Skip til primært indhold

Hvis du skal have kontrast

Information vedr. kontrast

Ved nogle undersøgelser er det nødvendigt at give kontrast for bedre at kunne se blodkar på billederne og skelne i mellem vævstyper. Det kontraststof som bruges til MR-skanninger anvendes kun ved MR, og er derfor hverken samme mængde og type som anvendes ved andre undersøgelser, f.eks. CT.

Kontrasten gives i et drop som du får lagt i en blodåre i armen.
Der er normalt ikke noget ubehag forbundet med at få kontrast. I enkelte tilfælde kan det give kvalme og let ubehag som hurtigt fortager sig. Får du en reaktion efter kontrastindgift efter du har forladt afdelingen og som du er utryg ved, skal du kontakte egen læge eller lægevagten.
 
I nogle tilfælde kan vi have brug for en blodprøve som fortæller hvor god dine nyrer er til at udskille kontrasten igen, Blodprøven må højest være 30 dage gammel.

Vi har brug for en blodprøve hvis et eller flere af følgende 6 punkter er aktuelle:

Du har en kendt nyresygdom
Du har fået foretaget nyretransplantation, fjernet en nyre eller er opereret i nyren
Du har diabetes/sukkersyge
Du har fået diagnosticeret forhøjet blodtryk ved din læge
Du har fået diagnosticeret urinsyregigt/podagra ved din læge
Du er over 70 år, og opfylder ikke nogle af ovenstående punkter, så må blodprøven være 90 dage gammel.
Du skal henvises fra din egen læge eller henvisende læge til blodprøvetagning.
 
Hvis du skal have foretaget en CT-skanning samme dag, hvor du også skal have kontrast skal der gå 4 timer mellem de to undersøgelser.

APPFWU01V