Nyresygdomme

Kronisk nyresygdomme

Kronisk nyresygdom findes i alle grader og kan have mange årsager. En af de hyppigste årsager er sukkersyge gennem mange år.
Kronisk nyresygdom udvikler sig som regel over længere tid, det vil sige måneder til år.
I starten er der ingen symptomer. Symptomerne kommer som regel først, når der kun er en mindre del (under 30 %) af nyrernes funktion tilbage.
Nyrerne udfører mange funktioner for kroppen. Derfor kan kronisk nyresygdom påvirke kroppen på en lang række måder. Symptomerne er forskellige. Nogle af kroppens andre organer kan også blive påvirkede.

Hvad er symptomerne på kronisk nyresygdom?

Ved lette til middelsvære tilfælde af kronisk nyresygdom har man oftest ingen symptomer. Ved sværere tilfælde af kronisk nyresvigt kan man have en lang række symptomer:

• Stor træthed
• Ophobning af væske i kroppen - hævelse omkring øjnene og i benene
• Du er forpustet
• Du har kvalme eller opkastning

Symptomerne kan have mange andre årsager end kronisk nyresygdom. Du bør tage kontakt til din læge, hvis du mærker symptomer. Lægen vil undersøge dig, måle dit blodtryk og tage blod- og urinprøver for at komme årsagen til symptomerne nærmere.

Akut Nyresvigt

Akut nyresvigt betyder, at nyrernes funktion pludselig ophører helt eller delvis. Det kan skyldes sygdom eller forgiftning.

Akut nyresvigt kan skyldes

•  Sygdom udenfor nyrerne, typisk er det problemer med kredsløbet i kroppen
• Sygdom i selve nyrerne
• Aflukning af urinens afløb fra nyrerne

Ved akut nyresvigt forsøger man at behandle årsagen, og man skal altid behandle symptomerne.
 

Arvelige cystenyresygdom

Cystenyrer er en arvelig sygdom. Den kaldes også polycystisk nyresygdom, adult polycystisk nyresygdom (forkortet APKD) og autosomal dominant polycystisk nyresygdom (forkortet ADPKD).

Ved sygdommen dannes små væskefyldte blærer (cyster) i nyrerne. Antallet af cyster og cysternes størrelse tiltager langsomt over mange år. Hos de fleste mennesker - men ikke alle - med denne sygdom fører de mange cyster til en gradvis ødelæggelse af det normale nyrevæv, og nyrefunktionen aftager.

Symptomer på cystenyrer

Cystenyrer giver i de fleste tilfælde ingen symptomer i barndom og ungdom.
Symptomerne kommer som regel i 30-50 års alderen. Langt de fleste får højt blodtryk, allerede før nyrefunktionen begynder at aftage. Nogle mennesker med sygdommen får anfald med smerter i nyrerne eller blod i urinen som det første tegn på sygdommen.

Sygdommen er arvelig. Arvegangen er såkaldt dominant, det vil sige at hvis den ene af forældrene har sygdommen, er der 50% risiko hos hvert barn for også at have den. Man kan ikke være rask bærer af sygdommen.

Glomerulonefritis

Glomerulonefritis er betegnelsen for en række forskellige sygdomme, hvor der er en slags betændelse i nyrernes mange små karnøgler.
Det indebærer, at sygdommen kan føre til nedsat funktion af nyrerne. Derved kan nyrerne få svært ved at udskille vand og affaldsstoffer gennem urinen, og der kan ophobes affaldsstoffer i kroppen. Glomerulonefritis rammer altid begge nyrer. Betændelse betyder her en form for reaktion i nyrerne, der er ikke infektion med bakterier eller virus. 

Akut nyrebetændelse

Akut nyrebetændelse kaldes også akut nefrit. Betændelsen sidder altid i begge nyrer. Sygdommen kan have flere forskellige årsager. Det kan være en følge efter en infektion i halsen eller på huden med bakterier af typen streptokokker. Også andre bakterier og virus kan føre til sygdommen.
Sygdommen kan også være led i bindevævssygdomme, fx lupus. Symptomerne varierer meget fra kun lette symptomer til akut svær sygdom.

Forhøjet blodtryk

Hypertension betyder forhøjet blodtryk. Det vil sige, at blodtrykket er højere end det normale. Hypertension giver ikke altid symptomer, men øger risikoen for at få sygdom i hjerte og kredsløb:

• Apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning)
• Hjerteinfarkt (blodprop i hjertet)
• Hjertesvigt og nyresygdom

Forhøjet blodtryk er en meget almindelig tilstand, der findes hos 20-25% af alle voksne i den danske befolkning. Forhøjet blodtryk er sjældent hos unge, men hyppigheden tiltager med alderen.

Nefrotisk syndrom

Nefrotisk syndrom skyldes tab af store mængder af blodets proteiner i urinen. 

Man taler om nefrotisk syndrom, når en person har:

• store mængder protein (æggehvidestoffer) i urinen
• nedsat indhold af protein i blodet
• ødem, det vil sige væskeansamling og hævelse i kroppen, især i benene, men evt. også andre steder 

Ved nefrotisk syndrom har personen også ofte for meget fedtstof i blodet, nedsat nyrefunktion og højt blodtryk.

Fakta om nyrerne

• Nyrerne ligger dybt inde i bughulen på hver side af rygsøjlen
• Nyrerne vejer hos voksne hver ca. 150 gram og er ca. 12 cm på den lange led
• Hver nyre indeholder ca. 600.000 små filterenheder. Hver enhed består af et lille filter, som er på størrelse med et punktum, og et rørsystem. Ved filtrationen dannes ca. 180 l væske i døgnet, som bliver koncentreret i rørsystemet til de normale 1-2 l urin per døgn.
• Urinen dannes ved, at nyrerne filtrerer blodet
• Affaldsstoffer forlader kroppen med urinen, mens næringsstoffer holdes tilbage
• Nyrerne er med til at styre vand- og saltbalancen samt blodtrykket
• Nyrerne danner også vigtige hormoner, f.eks. erythopoietin – bedre kendt som EPO, som fører til dannelse af blod