Indgreb og behandlinger under fødslen

Hvis der ikke er tilstrækkelig fremgang i fødslen, kan det skyldes, at der ikke er nok veer, eller at
veerne ikke får livmodermunden til at åbne sig. I nogle situationer kan man vente på, at veerne tager til
af sig selv. Andre gange vil det være mere hensigtsmæssigt at hjælpe veerne på vej.

Hvis vandet endnu ikke er gået af sig selv, vil du blive tilbudt at få prikket hul på fosterhinderne, så
fostervandet begynder at løbe ud.

Jordemoderen prikker hul med et langt tyndt plastikredskab. Da der ikke er nerver i fosterhinderne, gør
det ikke ondt på dig eller barnet. Efterfølgende vil du kunne mærke, at det kropsvarme fostervand
begynder at løbe ud. Veerne vil ofte tage til, når der er prikket hul på fosterhinderne. Hvis du ikke har fået tiltagende veer, eller der fortsat ikke er nok fremgang i fødslen efter nogle timer, vil du blive tilbudt et ve-stimulerende drop.

Når man prikker hul på fosterhinderne, sker det ind imellem, at barnets hoved kan indstille sig uhensigtsmæssigt i bækkenet, hvilket kan gøre, at fødslen tager lidt længere tid. Der er også en meget lille risiko for, at navlesnoren kan glide ned foran barnets hoved, hvis dette står højt. I en sådan situation er det nødvendigt at lave akut kejsersnit, for at undgå at navlesnoren bliver klemt.

Under fødslen producerer kroppen hormonet Oxytocin, som får livmoderen til at trække sig sammen og lave veer. Men Oxytocin kan også anvendes i en kunstigt fremstillet medicinsk form, når der ikke er tilstrækkelig fremgang i fødslen.

Medicinen gives direkte ind i blodet. Du vil derfor få lagt et tyndt plastikrør (venflon) ind i en blodåre på din hånds overside eller i armen. Det føles ligesom at få taget en blodprøve, blot bliver det lille plastikrør
liggende, og sat fast med bandage. De fleste vænner sig ret hurtigt til plastikrøret og kan bruge hånden som vanligt.

Det medicinske Oxytocin blandes med en liter saltvand, kobles til det lille plastikrør i hånden, og gives i et drop. Jordemoderen vil gradvist øge droppet, indtil
livmoderen laver veer, der får livmodermunden til at åbne sig.

Almindelige bivirkninger til det ve-stimulerende medicin er hovedpine, kvalme, opkastning hurtigere eller langsommere puls (ses hos 1-10 %). Der er desuden risiko for, at medicinen kan få livmoderen til at lave for hyppige veer, hvilket kan være stressende for dig og barnet. Jordemoderen er derfor hele tiden opmærksom på, hvordan din livmoder arbejder. Hvis veerne er for hyppige, vil jordemoderen skrue ned for droppet eller helt slukke det, hvorefter veerne som regel aftager hurtigt. Af samme årsag bliver barnets hjerterytme og veerne også overvåget ved hjælp af en hjertelydskurve (CTG). Se evt. næste afsnit.

Under fødslen holder jordemoderen øje med, hvordan barnet har det ved at lytte til dets hjerte. Ved nogle fødsler lytter jordemoderen til barnets hjertelyd ved hjælp af et lytterør eller en doptone (det lille apparat mange kender fra jordemoderkonsultationen, med en lille højtaler). Ved andre fødsler er der et behov for mere overvågning af barnets tilstand. I disse tilfælde kan jordemoderen bruge en hjertelydskurve (CTG), der giver mulighed for både at vurdere barnets hjertelyd over længere tid, og få overblik over hvor hyppige veerne er, og hvor længe de varer. I nogle fødsler anvendes CTG kun engang imellem, mens det ved andre fødsler er nødvendigt at overvåge barnet gennem hele fødslen. Når du har CTG på, anvender vi som ofte trådløse målere, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende målere med ledning, og så kan det være lidt mere besværligt at bevæge sig omkring.

Ved afvigelser på CTG'en kan man supplere med en lille blodprøve fra barnets hoved, som kan tages
gennem den fødendes skede. Lægen laver et lille prik i barnets hovedbund, hvorfra der tages et par
dråber blod ud. Prøven analyseres med det samme, og giver os vished om barnets tilstand inden for få
minutter. Ud fra blodprøvesvaret planlægges det videre forløb.

