Skip til primært indhold

Ophold for pårørende

Som pårørende til en patient på OUH har du mulighed for at overnatte på Patienthotellet, hvis booking foretages af afdelingen, hvor patienten, du er pårørende til, bliver behandlet.

Adgang som pårørende

Som pårørende kan du blive booket ind på et værelse på Patienthotellet af den afdeling, hvor den, du er pårørende til, bliver behandlet. Det kræver, at der er ledige pladser på hotellet. 

Hvis du er pårørende til en patient, der er indlagt på OUH, kan du få dit eget værelse. Hvis patienten har fået tilbudt et værelse på Patienthotellet, kan I dele det værelse.

Hvis vi har særligt travlt

Patienter har fortrinsret til Patienthotellet. Derfor kan du som pårørende blive tilbudt et overnatningsværelse, der kun er tilgængeligt fra kl. 18.00 - kl. 7.00. 

I receptionen hjælper vi også gerne med at finde og booke hoteller i Odense for dig, hvis vi ikke kan garantere dig et værelse. 

Priser for pårørende

Som pårørende skal du selv betale for overnatning og forplejning. 
Forplejning kan købes i Café Svalerne.

Nedenstående priser er ekskl. forplejning.

  • Deleværelse med patienten 295 DKK
  • Pårørende i eget værelse 540 DKK
    Opredning: 295 DKK pr. pårørende (max. 2 opredninger i et værelse). Børn under 3 år er gratis.  

Har du fået tildelt dit eget værelse, er der udtjekning kl. 11.00.
Deler du værelse med en patient, beder vi dig om at tjekke ud samtidig med patienten. 

Dit ophold skal betales, når du tjekker ud. 

 

APPFWU01V