Har du nok medicin til at komme godt igennem juleferien?
Tjek allerede nu, om du kommer til at mangle vederlagsfri medicin inden 2024.
Har du nok medicin til at komme godt igennem juleferien?
I dag er der én måned til juleaften. Tjek gerne allerede nu, om du kommer til at mangle medicin inden 2024, hvis du via din behandling på et af OUH’s sygehuse er berettiget til at få udleveret af vederlagsfri medicin.
Vi har begrænset kapacitet i medicinboksene på Odense Universitetshospital og de øvrige udleveringssteder i Region Syddanmark. Så hvis sygehusapoteket skal kunne nå at have medicin klar til det ønskede tidspunkt, har vi brug for din hjælp til at komme i gang nu.
Vederlagsfri medicin skal bestilles gennem den afdeling, du er i behandling hos.