Skip til primært indhold

Information om Klinisk neurofysiologisk afsnit

I Klinisk neurofysiologisk afsnit undersøger vi patienter med sygdomme i hjernen, i de perifere nerver og musklerne

Ankomst til Klinisk Neurofysiologisk Afsnit

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er beliggende på 1. sal i indgang 17. Følg den grønne linje i gulvet og tag elevatoren op på vores 1. sal. Her skal du registrere dig med dit sundhedskort på skærmen. Der kan anmodes om befordringsgodtgørelse på skærmene nede i forhallen. 

Parkering

Hvis du er i bil, kan du registrere denne samtidig med din ankomst. Sekretæren kan hjælpe dig, hvis nødvendigt. Du skal bruge bilens registreringsnummer for at booke parkeringen.

Information omkring Neurofysiologisk Afsnit

På Klinisk Neurofysiologisk Afsnit undersøger vi patienter for sygdomme i hjernen, i de perifere nerver og i musklerne. Patienter der henvises til Neurofysiologisk Afsnit har ofte symptomer på b.la. epilepsi, nervebetændelse, afklemning af/skade af perifere nerver, søvnforstyrrelser, dissemineret sklerose eller hovedpine.

De neurofysiologiske undersøgelser foretages ved måling af de elektriske signaler (elektrodiagnostiske målemetoder) som dannes fra nervesystemet og muskulaturen. De forskellige neurofysiologiske undersøgelser er med til at bidrage til den endelige diagnosticering af en evt. sygdom, følge udviklingen af en sygdomstilstand eller vurdere resultatet af evt. behandlinger.

APPFWU01V