Senfølger

De fleste, der er gennem et kræftforløb, vil på et eller andet tidspunkt opleve angstfyldte tanker og følelser. Angst kan opleves i forskellige stadier af kræftforløbet. Nogle oplever den største angst, når de diagnosticeres, nogle under selve behandlingen og andre efter behandlingen er afsluttet.

Angst kommer til udtryk som kropslige og følelsesmæssige reaktioner. Det kan være hjertebanken, åndenød, uro, tankemylder mm. og er helt naturligt, når man står i en utryg situation. For nogle kan angsten imidlertid føles så voldsomt, at man tror, man skal dø, eller er ved at blive sindssyg. Angsten kan også blive til en kronisk tilstand, hvor man er i forhøjet alarmberedskab hele tiden. Det kan hæmme hverdagslivet og livskvaliteten i en sådan grad, at det kræver behandling.

Forekomsten af angst er højere for kræftpatienter end for normalbefolkningen og risikoen for angst er vedvarende forhøjet i op til 10 år efter endt behandling. 

Det kan være belastende for både patienten og pårørende at komme gennem et kræftforløb. Følelsesmæssige reaktioner er helt naturlige og mange vil opleve perioder med tunge og triste tanker og følelser.

For nogle kan kræftforløbet påvirke i en sådan grad, at der udvikles en depression.  Omkring hver femte kræftpatient vil opleve depression, hvilket er 2-3 gange flere end normalbefolkningen. Forekomsten er størst i de første to år efter behandlingen. Depression er kendetegnet ved markant nedsat humør og energi over en længere periode. Hos nogle kommer det dog til udtryk som irritation og vrede. Humøret og energien kan umiddelbart ikke påvirkes af ydre stimuli.

Frygt for tilbagefald defineres som frygt eller bekymring for at kræften vender tilbage eller udvikler sig. Langt de fleste, der er blevet behandlet for kræft, vil opleve frygt for tilbagefald. Især når man bliver sluppet af sygehusvæsenet, kan det føles utrygt.

For mange bliver frygt for tilbagefald et vilkår, som man finder en måde at leve med i livet efter kræftbehandlingen. For andre kan frygten blive så udtalt, at det hæmmer livskvaliteten og det daglige funktionsniveau. Nogle oplever fx et overdrevent fokus på kropslige fornemmelse. Andre undgår ting, der minder dem om kræftforløbet. Begge dele kan være til stor gene.

Flere og flere patienter overlever deres kræftsygdom, eller lever med den som en stabil kronisk sygdom i mange år. De forbedrede behandlingsmuligheder på kræftområdet medfører et stigende antal patienter med høj medianalder, som lever længe nok til at udvikle problemer med hjertet som en senfølge til deres kræftbehandling.

Både kemoterapi, endokrinterapi og stråleterapi, hvor dele af hjertet er med i strålefeltet, kan medføre problemer med hjertet senere hen. Det kan fx være forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt mm. Det kan dog være svært at vurdere, om hjerteproblemerne skyldes kræftbehandlingen eller andre faktorer.

Der ses ligeledes en øget risiko for lungebetændelse, arvævsdannelse i lungerne samt nedsat lungefunktion for patienter behandlet for kræft. Især patienter, behandlet for lungekræft med stråleterapi, oplever lungeproblemer som senfølge. Mere end halvdelen skønnes at opleve respiratoriske problemer. Det kan være vejrtrækningsproblemer, åndenød og smerter og være til stor gene.

Nogle patienter, som bliver behandlet for kræft, får kognitive udfordringer. Som regel forsvinder symptomerne af sig selv. Men for nogle vil udfordringerne vare ved efter behandlingen er afsluttet.

Bliver man ramt af en hjernetumor eller metastaser i hjernen, kan man naturligvis opleve kognitive vanskeligheder, men også de, der har haft andre typer kræftdiagnoser, kan opleve problemer. Det er oftest problemer med hukommelse, koncentration, planlægning og overblik. De kognitive vanskeligheder opdages i høj grad, når man skal vende tilbage til livet efter kræftsygdommen og man opdager, man ikke kan de samme ting som tidligere. Fx når man vender tilbage til arbejdslivet.

Nogle kalder de kognitive vanskeligheder for ’kemo-hjerne’. Men udfordringerne opstår ikke kun i forbindelse med kemoterapi. Man kan også opleve udfordringerne efter operation, hormonbehandling, immunterapi, targeteret behandling og strålebehandling.

Som en bivirkning af kemoterapi, stråleterapi, endokrin terapi, steroider, eller fra dysfunktion af testiklerne eller æggestokkene kan ses afkalkning af knoglerne og i svære tilfælde knogleskørhed. F.eks. behandlinger, der undertrykker østrogen, kan medføre knogletab hos  både mænd og kvinder.

Det kan være svært at vurdere, om problematikken er relateret til kræftbehandlingen eller patientens alder og genetik.

Efter eksempelvis operation eller strålebehandling, kan der opstå lymfødem. Lymfødem er en hævelse, som opstår på grund af ophobning af lymfevæske mellem cellerne. Oftest ses lymfødem i arme eller ben, men det kan også forekomme andre steder på kroppen. Lymfødem er en kronisk lidelse, som kan være til stor gene. Det kan medføre smerter og ømhed mm. Med den rette behandling så tidligt som muligt, kan generne minimeres.

Årsagen til lymfødem hos 50-75 % af alle lymfødempatienter i den vestlige verden er kræftbehandling. For nogle kræftpatienter opstår lymfødemet lige efter en evt. operation. For andre, kan der, selv flere år efter kræftbehandlingen, opstå lymfødem.

