Morten Sodemann modtager Folkesundhedsprisen
Med et stort engagement og en klar retorik har Morten Sodemann været meget synlig i debatten om overrepræsentationen af smitte blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund under COVID-19.

Morten Sodemann har bekæmpet den tenderende stigmatisering af denne befolkningsgruppe, der opstod i takt med pandemiens stigende smittebølger. Det har han gjort igennem debatindlæg og i både lokale og nationale medier. Samtidig har han sat fokus på, hvordan uligheden i sundhed i langt højere grad er den største medvirkende faktor til det høje smittetryk blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund:
- Et utal af gange har du svaret igen, når politikere eller meningsdannere har sagt eller insinueret, at den høje smitte skyldes kulturforskelle eller asocial adfærd. ”Nej”, sagde du – ”den skyldes ulighed i sundhed”, sagde Nana Folmann Hempler, formand for DSFF i sin tale i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Morten Sodemann er den første professor i indvandrermedicin nogensinde i Danmark. Denne ildhu for netop indvandrermedicin og sundhedskommunikation skinner også soleklart igennem i hans indsats for at få oversat Sundhedsstyrelsens råd om COVID-19 til diverse sprog.
På baggrund af hans store indsats modtager Morten Sodemann Folkesundhedsprisen med disse rosende ord af formand for DSFF, Nana Folmann Hempler:
- Med Folkesundhedsprisen vil vi gerne anerkende dit store og vigtige arbejde med at skabe opmærksomhed om udsatte grupper under coronapandemien og dit bidrag til løsninger i praksis. I samme moment har du formået at gøre opmærksom på, at uligheden desværre ikke er en ny problemstilling – den er blot blevet tydeliggjort under coronapandemien.
Overrækkelsen af prisen var oprindeligt planlagt til at blive afholdt sidste år, men blev udskudt, da Folkesundhedsdage blev omdannet til Folkesundhedsweb.