Skip til primært indhold

Rådgivning

Til pårørende

Pårørende er af stor vigtighed for personer med ludomani. Pårørende kan eksempelvis være en værdifuld hjælp og støtte for personer med ludomani i hverdagen. Samtidig står pårørende ofte i en meget belastet livssituation med svære dilemmaer og valg med store konsekvenser for både de pårørende og personen med ludomani.

Vi tilbyder to typer rådgivnings- og vejledningsforløb til pårørende til ludomaner, for eksempel ægtefæller, forældre, børn eller arbejdskolleger:

1. Pårørendeforløb sammen med personer i ludomanibehandling, hvor den pårørende deltager i ludomanibehandlingen, for eksempel parforløb eller familieforløb, enten under hele forløbet eller i enkelte samtaler.

2. Pårørendeforløb uden deltagelse af personen med ludomani, med fokus på forståelse af reaktionsmønstre hos personen med ludomani, ressourcer og egenomsorg for den pårørende.

For at pårørende kan deltage i ludomanibehandlingen eller modtage information om behandlingen forudsætter det tilladelse fra personen med ludomani. Af hensyn til tavshedspligten videregiver vi ikke informationer om personer med ludomani til pårørende, uden der foreligger samtykke eller accept heraf.

Pjece - Pårørende til ludomani

Pjece - Patientinformation om ludomani, til patienter og pårørende 

KONTAKTOPLYSNINGER
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Odense Universitetshospital

Kløvervænget 3, Indgang 138

5000 Odense C
 

Ansvarlig for Ludomaniklinikken: Psykolog Jakob Linnet

Mailadresse: jakob.linnet@rsyd.dk

 

Telefontid:

Mandag-fredagkl. 07.30-14.00

Undtaget alle helligdage, fredag efter Kristi himmelfartsdag samt den 24. og 31. december

Telefonen kan være optaget, hvis vi sidder med patienter, men vi ringer tilbage hurtigst muligt.

Læg derfor venligst besked med dit navn og telefonnummer, hvis du ikke kommer igennem.  

 
 

APPFWU01V