Skip til primært indhold

Undersøgelse og behandling

Her finder du information om undersøgelser og inkubationstid for seksuelt overførte sygdomme.

Ved almindelig undersøgelse

Det tager ca. et kvarter at blive undersøgt og der vil gå 1-2 uger, inden vi har svar på prøverne. Du kan se svar på dine prøver enten på sundhed.dk eller ved at kontakte vores afdeling. 

Inden du tager til undersøgelse, så vær opmærksom på at inkubationstiden for kønssygdomme (dvs. perioden fra hvor du har ubeskyttet sex til at en test kan vise om du er smittet) er forskellig afhængig af sygdommen.

Hvis du har mistanke om, at du har en seksuelt overført sygdom, men du er ikke sikker på hvilken, kan du ringe og få rådgivning vedrørende inkubationsperioden i forhold til testning.

Du kan blandt andet blive testet for

Inkubationstid

1 uge

Undersøgelse

Undersøgelsen af gonorré foregår ved, at du skal have taget prøver med en vatpind. Prøven kan tages fra svælget, urinrøret, endetarmen, livmoderhalsen og/eller skeden.

Behandling

Hvis det viser sig, at du har gonorré, skal du i behandling. Behandlingen består af antibiotika, som du får som indsprøjtning i din baldemuskel. Behandlingen virker i løbet af få dage.

Kontrol

Du skal have taget kontrolprøver efter 4 uger. Vi fraråder dig at have sex, før du har fået svar på kontrolprøverne, så du undgår at smitte andre.

Vær opmærksom på

Det er vigtigt, at dine seksualpartnere bliver underrettet, så de kan blive testet og eventuelt behandlet.

Inkubationstid

3 uger

Undersøgelse

Undersøgelsen af klamydia foregår ved, at du skal have taget prøver med en vatpind. Prøven kan tages fra svælget, urinrøret, endetarmen, livmoderhalsen og/eller skeden.

Behandling

Hvis det viser sig, at du har klamydia, skal du i behandling. Du vil få en recept på antibiotika i form af tabletter, som du skal købe på apoteket. Behandlingen tager 7 dage.

Du må ikke have samleje under behandlingen.

Hvis du har modtaget behandling for klamydia, vil man kunne spore klamydiabakterier i op mod 6 uger efter endt behandling.

Vær opmærksom på

Klamydia er meget smitsomt. Derfor er det meget vigtigt, at dine seksualpartnere bliver underrettet, så de kan blive testet og eventuelt behandlet.

Inkubationstid

3 måneder

Undersøgelse

Undersøgelsen af syfilis foregår ved en blodprøve.

Behandling

Hvis det viser sig, at du har syfilis skal du i behandling. Du skal behandles med et penicillin-præparat, der gives som 2 injektioner – en i hver balle. Hvis du har haft syfilis i længere tid, skal du have 3 behandlinger med en uges interval.

Det er vigtigt, at du kommer til alle injektionerne, ellers virker behandlingen ikke. Hvis du ikke overholder planen for behandlingen, bliver du nødt til at starte forfra med behandlingen.

Efter behandlingen skal du blive til observation i ambulatoriet i 20 minutter, hvor vi observerer dig for bivirkninger.

Kontrol

For at sikre at behandlingen har været effektiv, skal du komme til blodprøvekontrol efter 3, 6 og 12 måneder.

Vær opmærksom på

Det er vigtigt, at dine seksualpartnere får besked om, at de muligvis kan være smittet med syfilis. Du kan få hjælp i klinikken til at informere dine partnere, så de diskret kan blive tilbudt undersøgelse og eventuel behandling.

Når du er færdigbehandlet, kan du ikke smitte mere.

Inkubationstid

4 uger

Undersøgelse

Undersøgelsen af HIV foregår ved at du skal have taget en blodprøve.

Behandling

Hvis det viser sig at du er smittet med HIV, vil du blive henvist til infektionsmedicinsk afdeling, som vil varetage behandlingen.

 

Inkubationstid

Der kan gå uger eller måneder, fra man er smittet, til der opstår kondylomer. Det er langt fra alle, der får synlige kondylomer, selvom de er smittet.

Undersøgelse

Lægen/sygeplejersken konstaterer ved at kigge på din hud, om der er tale om kønsvorter.

Behandling

Kønsvorter kan behandles på forskellige måder

  • Egen læge kan udskrive recept på behandling der kan foretages hjemme.
  • I klinikken kan vorterne fryses med flydende kvælstof.
  • I nogle tilfælde skal vorterne behandles med laser.

Vær opmærksom på

Kondylomvirus overføres som hovedregel ved seksuelt samvær.

Kønsvorter er ikke farlige, men kan være svære at komme af med. Der er risiko for at kønsvorterne kan komme tilbage, også selvom de har været væk i lang tid. 

Inkubationstid

Mellem 2 – 12 dage.
Ikke alle der smittes med herpes vil få symptomer.

Undersøgelse

Der laves en prøve med en vatpind fra blærer/sår. Der undersøges kun for herpes hvis man har symptomer, i form af blærer, blister eller sår.

Behandling

Første gang man har herpes, behandles man med tabletter med henblik på at nedsætte varigheden af udbruddet. Tabletterne skal tages i 5-10 dage.

Hvis man oplever mellem 6-12 udbrud om året, er det muligt at få forbyggende behandling med tabletter. Din egen læge kan udskrive recept på dette. 

Vær opmærksom på

Herpes er en meget almindelig virus. Over 80% af den voksne befolkning har herpes labialis (forkølelsessår på læberne). Omkring 20% har herpes genitalis (herpes på kønsdelene).

Hvis du har et herpesudbrud med blærer, sår eller små rifter på kønsdelene, bør du undgå at dyrke sex, til slimhinden og huden føles normal igen. Der er risiko for, at du kan smitte din partner med herpes.

Når man har et forkølelsessår, skal man undgå oralsex og kys.

Herpesvirusset kan smitte, selvom der ikke er symptomer, men smitter mest under udbrud.

Hvis man ikke er smittet med herpes, er der kun en lille risiko for at blive smittet, hvis man konsekvent anvender kondom.

APPFWU02V