Skip til primært indhold

Om afdelingen

Kirurgisk Afdeling A

Kirurgisk Afdeling A varetager forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader og medfødte misdannelser i fordøjelsessystemet, lever, milt og bugvæg, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle.

Kirurgisk Afdeling A er fagligt inddelt i 5 sektioner, som varetager følgende kirurgiske fagområder:

  • G0 - Børnekirurgi
  • G1 - Øvre kirurgisk gastroenterologi.
  • G2 - Nedre kirurgisk gastroenterologi
  • G3 - Generel kirurgi
  • G4 - Traume- og akutkirurgi

G0-Sektionen varetager udredning, behandling og kontrol af børn med medfødte misdannelser og erhvervede sygdomme og skader i spiserør, mave- og tarmkanal, lever, galdeveje, bugspytkirtel, urinveje og kønsorganer, hvor operative indgreb er eller kan blive et væsentligt led i behandlingen.

G1-Sektionen varetager udredning, behandling og kontrol samt palliation af kirurgiske lidelser i esophagus, cardia, ventrikel, tyndtarm, pancreas, lever, galdeveje og retroperitonuem, dog ikke binyre-/urinvejs- og karlidelser.

G2-Sektionen varetager udredning, behandling og kontrol samt palliation af patienter med kolorektal cancer, analcancer, funktionelle tarmlidelser, inflammatoriske tarmsygdomme, divertikelsydom og godartede endetarmssygdomme.

G3-Sektionen varetager udredning, behandling og kontrol af broksygdomme i lyske, bugvæg og mellemgulv samt galdestenssygdomme i galdeblære, fraførende galdeveje og komplikationer hertil. Ekspertområderne reflukskirurgi, traumatologi og akut kirurgi vil ligeledes ligge under G3-sektionen.

 

Marianne Lundegaard

Konst. chefsygeplejerske

Kirurgisk Afdeling A


24 66 95 24

Claus Christian Vinther

Cheflæge

Kirurgisk Afdeling A


20 59 56 67

Du er velkommen til at følge Kirurgisk Afdeling A på de sociale medier

følg Kirurgisk Afdeling A på LinkedInfølg Kirurgisk Afdeling A på Facebook

APPFWU02V