Om klinik for Spondylartritis og Psoriasisgigt
Behandlinger, undersøgelser og udredninger udført i klinikken
Spondylartritis
Hvirvelsøjlegigt - også benævnt spondylartritis.
Består af en gruppe af sygdomme, som kendetegnes ved inflammation (gigtbetændelse) i knogleområder, hvor sener, ledbånd og ledkapsler hæfter på knoglerne. Desuden kan ledhinden, (slimhinden) inde i leddene blive ramt.
Mb. Bechterew er den mest alvorlige form for hvirvelsøjlegigt (spondylartritis), hvor korsbensleddene, rygsøjlens led og ledbånd angribes symmetrisk. Hos en gruppe af patienter medfører dette ny dannelse af knogle svarende til ledbånd i bækken og rygsøjle og dermed invaliderende stivhed.
Psoriasisartritis
Psoriasis er en hyppig hudsygdom, som rammer 2 procent af befolkningen.
Op mod 30 procent af mennesker med hudsygdommen psoriasis udvikler psoriasisgigt.
Gigtbetændelsen kan påvirke led på arme og ben. Hyppigt er finger- og tåled angrebet - inklusive de yderste led på fingre og tæer. Desuden optræder gigtbetændelse i korsbensled i bækkenet og rygsøjlen.
Undersøgelser
Sygdomme og behandling overvåges med jævnlige blodprøver og røntgenundersøgelser.
Behandling
Sygdommene behandles med smertestillinde og immunhæmmende medicin. Nye patienter tilbydes undersøgelser hos afdelingens fysioterapeut og samtale hos en specialuddannet sygeplejerske om sygdomsforståelse og behandling af gigten.