Patologiprøver

Patologi er læren om sygelige forandringer i væv og celler. Ved at foretage vævsundersøgelser kan man fastslå karakteren af en sygelig proces - for eksempel afgøre, om der er en betændelse eller en svulst, og om svulsten er godartet eller ondartet.
Undersøgelserne foretages for at stille en diagnose og dermed danne grundlag for patientbehandlingen.

Prøvematerialet stammer fra indlagte og ambulante hospitalspatienter samt fra patienter i almen praksis, speciallægepraksis og tandlægepraksis på Fyn.

Derudover modtages prøvemateriale fra Region Syddanmark indenfor områder, hvor afdelingen har regionsfunktion og prøvemateriale fra hele landet indenfor områder, hvor afdelingen har højt specialiseret funktion.

I 2011 er der indgået aftale mellem Region Sjælland og Region Syddanmark der betyder større udveksling af patienter regionerne imellem, det betyder også ekstra prøvemateriale til Afdeling for Klinisk Patologi.

Afdeling for Klinisk Patologi besvarer ikke patientforespørgsler vedrørende undersøgelsesresultater. Enhver henvendelse vedrørende disse formidles via sygehusafdeling eller praktiserende læger.

Vævs- og celleundersøgelser
Afdeling for Klinisk Patologi ved Odense Universitetshospital er landets største patologiafdeling, og der foretages hvert år cirka

40.000 vævsundersøgelser (histologiske undersøgelser), og
40.000 celleundersøgelser (cytologiske undersøgelser)
især med henblik på diagnostik af kræft og forstadier hertil.

En del af disse undersøgelser udføres som led i den forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft, og som opfølgning på mammografiscreening for brystkræft. 

Der undersøges biopsier (vævsprøver) og operationspræparater for at stille en diagnose og afgøre sygdommens omfang.

Mikroskopi
For at kunne se sygelige forandringer i vævet kræves mange ganges forstørrelse. Denne forstørrelse foregår i et mikroskop. Vævet skal til dette formål præpareres (behandles i forskellige væsker og indstøbes i paraffin) og skæres i meget tynde snit (5µmm = 5/1000 mm), der farves med specielle farvestoffer. 

Diagnose mens patienten opereres
I nogle tilfælde skal en diagnose stilles, mens patienten ligger på operationsbordet. Dette foregår ved en såkaldt frysesnitsundersøgelse. Hvert år foretages cirka 2.500 af disse undersøgelser. 

Specialundersøgelser
Ved en del sygdomme er det nødvendigt at undersøge væv eller celler ved hjælp af specialundersøgelser for at stille en eksakt diagnose eller udtale sig sikkert om sygdommens prognose. Hvert år udføres således cirka 8.000 særlige undersøgelser.

I stigende omfang foretages molekylærbiologiske undersøgelser til påvisning af ændring i generne, ændringer som har betydning for diagnose, prognose og behandling (targeteret behandling).

Obduktioner
Afdeling for Klinisk Patologi foretager hvert år cirka 250 obduktioner fordelt på voksne, børn og fostre. Formålet med obduktionerne er at fastslå dødsårsagen så nøje som muligt og at kontrollere de tidligere stillede diagnoser og effekt af en given behandling.

Histologiske prøver:

Histologisk prøvemateriale består af fikserede og ufikserede vævsstykker, hvor der er tale om f.eks. biopsier (en lille del af en større forandring), operationspræparater og obduktionsmateriale. Prøvematerialet er fra benigne og maligne sygdomme fra alle organer.

Cytologiske prøver:

Cytologisk prøvemateriale indeholder løstliggende celler eller ganske små hobe af sammenhængende celler. Cellerne kan enten være skrabet af (f.eks. livmoderhalskræftundersøgelse), suget ud (f.eks. finnålsaspiration) eller afstødte (f.eks. pleuravæske). Prøvematerialet kan være fra sygdomme fra alle organer.

Hæmatologiske prøver:

Hæmatologisk prøvemateriale består af f.eks. blodprøver, spinalvæsker, knoglemarvsbiopsier og knoglemarvsaspirat. Prøvematerialet kan være fra sygdomme i blod- og lymfedannende organer (f.eks. knoglemarv, lymfeknuder og thymus).