Skip til primært indhold

Undersøgelse og behandling

-

MCS Sengeafsnit afd. S

Velkommen til sengeafsnittet MCS1 og MCS2 - afdelingen for medicinske sygdomme i mavetarmkanal, lever, galdeveje og bugspytkirtel samt Reumatologi og Endokrinologi

Du finder sengeafsnittet ved indgang 128 i stueetagen og 1. sal.

Hvem kommer til operation/indlæggelse?

Afsnittet modtager udelukkende patienter med lidelser i mavetarmkanalen, lever, galdeveje og bugspytkirtel. Ca. 80% af patienterne modtages akut. Hvad skal jeg medbringe?

Vi anbefaler, at du medbringer toiletsager, morgenkåbe og hjemmesko. Nogle patienter har også gavn af at medbringe læsestof og/eller håndarbejde. Vi har ikke en patienttelefon i afsnittet, men du må gerne bruge egen mobiltelefon - husk dog en oplader. Vi fraråder, at du tager smykker, værdigenstande samt alt for mange kontanter med.

Du kan også have brug for :

- Barbermaskine

- Batterier til høreapparat

- Hjælpemidler - f.eks. Rollator, stomiprodukter osv.


Pårørende

Der er fri besøgstid for pårørende, dog ingen besøg mellem kl. 12 - 14.30 og efter kl. 21.
Grundet Covid-19 henvises der dog til gældende retningslinjer, hvor andet kan være gældende. 

Telefonisk kontakt

Forespørgsler besvares efter aftale med patienten. Til akut dårlige patienter besvares forespørgsler på alle tidspunkter af døgnet. Øvrige forespørgsler henvises til tidsrummet 12-14 og 19-21 tlf. 6541 2753.

Personale og studerende

Afsnittet er bemandet af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, klinisk diætist, lægesekretærer og serviceassistenter. Sengeafsnittet er ledes at Oversygeplejerske Charlotte Riddersholm og Lukas Luan Kieu Ha. Desuden har Odense Universitetshospital ansvar for uddannelse af sundhedsfaglige studerende. Derfor vil der ofte være sygeplejerske-, medicinstuderende med til operation og stuegang.

Se i øvrigt vores patient information om indlæggelse på afsnit S1.

Endoskopiafsnit afdeling S, A og J

Velkommen til Endoskopiafsnit Afdeling S, A og J

Afsnittet er beliggende i Vestfløjen (Højhuset) 1. sal, indgang 44-46, Kløvervænget 47, 5000 Odense C.

Hvem kommer til en kikkertundersøgelse?

Endoskopiafsnit Afdeling S, A og J er et ambulant afsnit, hvor vi laver kikkertundersøgelser af spiserør, mavesæk, tynd- og tyktarm, galdeveje, bugspytkirtel og lunger samt trykmåling/vævsprøver i leveren. Vi undersøger og behandler medicinske og kirurgiske lidelser for Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme S, Kirurgisk Afdeling A og Lungemedicinsk Afdeling J.

Ved ankomst til endoskopisk afsnit

Når du ankommer, skal du scanne dit sygesikringskort ind ved ankomstskærmen og tage plads i venteværelset. Du kan på skærmen søge om kørselsgodtgørelse og du kan registrere din parkering. Ved spørgsmål kan du henvende dig ved skranken.

Personale og studerende

Afsnittet er bemandet af læger, sygeplejersker, lægesekretærer og serviceassistenter. Afsnittet er ledet af Oversygeplejerske Simone Mortensen.
Odense Universitetshospital har ansvar for uddannelse af sundhedsfaglige studerende. Derfor vil der ofte være sygeplejerske-, medicinstuderende med på undersøgelsesstuerne.

Sygepleje- og Lægeambulatorium afd. S

Velkommen til ambulatoriet for medicinske sygdomme i mavetarmkanalen, lever, galdeveje og bugspytkirtel

Du finder ambulatoriet ved indgang 128 i kælderen.

Hvem kommer til kontrol eller undersøgelse?

Ambulatoriet modtager efter henvisning fra praktiserende læger, speciallæger, andre ambulatorier, afdelinger/sygehuse patienter til udredning for lidelser i fordøjelseskanalen.

Endvidere behandles og diagnosticeres på specialist niveau, medicinske lidelser i spiserør, mavesæk, tynd- og tyktarm, lever, galdeveje og bugspytkirtel.

Det kan eksempelvis dreje sig om spiserørskatar, mavesår, tarmbetændelse, komplikationer til leverbetændelse og betændelse i bugspytkirtlen.

Der foretages ved hjælp af mavekikkert et stort antal diagnostiske og behandlingsmæssige indgreb på spiserøret, mavesæk, tolvfingertarm, tyktarm, galdeveje og bugspytkirtel.

Ved ankomst til ambulatoriet

Når du ankommer bedes du registrere din ankomst ved standeren. Ventetid kan forekomme på grund af uforudsete akutte undersøgelser.

Personale og studerende

Afsnittet er bemandet af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, lægesekretærer og serviceassistenter. Sygeplejeambulatoriet er ledet at Oversygeplejerske Charlotte Riddersholm.
Desuden har Odense Universitetshospital ansvar for uddannelse af sundhedsfaglige studerende. Derfor vil der ofte være sygeplejerske-, medicinstuderende med på undersøgelsesstuerne i.

APPFWU01V