HBO Trykkammer
Her finder du information om vores HBO Trykkammer.
Om HBO Trykkammer
Hvad er HBOT?
HBOT (HyperBaric Oxygen Treatment) er behandling med 100% ilt under tryk i et trykkammer/en tank. Afhængigt af hvor stort tryk, der behandles med, giver det 10-15 gange så meget ilt i kroppens væv under behandlingen. Behandlingen fremmer blandt andet nydannelse af blodkar i områder af kroppen, hvor der ikke længere er god blodforsyning.
Hvordan foregår det?
Patienterne placeres på lejet i trykkammeret, døren lukkes, og trykket i kammeret øges til det ønskede behandlingsniveau (det svarer til trykket, som en dykker oplever på 10-15 meters vand).
Det tager 10-15 minutter at opnå det rette tryk i kammeret (og den samme tid at komme tilbage til normalt tryk), og selve behandlingen varer typisk 90 minutter. I alt er man i trykkammeret i ca. 2 timer per gang. De fleste behandlingsforløb strækker sig over 6-8 uger, hvor der dagligt er behandling (på hverdage).
Hvem kan behandles?
Patienter bliver visiteret til behandlingen, hvor det er gældende retningslinjer fra European Committee for Hyperbaric Medicine, der lægges til grund for behandling. Læs mere her.
Den typiske patient hos os kan have senfølger efter strålebehandling (hyppig diarré, manglende evne til at kontrollere vandladning, smerteproblematik eller sår, der
ikke vil hele), kroniske betændelsestilstande i kæbe eller knogler samt diabetiske sår.
På OUH tilbyder vi HBOT til alle indikationer, fraset behandling for dykkersyge, der er centraliseret til Rishospitalet. For at blive behandlet på OUH kræves det dog, at patienten er uden behov for kontinuerlige infusioner, kan trække vejret selv samt ikke har en behandlingskrævende kræftsygdom.
Kontaktoplysninger
Telefon:
Kl. 07.45 - 15.00
6541 4763
6541 4766
E-mail:
HBO.Enheden@rsyd.dk
Adresse:
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V
J.B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Find os via Indgang 20 eller 44 i kælderen
Bemanding
Lægelig ansvarlig:
Morten Olskjær Holm
Overlæge, Klinisk Anæstesi, E-F-Z-K
Sygeplejefaglig ansvarlig:
Morten Hartvig Petersen
Anæstesisygeplejerske
Daglig tilsynsførende:
Helle Guldager Corydon
Sygeplejerske