Kvalitetsudvikling og svartider

Immunhistokemi i histologien

Immunhistokemi er en teknik til påvisning af proteiner i væv. Den anvendes bl.a. til at afgøre, hvor kræftsvulster udgår fra, hvor ondartede de er, og hvor følsomme de er for behandling. Teknikken er således et vigtigt redskab til at stille diagnoser og er derfor genstand for en kontinuerlig og grundig kvalitetssikring.

Afdeling for Klinisk Patologi har siden 2002 deltaget i et internationalt, eksternt kvalitetssikringsprogram for immunhistokemi. Kvalitetsprogrammet for immunhistokemi drives af Nordic Immunohistochemical Quality Control (NordiQC) - en uafhængig, non-profit, fællesnordisk organisation med base på Patologisk Institut på Aalborg Sygehus.

NordiQC udfører kvalitetstests tre gange om året. Dette foregår ved, at alle laboratorier, som er med i samarbejdet, modtager vævssnit, hvor der er diagnostisk relevante proteiner, der skal påvises. Laboratoriet udfører – på vævssnittene - de nødvendige immunhistokemiske farvninger mhp påvisning af de efterspurgte proteiner. Snittene returneres herefter til NordiQC i Aalborg, hvor et bedømmelsesudvalg af eksperter fra de fire nordiske lande giver dem ”karakterer” efter skalaen: ”Optimal”, ”Good”, ”Borderline” og ”Poor”. Laboratorier, der har fået ”lave karakterer” (”Borderline eller ”Poor”), får herefter råd om, hvordan de kan forbedre deres resultater. Ved hver kvalitetstest påvises 6-8 forskellige diagnostisk relevante proteiner. De samlede resultater af de enkelte kvalitetstest offentliggøres på NordiQC's hjemmeside.

Siden 2002 har AKP udført ca. 190 af disse immunhistokemiske test-farvninger til NordiQC. Karakteren ”Optimal” eller ”Good” er opnået i 97% af farvninger.

Molekylærpatologisk laboratorium

Molekylærpatologi anvendes dels til at følge minimal restsygdom og dels til at påvise mutationer hos patienter, hvor der evt. efterfølgende vil kunne anvendes targeteret behandling afhængigt af mutationsstatus. Molekylærpatologien indgår i et tværfagligt samarbejde med patologien og kan være et vigtigt redskab til at fastslå den korrekte diagnose.

Den daglige interne kvalitetssikring i PCR laboratoriet består i, at der ved opsætning af alle analyser medtages kontroller, som kan påvise eventuel kontaminering i opsætningen. Disse kontroller indføres i et excel-ark, så det er muligt at kontrollere stabiliteten af analysen over tid. 

PCR laboratoriet deltager i en række eksterne kvalitetssikringsprogrammer. Det gælder for følgende analyser:

JAK2 V617F mutationsstatus
BCR-ABL og AML translokationer
BCR-ABL kvantitering
IgH/TCR klonalitet
FLT3 mutationsstatus
NPM1 mutationsstatus
EGFR mutationsstatus
KRAS mutationsstatus
HPV

Programmerne udbydes af hhv. United Kingdom National External Quality Assassment Service (UK-NEQAS), European Molecular Genetics Quality Network (EMQN) og European Society of Pathology (ESP) og der udsendes prøver til de forskellige tests flere gange om året. Prøverne undersøges i laboratoriet med den relevante analyse der normalt anvendes i rutinen. Resultatet tilsendes de enkelte deltagere med kommentarer og evt. forslag til forbedringer. I nogle tilfælde opslås resultatet på selskabernes hjemmeside med angivelse af de laboratorier, som har gennemført testen korrekt.

Sådan arbejder vi med patientsikkerhed

Patientsikkerheden indgår i kvalitetsarbejdet i afdelingen. Utilsigtede hændelser er hændelser, der opdages i efterfølgende led eller krydser til andre personalegrupper. De registreres via et rapporteringsskema til afdelingens nøgleperson for patientsikkerhed, som rapporterer til Dansk Patient-Sikkerheds-Database i de tilfælde hvor:

Det har konsekvens for patienten.
Der er afsendt et svar fra afdelingen.
Anden afdeling er involveret i hændelsen.
Fejl i forbindelse med patientidentifikation ved modtagelse af prøvemateriale.

De rapporterede sager sagsbehandles af nøgleperson for patientsikkerhed efter samråd med afdelingens ledende overlæge. Nøgleperson for patientsikkerhed laver hvert kvartal opgørelse over alle utilsigtede hændelser. Disse behandles i afdelingens kvalitetsgruppe og opgørelser vedlægges som bilag til referater fra kvalitetsgruppemøder.

Ved hver utilsigtet hændelse sker en udredning. Hvis der er mulighed for simpel ændring af procedurer sættes dette straks i gang. Ved større ændringer sættes de i gang efter behandling på kvalitetsgruppemøder.

Har du spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingens nøgleperson for patientsikkerhed.

Du kan læse mere uddybende om Dansk Patient-Sikkerheds-Database her.

Afdelingen følger Dansk Patologiselskabs retningslinjer vedr. svartider for hhv. simpel (biopsier) og komplex (operationspræparater) histologi samt for cytologi på materiale, som indgår i planlagte patientforløb, dvs. prøver mrk. "haster" eller "pakkeforløb".

Svartider for afdelingens øvrige præparater (rutinepræparater) samt for specialundersøgelser  inkl. ovenstående hastepræparater og pakkeforløbspræparater kan ses i nedenstående skema: 

Svartider for Afdeling for Klinisk Patologi, OUH-Odense
Fremskyndede = haste og pakkeforløb 
De anførte tal = arbejdsdage

	Fremskyndede	Rutine	Antal besv. prøver i %
Simple histologi ekskl. praksisprøver	3*	5	90%
Komplex histologi	6*	10	90%
FNA uden IHC	1*	3	90%
FNA med specialfarvninger/IHC	2*	3	90%
FNA med IHC af paraffinindstøbt koagel	3*	3	90%
Anden cytologi	3	5	90%

Fremskyndede + rutine

Hæmatologi	6	90%
Revisioner	5	90%
Praksisprøver (histologi)	10	90%
Cytogenetik	10	90%
EM	20	90%
Flowcytometri	6	90%
PCR	6	90%
Voksenobduktioner	20	90%
Foster- og spædbørnsobduktioner	40	90%
Hjerneobduktioner	40	90%

* Fælles svartider Dansk Patologiselskab - DPAS