Frivillighedsprisen 2022
Hvert år uddeler Region Syddanmark frivillighedsprisen. Her på OUH er Hjertemedicinsk afdeling B3 og Helteakademiet på H.C. Andersen Børne- og Ungehospitalet indstillet. Du kan stemme på din favorit.
Frivillighedsprisen uddeles af Region Syddanmark og gives til en person eller organisation, som gør en særlig frivillig indsats for borgere, patienter eller pårørende i Region Syddanmark.
Alle de nominerede gemmer en varm og rørende historie om personlig kontakt, der gør en forskel.
Du kan læse mere om prisen og alle de nominerede her.
Her på OUH er to afdelinger indstillet til prisen. I filmene herunder kan du se, hvilken frivillig indsats deres frivillige er indstillet for – og hvis du får lyst, kan du se, hvordan du kan afgive din stemme på linket her.
Hjertemedicinsk Afdeling B3 på OUH og de mange frivillige på afdelingen
Send SMS med teksten "Friv3" til 1414
Afdelingen, som ledes af afdelingssygeplejerske Mette Marie Nordestgaard, samarbejder med stort engagement med flere frivillige foreninger, blandt andet Ældresagen, Røde Kors og Hjerteforeningen, og de har flere frivillige indsatser som kortklub og jule- og nytårsaftensarrangementer.
Hjertemedicinsk afdeling B3
Helteakademiet, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense
Send SMS med teksten"Friv6" til 1414
Helteakademiet er et tilbud til kronisk- og langtidssyge børn i alderen 5-14 år, som her kan få fodboldtræning og boldleg og et frirum fra sygdom en gang om ugen. Trænerne er frivillige ildsjæle, og Helteakademiet drives af Børneulykkesfonden.