Skip til primært indhold

Tidlig fødsel

Hvad kan du gøre som forældre?

I Danmark fødes der årligt cirka 4500 børn før planlagt termin, og der kan være mange udfordringer forbundet med en for tidlig fødsel.

Men hvorfor føder man overhovedet for tidligt? Hvilke komplikationer kan der opstå? Og hvad kan du som forældre gøre for at hjælpe dit barn bedst igennem den første tid?

Gæst: Karina Dyrvig Honore, børne- og afdelingslæge ved H. C. Andersen Børne- og Ungehospital
Vært: Marie Bendix Simonsen

Podcasten 'OUH Talks' er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK

Musik: Ketsa

Podcast-vært: I dag skal vi tale om det at være født tidligt. I Danmark bliver der født ca. 4500 børn årligt ud af godt 64.000 børn før planlagt termin. Men hvorfor bliver man født tidligt og hvad sker der egentlig? Hvilke komplikationer kan der opstå ,og hvad kan forældrene gøre? Til at hjælpe med at svare på det, har jeg i dag dig Karina Dyrvig Honore med i studiet. Velkommen til. Vil du kort introducere dig selv?

Podcast-gæst: Ja, tak skal du have, Marie. Jeg hedder Karina og jeg er børnelæge med speciale inden for neonatologi. Neonatologi er læren om det for tidligt fødte og det syge nyfødte barn. Jeg arbejder på neonatalafdelingen her på OUH, men lige nu har jeg orlov fra min stilling til at lave Ph.d., hvor jeg forsker i ernæring til nyfødte børn og deres vækst.

Podcast-vært: Karina, kan du ikke starte med at fortælle lidt om dét at være tidligfødt; hvad betyder det egentlig at være født for tidligt? 

Podcast-gæst: Ja, altså du har været lidt inde på det. Man siger, at når man er gravid i 37-42 uger, så er man født til tiden. Og hvis man er født inden uge 37, så er man født for tidligt.

Podcast-vært: Okay, og har det nogen betydning, hvor tidligt man bliver født? 

Podcast-gæst: Ja, det har meget stor betydning. Man kan sige at det tidligste, hvor vi ligesom kæmper for at få børnene til at overleve nu her i Danmark, det er fra uge 23 af.

Podcast-vært: Hold da op, det er tidligt!

Podcast-gæst: Og man kan sige sådan groft, at de børn der bliver født mellem uge 32 og 36, der er måske 98% af dem der overlever, mens de der børn helt ned til uge 23, der er måske kun 30% af de børn der overlever. Så det har bestemt stor betydning.

Podcast-vært: Okay, det skal vi snakke lidt mere om i løbet af de næste 15 minutter tid. Så man kan sige at når man er helt nede på de her meget for tidligt børn og ekstremt for tidligt fødte børn, så er vi faktisk nede til nogen, der er født 4 måneder før man egentlig har planlagt, at de skal fødes. Er det rigtigt? 

Podcast-gæst: Ja, det er rigtigt. Så det siger jo sig selv at deres organsystemer er virkelig umodne.

Podcast-vært: Ja, fordi hvad er det, der sker, når man bliver født så tidligt?

Podcast-gæst: I de fleste tilfælde er man godt klar over, og man er lidt forberedt på, at barnet kan risikere at komme så tidligt. For nogle gange så kan der være ting ved morren, der gør, at hun er nødt til at vi er nødt til at sætte hende i gang med fødslen. Eller man er nødt til at lave kejsersnit. Det kan være, hvis hun har svær svangerskabsforgiftning og barnet er truet. Der kan også være noget sygdom ved barnet, der gør, at nu er man nødt til at pille barnet ud. Det kan også være at moderkagen ikke fungerer ordentligt, så barnet ikke vokser, som man skal. Og så vurderer man, at det er for truet ind i maven, og så er man nødt til at pille barnet ud.

Podcast-vært: Okay, så det kan være nogle af årsagerne til, at man bliver født før det egentlig er meningen?