Mund- og tandproblemer er hyppigt forekommende hos kræftpatienter – særligt patienter med hoved-halskræft rammes, men problemerne kan opstå for alle patienter med kræft. Problemerne kan komme til udtryk som mundtørhed, belægninger, svamp, smerter/svie, huller og forrådnelse af tænder, ændret smagssans, ændret spytproduktion, vanskeligheder ved at synke og øget risiko for infektioner. De fleste gener aftager når du er færdig med din behandling, men for andre vil problemerne være af mere vedvarende karakter, og derved påvirker de ofte patienternes livskvalitet, evne til at spise og sociale aktiviteter.

For patienter, der har haft kræft og har modtaget kræftbehandling kan der være risiko for ny primær kræftsygdom. Det er uanset kræftsygdom og –behandling. Der er dog en variation i forekomsten, alt efter hvilken type kræft samt behandling, man har modtaget. Ny primær kræftsygdom kan udvikle sig mange år efter kræftbehandlingen. Det kan både være solide tumorer og hæmatologiske kræftsygdomme.

Den øgede risiko for ny primær kræftsygdom skyldes dels kræftbehandlingen, men man formoder også, at livsstilfaktorer, genetiske faktorer og miljømæssige faktorer spiller en rolle.

I Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse fra 2019 lå seksuelle problemer på en 3. plads over det emne, der fylder mest hos kræftpatienter 2,5 år efter endt behandling. Det er helt normalt at opleve påvirkning af sexlivet i forbindelse med kræftbehandlingen eller i tiden efter. Der er forskellige årsager til, at man oplever seksuelle problemer. Både behandling med operation, kemoterapi, stråleterapi eller antihormon behandling, kan påvirke din seksualitet på forskellig vis. For mænd kan generne være rejsningsproblemer, smerter ved sædafgang og nedsat lyst. For kvinderne er det ofte tørhed i skeden, smerter ved samleje og nedsat evne til at opnå orgasme, der generer. Udtalt træthed kan også præge lysten til seksuelt samvær for både mænd og kvinder.

For mange patienter, som er i kemoterapi eller stråleterapi opleves muskel- og ledsmerter. Generne er ofte milde til moderate og fortager sig over tid. Men for nogle vil generne imidlertid være mere betydelige og vedvarende. For disse patienter opleves symptomerne ofte i klynger og omfatter smerter i led og muskler, morgenstivhed og hævelse af led i hænder og knæ.

Smerter i led og muskler opleves oftest for patienter, der er behandlet for brystkræft, Hodgkin lymfom og hoved/halskræft og kan have stor betydning for funktionsniveauet og livskvaliteten hos den enkelte patient.

Mange oplever søvnproblemer under og efter kræftbehandling. Den hyppigste søvnproblematik er søvnløshed også kaldet insomnia. Insomnia defineres som vanskeligheder med at falde i søvn og/eller med at opretholde en sammenhængende søvn. Der kan også opleves tidlig opvågning. Problematikkerne opleves hyppigt og over en længere periode. Søvnforstyrrelser og insomnia kan give træthed i dagtimerne. Det kan medføre manglende energi til de praktiske opgaver i dagligdagen og overskud til sociale aktiviteter, hvilket kan påvirke livskvaliteten negativt.

For nogle er søvnproblemerne forbigående og en naturlig reaktion på de stressende livsomstændigheder. For andre bliver søvnproblemerne så langvarige og invaliderende, at det kræver behandling. Forekomsten af søvnproblematikker er forhøjet hos mennesker, der har haft kræft – også flere år efter endt behandling. 

Mange patienter oplever tarmproblemer efter kræftbehandling. Problemerne kan optræde som følge efter operation eller strålebehandling i mave og bækken regionen eller som følge af medicinsk behandling med kemoterapi, målrettet behandling eller immunterapi. Ofte er der tale om en kombination af både operation, strålebehandling og medicinsk kræftbehandling. Problemerne kan være afføringsinkontinens, hyppige afføringer, besvær med at tømme tarmen ved toiletbesøg, bydende afføringstrang, diaré eller forstoppelse. En del oplever ligeledes problemer med vandladningen efter kræftbehandling. Mest almindeligt er hyppige vandladninger og problemer med at tømme blæren helt samt kramper eller smerter i blæren. 

Kræftrelateret træthed også kaldet fatigue defineres som en vedvarende og belastende oplevelse af fysisk, emotionel og/eller kognitiv træthed eller udmattelse, som er relateret til kræft eller kræftbehandling.

Fatigue er i modsætning til almindelig træthed, en træthed, man ikke kan sove sig fra. Den subjektive oplevelse af træthed er ikke proportionel med aktivitetsniveauet og påvirker det normale funktionsniveau.  Det kan således være vanskeligt at opretholde sit normale aktivitets- og funktionsniveau. Selv helt almindelige opgaver, som før har været en hel naturlig del af hverdagen, kan dræne for energi. Det kan have en negativ indvirkning på både fysiske, psykiske og sociale aspekter af livet og livskvaliteten.  Langt de fleste kræftpatienter, vil i løbet af deres kræftforløb opleve fatigue. Mellem hver tredje og hver femte tidligere kræftpatient vil selv flere år efter behandlingsforløbet opleve fatigue.

At være i behandling for en kræftsygdom kan medvirke til at ens krop ændrer sig. Både udseende og måden den reagerer på kan være anderledes end tidligere. For mange er det en stor udfordring, at skulle vænne sig til sit ændrede udseende og på samme tid skulle forholde sig til en eventuel partner. Ar, hårtab, stomi, fjernelse af bryst(er), vægtændring eller kateter/dræn, kan være nogle af de ændringer kroppen har været igennem. En ændret kropsopfattelse kan føre til tab af identitet, og påvirke både en selv og ens livskvalitet, men det kan også påvirke en eventuelt partner.