Palliativt Ambulatorium
Hjælp til dig, der har en uhelbredelig kræftsygdom
Palliativt ambulatorium er en del af Onkologisk Afdeling R, og er for patienter med en uhelbredelig kræftsygdom. Det Palliative Ambulatorium består af 3 palliative speciallæger og 6 sygeplejersker. De 3 læger har deres daglige gang i Palliativt Team Fyn, mens de 6 sygeplejersker til dagligt arbejder hér i Onkologisk Ambulatorium Afdeling R.
Vi behandler ikke din kræftsygdom, men kan i stedet tilbyde specialiseret vejledning og behandling af dine øvrige gener i hverdagen.
Vores fokus er på hvilke symptomer du oplever som følge af din sygdom, og hvordan det påvirker dit liv. Vi behandler ikke bivirkninger til din kræftbehandling eller ser på scanninger, men det der følger med, når man er uhelbredeligt syg.
Målet er, at du og dine nærmeste opnår den bedst mulige livskvalitet og tryghed i livet på trods af sygdom.
Vi hjælper med lindring af symptomer og problemer af både fysisk, social, psykisk og følelsesmæssig karakter.
Du vil inden samtalen få udleveret et spørgeskema, som du bedes udfylde og medbringe ved fremmødet i det Palliative Ambulatorium.
Vi anbefaler, at du tager 1-2 pårørende med til samtalen.
Hverdage mellem kl. 08.00-15.00.
Ring til din patientforløbsvejleder ved spørgsmål til selve behandlingen.
Brug ligeledes samme nummer ved aflysning/ændring af tid eller ved spørgsmål om transport og befordring, og tryk i stedet 2 for sekretær.
Palliativt Ambualtorium - Tirsdage
Kløvervænget 7B, Indgang 98, kælder
Palliativt Ambulatorium - Torsdage
Kløvervænget 13C, Indgang 127, stuen