Podcast-gæst: Ja, lige præcis, og i de tilfælde har vi jo som regel moderen indlagt på barselsgangen. Og så kan vi nå at forberede forældrene lidt inden fødslen på, hvad det er, der kommer til at ske.

Podcast-vært: Ja, kan vi snakke lidt om det? Hvad snakker I med forældrene om, og hvad sker der, når fødslen skal til at i gang?

Podcast-gæst: Ja, altså man kan sige, at det er jo en svær samtale, fordi det er altid en afvejning af, hvad er det for informationer forældrene har brug for at høre. Hvor meget kan de egentlig rumme. Men vi fortæller sådan overordnet, hvordan selve fødslen kommer til at foregå. Og her vil det være sådan, at når der bliver meldt et barn, der bliver født for tidligt, så får vi besked på neonatalafdelingen som læger. Og vi giver vores neonatale sygeplejerske besked også, så der er en plads til dem oppe på afdelingen. Og så går vi med til fødslen; der er en neonatolog med og der er en neonatale sygeplejerske med, og så er vi klar til at tage imod barnet og hjælpe barnet med at for eksempel trække vejret.

Podcast-vært: Og er det lige efter fødslen, det typisk sker? 

Podcast-gæst: Ja, det er det. Jeg tænker, at de fleste børn, der er født for tidligt - og nu taler jeg om de helt små børn der…

Podcast-vært: Og der er vi hvor langt? 

Podcast-gæst: 24-25 uger. Altså de trækker faktisk vejret og giver lyd fra sig lige til at starte med. Men så får de brug for hjælp til vejrtrækningen. Fordi deres lunger mangler det her stof i deres lunger, der får lungerne til at holde sig åbne. De klapper simpelthen sammen. Men vi hjælper med at holde lungerne åbne.

Podcast-vært: Kan man sige, at vi lidt blæser luften ned i lungerne på dem? Vi hjælper dem lidt med at trække vejret?  

Podcast-gæst: Ja, eller man kan sige, de trækker vejret selv. Men man hjælper til at holde deres lunger eller deres luftveje åbne, når de trækker vejret. Men der er også nogle børn, som du siger, som har brug for mere hjælp end det. Og der kan vi med den maske, vi har dernede, hjælpe dem med at trække vejret, og vi kan simpelthen puste luft i dem. Og der er nogle af de her børn på det tidspunkt her, som faktisk ikke kan trække vejret selv, og som kan være svære at puste luft i. Og der kan vi så være nødt til at putte et lille rør ned i deres luftveje, og så ventilere luft den vej.

Podcast-vært: Så man kan sige, at når fødslen ligesom går i gang så er det jo barnet man behandler på. Kan man gøre noget inden fødslen for de her børn i forhold til vejrtrækningen?

Podcast-gæst: Ja, man kan sige, at det der har været et rigtig stort fremskridt inden for neonatologien, det er det her med at man kan give lungemodende medicin til moren. Det er noget binyrebarkhormon, nogle indsprøjtninger man giver moren, to indsprøjtninger med 24 timer mellemrum. Og så skal de helst have 24 timer til at virke ordentligt. Og det fremmer den her proces, altså den her dannelse af det stof, de for tidligt fødte børn mangler i deres lunger.

Podcast-vært: Okay, så allerede der kan man give dem nogle lidt bedre betingelser for trække vejret, når de kommer ud? 

Podcast-gæst: Lige præcis, og man kan sige at hvis fødslen så er i gang, mens man giver det her, så kan man i mange tilfælde også bremse fødslen så meget, at der når at gå den her periode inden medicinen når at virke. Det kan man bremse med V-hæmmende medicin.

Podcast-vært: Okay, så man kan sige allerede der har I jo en god idé om at der kommer et barn, som er lidt for tidlig på den. De her fødsler, er det helt normale fødsler som foregår vaginalt, eller er det typisk kejsersnit?

