Betændelse i knoglerne
Hvis du har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller er ved at blive undersøgt for det - finder du alle relevante informationer her.
Der opstår betændelse i en knogle, når mikroorganismer, fx bakterier, slår sig ned i en knogle. Mikroorganismerne kommer typisk til knoglen via blodet, og det kan ske, hvis man har en infektion et sted i kroppen.
Nogle gange kan man få knoglebetændelse, hvis man har haft brækket en knogle, og knoglen - pga. bruddet - er gået igennem huden, et såkaldt åbent brud. Ved et åbent brud har mikroorganismer direkte adgang til knoglen.
Betændelse i ryggens knogler forekommer sjældent og er ikke smitsomt. Som regel opstår betændelsen ved, at bakterier kommer til knoglen med blodet, og det er ikke altid, at man kan afklare, hvorfor eller hvorfra bakterierne er kommet. Således er det kun omkring 40% af tilfældene, hvor man finder en direkte årsag.
Nogle mennesker har øget risiko for at få knoglebetændelse. Det gælder, fx hvis man har sukkersyge, visse gigtsygdomme, paradentose og betændelse i munden eller hyppigt har blærebetændelse.
Det er mest almindeligt, at det er ryghvirvlerne, der rammes - vi kalder det spondylodiskitis. Infektionen kan i princippet sidde alle steder i ryggen, men det er mest almindeligt, at den sidder i lændeområdet og mellem skulderbladene.
Smerter er det mest almindelige tegn på knoglebetændelse. Ca. 90 % får ondt i ryggen svarende til det sted, hvor betændelsen sidder, men man kan også få ondt i maven eller ved lungerne, og ca. halvdelen får desuden feber. Nogle føler desuden en ustabilitet i ryggen eller får en krampeagtig fornemmelse i musklerne omkring det sted, hvor betændelsen sidder.
Blodprøver kan i mange tilfælde vise, om du har en infektion i kroppen. Vi måler din CRP (C-reaktivt protein) og antallet af hvide blodlegemer i dit blod. Hvis de prøver er forhøjede, kan det være tegn på en infektion.
Vi tager også andre blodprøver - såkaldte bloddyrkninger. I bloddyrkninger kan man nogle gange få bakterierne til at vokse frem. Det betyder, at man kan undersøge, hvilken slags bakterie, der er på spil og målrette den antibiotiske behandling mod lige præcis den bakterie.
Nogle gange kan det være nødvendigt at tage en prøve direkte fra det betændte område i knoglen. Det foregår på Røntgenafdelingen.
Behandlingen består som regel i antibiotika, som gives i et drop 1-4 gange i døgnet. Hyppigheden afhænger af, hvilken type antibiotika, du skal have. Du vil almindeligvis få denne behandling i 4-6 uger. Derefter følger typisk 8 ugers behandling med tabletter. I hele den tid du er under behandling, vil vi følge dig tæt - vi vil bl.a. tage blodprøver med jævne mellemrum.
Som du kan se, tager behandlingen lang tid. Det kan derfor være, at du får brug for at få et mere permanent drop - et såkaldt centralt venekateter, som lægges i en af venerne på halsen. Anlæggelsen foregår hos narkoselægerne under lokalbedøvelse. Dette drop kan i langt de fleste tilfælde sidde i hele behandlingsperioden. Hvis du skal have lagt centralt venekateter, vil du få mere information om dette.
Du skal regne med at være indlagt, så længe du får antibiotika i et drop.
Hvis du kan klare dig selv og er tryg ved det, kan du muligvis bo på Patienthotellet og komme til behandling i afdelingens daghospital nogle gange om dagen. Hvis du bor relativt tæt på sygehuset og har pårørende, der kan køre dig frem og tilbage, kan det evt. også blive aktuelt, at du kan komme hjem imellem behandlingerne.
Vi vil gøre, hvad vi kan, for at tilrettelægge en løsning, som passer til dig og din situation.
Du vil ved udskrivelsen overgå til et ambulant kontrolforløb, hvor du vil blive fulgt af den samme læge med et vist mellemrum. I en tid vil du sandsynligvis også skulle have taget regelmæssige blodprøver - enten ved din egen læge eller på det nærmeste sygehus.
Det er også muligt, at du skal have lavet nogle kontrol-skanninger, men det får du mere at vide om, hvis det bliver aktuelt.
Det er svært at sige generelt, for der er mange ting, som har indflydelse på dette.
Det er meget almindeligt, at der kan gå lang tid før symptomerne og smerterne aftager - du kan godt opleve, at du stadig har ondt, når den antibiotiske behandling er afsluttet. Mange har derfor brug for at tage smertestillende
tabletter i en periode, men umiddelbart kommer de fleste patienter sig med tiden uden mén.
Nogle patienter har gavn af et korset, som kan være af hård plast eller elastisk stof. Det er ortopædkirurgerne, som vurderer, som det vil være gavnligt for dig, og de vurderer også, hvilken type som evt. kan hjælpe dig.
Fysioterapeuterne på Infektionsmedicinsk Afdeling Q vil vejlede dig i forhold til din træning under indlæggelsen, og de har lavet en pjece med forskellige genoptræningsøvelser, som de vil udlevere til dig. Når du bliver udskrevet, vil lægen vurdere, hvornår du må starte genoptræning. Træningen sker via fysioterapeuterne i din kommune.