Der kan være situationer, hvor der af hensyn til mor eller barn er behov for, at fødslen afsluttes
indenfor kort tid. Afhængigt af hvor langt du er i fødslen vælger lægen enten sugekop eller
kejsersnit. I nogle tilfælde kan et klip i mellemkødet dog også være nok til, at barnet fødes hurtigt. Det er
fødselslægen, der anlægger sugekop og udfører kejsersnit.

Hvis livmodermunden er helt åben og barnet allerede er kommet et godt stykke ned gennem fødselsvejen, er det muligt at anvende en sugekop til at hjælpe barnet den sidste del af vejen ud. Dette kan sikre en hurtig fødsel af barnet - også hurtigere end ved kejsersnit. Der kan være flere grunde til at bruge en sugekop, men oftest vil vi foreslå at anvende sugekoppen, hvis der er tegn på, at dine eller barnets ressourcer er ved at være
brugt op.

Inden anvendelse af en sugekop vil du blive undersøgt både indvendigt og udvendigt. Det er vigtigt, at blæren er tømt, før vi bruger sugekoppen, da en fyldt blære, kan gøre det vanskeligt for barnet at komme forbi. I nogle tilfælde vil det være for besværligt eller tage unødig lang tid, hvis du selv skal gå på toilettet. Vi vil i disse situationer tømme din blære med et engangskateter.

En sugekop er enten lavet af silikone eller metal. Det kan føles ubehageligt, når sugekoppen
føres gennem skeden og op til barnets hoved. Læges fører sugekoppen op mens der er vepause, og trækker kun i sugekoppen, når der er ve og du samtidig presser. Der er derfor tale om et tæt samarbejde mellem dig og lægen. Ofte skal der mere end ét træk til i sugekoppen for at barnet fødes. I tilfælde hvor der er behov for, at barnet fødes hurtigt, vil vi overveje at anlægge et klip i mellemkødet (se evt. herunder).

Det kan ske, at sugekoppen løsner sig fra barnets hoved mens lægen trækker. Sker dette, vil
lægen vurdere, om sugekoppen skal sættes på barnets hoved igen, eller om man skal få barnet ud med et kejsersnit. I nogle tilfælde viser det sig, at
barnet alligevel ikke kan fødes med sugekop. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at lave et akut kejsersnit.

Efter en sugekop vil barnet have en hævelse på hovedet og et blåt mærke. Hævelsen forsvinder i løbet af de første dage. Barnet kan også få hovedpine. Dette kan behandles med paracetamol til børn. Anvendelse af sugekop øger risikoen for, at du bløder mere lige efter fødslen. I dagene
efter fødslen er blødningsmængden dog den samme som ved en fødsel uden sugekop. Brug af sugekop giver
også en øget risiko for at få en stor bristning.

Mange kvinder oplever i dagene efter fødslen, at de har svært ved at holde på vandet, eller at de
omvendt har svært ved at lade vandet. Andre oplever også at være forstoppet i dagene efter fødslen. Når du har fået anlagt en sugekop, er der en øget risiko for, at du vil opleve disse symptomer. 

For at afkorte presseperioden er det ind imellem nødvendigt, at jordemoderen lægger et klip i
mellemkødet. Klippet laves med en saks omkring skedens åbning, for at øge pladsen til barnets hoved. Hvis det ikke haster meget med, at barnet bliver født, giver jordemoderen lokalbedøvelse inden klippet. Men da klippet lægges på et tidspunkt,
hvor mellemkødet er meget udspilet, vil klippet som regel ikke medføre yderligere smerte.
Et klip i mellemkødet kan give gener i form af smerter under ophelingen i 1-2 uger efter fødslen, og nogle gange tager et klip længere tid om at hele end en almindelig bristning. Smerterne kan som regel lindres med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin. Knibefunktionen kan også være lidt svagere efter et klip end efter en spontan bristning.

Der kan opstå situationer under fødslen, hvor det er bedst for dig eller barnet, at du føder inden for kort tid, og hvor det ikke er oplagt at lægge en sugekop. I disse tilfælde vil vi lave et akut kejsersnit.

Når det er blevet besluttet, at der skal laves akut kejsersnit, afhænger forberedelserne og forløbet af, hvor hurtigt vi vurderer det skal gå.