Podcast-gæst: Det afhænger lidt af situationen, kan man sige. Men i de fleste tilfælde kan børnene godt - også selvom de er meget tidlig på den, altså sådan noget uge 23, uge 25 - de kan godt klare at blive født naturligt. Og et eller andet sted er det det bedste for moren også, at man ikke skal operere og lave et kejsersnit. Så kan det lade sig gøre, så forsøger man at moren føder naturligt.

Podcast-vært: Okay, så efter fødslen så kan der være nogle problemer med vejrtrækning. Og der har vi flere måder at hjælpe dem på, både før fødslen og efter fødslen, hvor vi står klar, lige så snart de kommer ud. Hvad er forløbet så typisk? Kan du prøve at skitsere det? Hvad sker der bagefter, når vi har fået hjulpet dem i gang efter fødslen? Hvad sker der så? 

Podcast-gæst: Det første, der sker, er at moderen føder, og så kommer barnet over til os. Vi har sådan en kæmpestor kuvøse med hjul på med derned, med alt muligt udstyr, hvor vi kan ventilere og gøre de her ting.

Podcast-vært: Og ”ventilere”, hvad det betyder? 

Podcast-gæst: Det er det her med at hjælpe barnet med at trække vejret; blæse luft i dem med sådan en maske. Og samtidig er der andre ting, vi skal holde øje med. Vi sætter en hel masse udstyr på, så vi kan holde øje med, hvor godt de ilter og hvor godt deres hjerte slår. Og så skal vi hjælpe dem til at holde varmen. Og det gør vi faktisk bedst ved at de bliver lagt i en plasticpose. De har ikke noget fedtlag, når de bliver født, og de har en rigtig tynd hud, hvor at vand kan fordampe og varme kan fordampe. Så de holder faktisk varmen bedst, når de kommer i en plastikpose - selvom det kan lyde lidt sjovt.

Podcast-vært: Okay, ja det er lidt skægt. Men det er jo selvfølgelig vigtigt at holde varmen. Fordi hvad sker der, hvis man mister varmen? 

Podcast-gæst: Vi ved at kolde børn klarer sig dårligere. De har simpelthen en dårligere prognose. Så derfor er det en vigtig ting at sørge for at de opretholder en normal temperatur.

Podcast-vært: Så putter I dem simpelthen over i kuvøsen med hjul og al dens overvågningsudstyr. Og så kører I dem op på det, der hedder neonatalafdelingen?

Podcast-gæst: Lige præcis, i de fleste tilfælde så vil det være sådan, at faderen er med inde ved fødslen eller med inde på operationsstuen, hvis det er kejsersnit, og så går faderen oftest med os op og ser hvad der sker med barnet, så han er med i den proces og kan fortælle moren om det , når hun er klar efter fødslen eller efter kejsersnittet til at komme op og se sit barn.

Podcast-vært: Ved I at det har betydning for hvordan forældrene takler det her efterfølgende? At de har set, hvad der sker? 

Podcast-gæst: Ja, det ved man også i andre situationer, at det er en stor hjælp for forældrene at have været med på sidelinjen. Ellers så kan det være svært at forstå, hvad er det lige, der er sket. Og især hvis der har været komplikationer, så kan det være svært at forstå, hvorfor man ikke har kunne gøre noget. Men når de er med undervejs og ser hvad der sker, så letter det forståelsen.

Podcast-vært: Så når I så er kommet op på neonatalafdelingen, sker der jo nogle forskellige ting. Nogle af indlæggelsesforløbene er typisk meget lange og nogle er ikke så lange. Hvad er det typiske I oplever, der kommer til de her børn under indlæggelsen? 

Podcast-gæst: Ja, altså igen det her med indlæggelsesvarighed, det er helt afhængigt af, hvor tidligt man er født. Men som hovedregel skal man regne med, at man skal være indlagt frem til det egentlige terminstidspunkt. Og måske endda længere i nogle tilfælde. Så er man født 4 måneder for tidligt, så er det utrolig lang tid man skal være indlagt. Og i den her lange periode så kan der ske rigtig mange komplikationer undervejs. Og man kan sige den første måned hos de meget for tidligt fødte børn er den mest kritiske måned. Og det kan bl.a. være sådan noget med hjerneblødninger. De har en masse umodne blodkar i hovedet som kan briste. Og det kan give blødning i hovedet. Og det kan selvfølgelig give komplikationer og senfølger senere hen.

