen immunsupprimerende sygdom eller modtager immundæmpende medicin
  • ikke har haft COVID-19 før 1. januar 2022.

Du vi blive bedt om at give en enkelt blodprøve på OUH i Odense - til gengæld får du også at vide, hvor mange antistoffer mod COVID-19, du har i dit blod.

Projektet er godkendt af videnskabs etisk komite og får ikke adgang til dine journaldata.

Kontakt os og vær med

Hvis du har lyst til at deltage, så skriv til:
covid19vaccine@rsyd.dk 
– husk at skrive dine kontaktoplysninger, og hvornår du fik 3. vaccination, så vi kan planlægge din blodprøve.  

Spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål, er du er altid velkommen til at skrive til os på covid19vaccine@rsyd.dk 

Blodprøve bliver taget fra en arm
APPFWU01V