Skip til primært indhold

Vi mangler deltagere til EU-projekt om behandling for PCOS

Man skal være mellem 17 og 23 år og lide af PCOS.

-Manglende, sparsomme menstruationer eller uregelmæssige, kraftige menstruationer, øget hårvækst på krop og ansigt og uren hud oplister professor Pernille Ravn fra forskningsenheden Gynækologisk Obstetrisk Forskningsenhed - OUH og Svendborg Sygehus og Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Hun fortsætter med at forklare; -Disse er typiske symptomer på polycystisk ovarie-syndrom - også kaldet PCOS - som rammer 5-10% af kvinder på verdensplan. I øjeblikket findes der ingen godkendt behandling for PCOS, men det håber vi, at vi med EU forskningsprojektet Spiomet4Health kan ændre på.

Sammen med internationale forskere håber Pernille, at de kan finde en ny terapeutisk – og medicinsk behandling til disse unge kvinder i fremtiden.

Men for at komme så langt har forskerne behov for at finde kvinder i alderen 17 til 23 år, som har PCOS, og som ønsker at være med i forskningsprojektet. Under forsøget skal deltagerne være på prævention uden hormoner. Forskerne tilbyder derfor en kobberspiral til de deltagende kvinder, der ønsker det.

-I forskningsprojektet skal vi undersøge, om vi gennem vejledning og rådgivning i sund livsstil og afprøvning af allerede kendte lægemidler i en ny sammensætning kan gøre hverdagen lettere for disse kvinder. Så vi håber rigtig meget på, at vi får en masse danske kvinder med i forskningsprojektet, så vi kan få nogle gode resultater afslutter professoren.

Ønsker du at vide mere om projektet, kan du læse mere på projektets hjemmeside.

Eller du kan sende en direkte mail til forskerne på; ouh.d.kliniskforskning@rsyd.dk.

APPFWU01V