N1
Sengeafsnit Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
J.B. Winsløws Vej 4
10. sal, indgang 20
5000 Odense C
Tlf.nr. 65 41 24 61
På Neurologisk Sengeafsnit N1 modtager vi patienter med blodpropper eller blødninger i hjernen til undersøgelse, behandling og genoptræning.
Neurologisk sengeafsnit N1 er beliggende i højhuset på 10. sal.
Din behandling og pleje varetages af et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, talepædagoger og sekretærer.
Vi anser dine pårørende for at være en vigtig ressource i din behandling. Den viden og støtte de kan bidrage med i indlæggelsesforløbet er meget værdifuldt for personalet. Det vil være ønskeligt, hvis der blandt dine pårørende vælges en person, der står for kontakten til afdelingen, og herefter formidler videre til øvrige pårørende.
Måltider
Der serveres mad til patienterne tre gange om dagen.
Morgenmad kl. 7.45 - 8.30
Middagsmad kl. 11.30 - 12.00
Aftensmad kl. 17.30 - 18.30
Der er en kaffeautomat som frit kan benyttes af dig som patient og af dine pårørende.
Mobil/internet
Det er tilladt at bruge mobiltelefon og tablets i afsnittet. Vi anmoder dog om at vise hensyn til de øvrige patienter. Mobiltelefoner og andre mobile enheder skal være på lydløs i hvileperioden fra kl. 12.00 til 14.00 og i nattetimerne fra kl. 21.00 til 07.00.
Der er fri internetadgang til Region Syddanmarks gæstenet. Der er ikke påkrævet nogen kode hertil.
Rygning
Der er rygeforbud på hele OUH. Rygning må kun ske i de opstillede rygepavillioner. Spørg evt. personalet.
Alkohol
Det er ikke tilladt at nyde alkohol i afsnittet.
Tlf.nr.: 65 41 24 61
Sygeplejerskerne træffes bedst i tidsrummet mellem kl. 9.30 og 14.30. Spørgsmål om stuegang, undersøgelser og lignende besvares derfor primært i dette tidsrum. Akutte spørgsmål besvares naturligvis hele døgnet.
Der er besøgstid fra kl. 09:00-13:00 og igen fra kl. 16:00 til 21:00.
Der er hviletid i tidsrummet fra kl. 13:00-16:00. Af hensyn til øvrige patienter og personalets arbejde kan besøg uden for dette tidsrum kun ske efter særlig aftale.
Som patient parkerer du gratis på OUH de første 24 timer.
Pårørende skal betale i betalingszonen, men har mulighed for at parkere gratis på p-pladsen til langtidsparkering vest for hospitalet og på p-pladsen ved Dyrskuepladsen.
Se evt. mere om parkering her: Om parkering på OUH