Skip til primært indhold

Årets modtager af Athena Prisen 2023

Medarbejdere fra OUH’s hæmatologiske afdeling X er årets modtagere af Athena Prisen 2023 fra Dansk Sygeplejeråd. Medarbejderne har fået prisen for arbejdet med kræftbehandling i eget hjem.

Pris

Som kræftpatienter kan man bruge en stor del af hverdagen på transport til og fra sygehuset. Tid, som i stedet kunne bruges i hjemmet, på jobbet eller med ens nærmeste. Med hjemmebehandling får man som patient lidt større frihed i et langt behandlingsforløb. Patienterne bliver oplært i selv at tage behandlingen, eller man kan få besøg af en hjemmesygeplejerske, der kan give behandlingen.

Som led i hjemmebehandlingen har afdelingens myelomatoseteam gjort det muligt for patienterne at registrere bivirkninger i en app forud for næste behandling. Både patient og personale sparer på den måde tid, da de taler sammen, inden patienten kommer til tjek på sygehuset. På den måde ved personalet om patienten er klar eller ej, og patienten undgår at komme forgæves.

Om Athena Prisen
Myelomatoseteamet på Hæmatologisk Afdeling X har vundet årets Athena Prisen 2023.

Dansk Sygeplejeråd uddeler hvert år Athena Prisen i samarbejde med Bauta Forsikring. Den sygeplejefaglige pris belønner innovative indsatser, der omsætter FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling til lokale mål og handlinger. Prisen er på 50.000 kr. og skal gå til at udvikle indsatserne på arbejdspladsen.

Athena Prisen blev første gang uddelt i 2020 og er opkaldt efter Florence Nightingales ugle, Athena. Det er også navnet på den græske gudinde for visdom, og samtidig symboliserer uglen klogskab. Ligeså forestiller prisens statuette en ugle.

Du kan læse mere om prisen her.

APPFWU01V