I de fleste tilfælde er der tid til at forberede dig og din partner på kejsersnittet på fødestuen. Herefter vil du blive kørt på operationsstuen, hvor kejsersnittet i de fleste tilfælde udføres stille og roligt. Et mindre akut kejsersnit vil ofte udføres under rygbedøvelse, hvor du er vågen og hvor din partner eller en anden pårørende har mulighed for at være med. Andre gange er der behov for et meget hurtigt kejsersnit. Her vil vi køre på operationsstuen med det
samme, og påbegynde operationen hurtigt, efter at du er lagt i fuld bedøvelse. I disse tilfælde vil du blive lagt til at sove under kejsersnittet, og din kan
partneren ikke være med på operationsstuen, men vil være sammen med barnet så snart det er født.

På operationsstuen vil der være mange mennesker omkring jer.

Et kejsersnit er en større operation. Alle operationer og bedøvelser indebærer en risiko for
komplikationer. Samlet set er risikoen for komplikationer lidt forøget ved akut kejsersnit sammenlignet med planlagt kejsersnit. Omvendt har barnet efter et planlagt kejsersnit større risiko for at få
vejrtrækningsproblemer sammenlignet med et akut kejsersnit. Ved kejsersnit er der en også risiko for blødning. Nogle kvinder (3-10 %) får efter et kejsersnit betændelse i operationssåret, underlivsbetændelse eller blærebetændelse. Du vil derfor få forebyggende antibiotika i forbindelse med operationen, ligesom du får medicin, der får din livmoder til at trække sig sammen.
Alvorlige komplikationer i forbindelse med kejsersnit er sjældne. Der kan opstå skader på livmoder, blære eller tarm. Derudover er der en lille forøget risiko for at få blodpropper i benene. 

Kvinder, der har født ved kejsersnit, er ofte lidt længere om at komme sig, de har som regel lidt flere smerter, og der kan gå længere tid, før amningen kommer rigtigt i gang.

Ved en ny graviditet og fødsel, efter man tidligere har født ved kejsersnit, er der en let forøget risiko for komplikationer. Der er en lille risiko for, at arret i livmoderen springer op (mindre end 1 %).
Enkelte kvinder (1-4 %) oplever, at moderkagen i en kommende graviditet sætter sig ved arret, og
kommer til at ligge foran livmodermunden. Det betyder, at barnet ikke vil kunne fødes vaginalt. Der er derudover stor risiko for, at en efterfølgende fødsel også ender i kejsersnit.

Bristninger kan opstå spontant eller efter et klip i mellemkødet. Efter fødslen vil jordemoderen vurdere, om der er opstået bristninger i kønslæber, skede og/eller mellemkød. I sjældne tilfælde kan bristningen involvere endetarmsmusklen.

Har du fået en bristning, vil der oftest være behov for at denne syes. I langt de fleste tilfælde vil syningen foregå på fødestuen og laves af en jordemoder. Du vil blive tilbudt lokalbedøvelse forud for syningen. Vi har flere forskellige typer af lokalbedøvelse, både bedøvende gel eller spray, lokalbedøvelse som injektioner omkring bristningen, pudendusblokade eller akupunktur.

Hvis du er bristet i endetarmsmusklen, vil du blive syet af en læge på operationsgangen, hvor du kan
blive smertedækket med en lokalbedøvelse i ryggen (spinalblokade).

Det er normalt at have smerter fra syningen 1-2 uger efter fødslen, mens muskulaturen omkring skeden heler op, og tråden, du er syet med, kan stramme i vævet. Desuden kan du opleve, at du i tiden efter fødslen kan have svært ved at holde på urin og luft - men det er også normalt, selvom at du ikke har fået en bristning. Dette er normalt i op til seks måneder efter
fødslen, hvorefter det gerne skal bedres.

De fleste vil opleve, at første samleje efter fødslen er
forbundet med lidt ubehag, da det strammer i arvævet efter bristningen. Det kan være en god idé at bruge glidecreme.

Alle kvinder bløder efter fødslen. Heldigvis har kroppen forberedt sig på dette gennem graviditeten, og derfor kan kvinder sagtens tåle at bløde helt op til en halv liter efter fødslen. Få kvinder bløder dog så meget, at de får blodmangel efter fødslen, og i meget sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at give blodtransfusion.

