Skip til primært indhold

Frivillige spiller en væsentlig rolle for patienternes trivsel

Ny undersøgelse giver et sjældent indblik i, hvad patienter synes om OUH’s frivillige tilbud

”Jeg har forlangt, at det skal være om onsdagen, at jeg kommer her, for så kommer de frivillige også. (…) Jeg er her jo i lang tid ad gangen. Så er det dejligt, at der er nogen at snakke med.”

Sådan sagde en patient, da vedkommende blev interviewet til en ny undersøgelse, som Syddansk Sundhedsinnovation har gennemført for OUH. OUH samarbejder nemlig med mange forskellige foreninger og frivillige, og på en given uge kommer der et sted mellem 30-40 frivillige ind på OUHs matrikler for at være sammen med vores patienter.

Men hvordan oplever patienter egentlig frivillighed på OUH?

Konklusionen er klar: Frivillige på OUH spiller en væsentlig og positiv rolle i at forbedre patienternes oplevelse og trivsel under deres sygehusophold. De fleste patienter er taknemmelige og tilfredse med de frivillige indsatser, som kan være alt fra kaffedrikning og samtale til kortspil og hjælp til at installere og bruge forskellige sundhedsapps.  

Rapporten finder du i dens fulde længde her.

APPFWU02V