Skip til primært indhold

Ny hospitalspræst på Odense Universitetshospital

Mød Ina ved gudstjeneste første gang søndag 25. juni

Odense Universitetshospital har fået en ny hospitalspræst i præsteteamet. Det er præsten, Ina Balle Aagaard, der kommer fra en stilling som sognepræst i Agedrup lidt uden for Odense. Ina Balle Aagaard tager over efter Solveig Refsgaard, der gik på pension d. 1. maj i år.

Gudstjeneste med reception
Ina Balle Aagaard bliver indsat som ny hospitalspræst på søndag d. 25. juni kl. 10.00 i Kirkesalen på 15. etage på Odense Universitetshospital. Det sker i forbindelse med søndagsgudstjenesten, hvor biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, står for indsættelsen af Ina Balle Aaggard. 

Efter gudstjenesten er der reception for alle interesserede, og der er mulighed for at møde den nye præst.

Vil du tale med præsterne?
Der er i alt fire hospitalspræster på Odense Universitetshospital: Jens Buchwald Andersen, Elisabeth Rokkjær Hammer, Dorthe Langborg Rudbeck og Ina Balle Aagaard. De tilbyder samtaler og kan stå for kirkelige handlinger såsom dåb og vielse.

Hvis du som patient eller pårørende har behov for at tale med en præst, skal du ringe på tlf. 6541 1885, hvorefter du bliver stillet om til den præst, der er på vagt.  

Svendborg Sygehus har også en hospitalspræst tilknyttet. Det er Karina Mogensen Allmann. Hvis du som patient eller pårørende på Svendborg Sygehus vil i kontakt med præsten, skal du ringe på tlf. 6320 2000.   

APPFWU02V