Vi tilbyder derfor alle kvinder en forebyggende behandling med medicin, der nedsætter risikoen for blødning. Medicinen er den medicinske form af hormonet Oxytocin, som får livmoderen til at trække sig sammen. Jordemoderen giver medicinen som indsprøjtning i låret lige efter fødslen. Herefter hjælper hun med, at moderkagen fødes. Det Oqytocin, vi anvender efter fødslen, er det samme, som vi
bruger som ve-stimulerende medicin under fødslen. Det er derfor de samme bivirkninger, som beskrevet under det tidligere afsnit om ve-stimulerende drop, dog kan de være kraftigere, da der gives en større mængde medicin på én
gang. Derudover vil nogle (især flergangsfødende) opleve smertefulde efterveer. Du kan få
smertelindrende medicin, hvis du ønsker det. Behandlingen indebærer ingen risiko for barnet.

Livmoderen trækker sig sammen af sig selv ved de fleste normale fødsler. Hvis du er rask og
normalvægtig og føder normalt, vil det derfor også være forsvarligt, at lade moderkagen fødes af sig selv uden brug af medicin.

Nogle kvinder har større risiko for at bløde meget efter fødslen. I disse tilfælde anbefaler vi, at
medicinen gives som drop de første par timer efter fødslen. Jordemoderen vil under fødslen informere dig, hvis du er en af dem, der kan have fordel af at få medicinen som drop.

Alle kvinder bløder efter en fødsel. Blødningen kommer fra såret i livmoderen, hvor moderkagen har siddet, og i nogle tilfælde også fra en bristning eller et klip i mellemkødet. Det er normalt at bløde op til en halv liter efter en fødsel.

Nogle kvinder bløder dog mere end normalt, og store blødninger efter fødslen kan være livstruende, hvis der
ikke iværksættes behandling. Hvis du er én af dem, som bløder mere end normalt efter fødslen, vil du derfor opleve, at vi handler meget hurtigt, og der vil blive
kaldt ekstra personale på stuen. Du vil få lagt et drop i hånden, hvori der gives væske og forskellig medicin, som skal hjælpe blødningen til at stoppe. Ved
behov vil vi løbende måle dit blodtryk og din puls, ligesom det kan blive nødvendigt at tage blodprøver. Du vil også kunne opleve, at vi trykker og masserer dig hårdt på maven, for at få din livmoder til at trække sig sammen. Hvis blødningen kommer fra en bristning, vil du også kunne opleve ubehag, idet vi trykker på bristningen for at stoppe blødningen. Du vil derfor opleve, at der sker mange ting omkring
dig på én gang.

Bløder du mere end en liter, bliver du oftest kørt på operationsgangen, hvor du bliver
bedøvet. Her har lægen bedre mulighed for at få overblik over, hvor blødningen kommer fra, og for at stoppe den. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give dig en blodtransfusion.

Når vi har behandlet dig for en større blødning efter fødslen, vil du kunne opleve ømhed, hvis det f.eks. har været nødvendigt at holde på din livmoder eller at stoppe blødning fra en bristning. Den medicin, vi giver, vil også kunne give dig kraftige efterveer. Det er muligt at få smertelindring, hvis dette er tilfældet. Efter større blødninger vil vi anbefale, at du indlægges til observation på barselsafsnittet med henblik
på at sikre dit velbefindende i dagene efter fødslen.

Efter fødslen løsner moderkagen sig i det fleste tilfælde af sig selv. Hvis moderkagen ikke fødes
spontant i løbet af den første time, kan der være behov for, at vi hjælper med at fjerne den. Dette er nødvendigt, fordi en fastsiddende moderkage forhindrer livmoderen i at trække sig sammen, og herved
øges risikoen for blødning.

Hvis moderkagen ikke løsner sig af sig selv, vil du blive kørt på operationsgangen, hvor moderkagen kan fjernes igennem skeden. Hvis du ikke bløder meget, vil lægen kunne fjerne moderkagen, efter du har
fået lagt en lokalbedøvelse i ryggen (spinalblokade). Hvis du bløder meget, vil vi køre på
operationsstuen hurtigt. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at du lægges i fuld bedøvelse.
Når moderkagen fjernes gennem skeden, øges risikoen for infektion. Du vil derfor få forebyggende antibiotika i forbindelse med indgrebet, ligesom du får medicin, der får din livmoder til at trække sig
sammen. Du vil kunne opleve ømhed og kraftige efterveer efter behandlingen. Det er muligt at få
smertelindring, hvis dette er tilfældet. Efter fjernelse af moderkagen vil vi anbefale, at du
indlægges til observation på barselsafsnittet med henblik på at sikre dit velbefindende i dagene efter fødslen.