Podcast-vært: Hvordan holder I så øje med dem, hvis de så får sådan en hjerneblødning? 

Podcast-gæst: Vi ultralydsscanner de her børn. Hvis man bliver født under uge 32 eller vejer under 1500 gram, så er der størst risiko for at få de her blødninger Så dem holder vi øje med ved at ultralydsscanne. De har det man kalder fontanellen eller ”den bløde plet” oppe i hovedet. Og der kan vi simpelthen sætte en ultralydsscanner på, ligesom man scanner en gravid mave. Så kan vi få et indtryk af, hvordan hjernevævet ser ud, og så kan vi se om der er blødning.

Podcast-vært: Kan I gøre noget, hvis der er en blødning? 

Podcast-gæst: Det er så det, der er svært. Man kan ikke gøre noget med operation for at stoppe selve blødningen. Man kan prøve på at optimere omstændighederne. Man kan se hvis barnet ikke har så høje koagulationsfaktorer - altså de faktorer i blodet, der får blod til at størkne - så kan man give dem noget medicin mod det . Eller nogle blodplader, så blodet lettere størkner. Og så gælder det om at prøve at holde normal temperatur, og prøve at få dem til at holde normal iltmætning. Prøve at få dem til at holde normalt blodtryk. Men man kan ikke gøre noget direkte for at stoppe hjerneblødningen. Så nogle gange bliver det ikke til mere, men nogle gange så bliver det værre, og så bliver det nogle store blødninger. Og i de tilfælde er der stor risiko for, at børnene får mén senere.

Podcast-vært: Okay, og det skal vi faktisk snakke om i et senere afsnit; hvad er det for nogle senfølger vi ser hos de her børn. Så der er noget med vejrtrækningen, der er noget med hjernevævet som er lidt skrøbeligt - altså man kan sige, at alt er jo skrøbeligt hos de her meget tidligt fødte børn. Hvordan med mad? Hvad skal de have, hvad får de at spise? 

Podcast-gæst: Deres tarmsystemer er jo også umodne, og det betyder, at når barnet – der har været vant til at få alt næringen igennem navlestrengen - når der kommer ud, så skal det næringsbehov dækkes på en anden måde, så de kan vokse sig store. Og fordi deres tarme er så umodne, så kan de ikke klare at få alt maden i maven. De har som regel kateter eller sådan en slange, de får ind i blodkarrene i navlen, og så kan de få noget mad den vej.

Podcast-vært: Okay, så man bruger simpelthen navlen til at give mad igennem - det er jo smart! 

Podcast-gæst: Ja det er nemlig smart. Og så får de lidt mælk ned i maven. De kan ikke drikke det selv, det har de ikke motorik og kræfter til. Så de får en sonde, det er sådan en lille slange der bliver lagt ind igennem næsen og ned i mavesækken. Og så kan man give dem en lille smule mælk.

Podcast-vært: Og hvad er det for noget mælk?

Podcast-gæst: Ja, det er nemlig ikke hvilken som helst mælk. Fordi vi vil aller helst have morrens mælk. Altså det er modermælk, fordi det er det, de bedst kan fordøje. Men man kan også sige, at ved de fleste børn har moderen ikke mælk med det samme - sådan er det jo altid. Så kan man være nødt til at bruge det her, vi kalder ”donormælk”. Altså det er modermælk fra andre kvinder. Noget de har haft i overskud og har doneret. Og så lige så stille så vender man børnene til at optage den her modermælk eller donormælk, og så kan man trappe ned i den ernæring, man giver igennem kateteret i navlen. Men det fører så til endnu flere komplikationer, som vi snakkede om før. Fordi man har de her katetre, så er der større risiko for at man kan få infektion. Der er simpelthen en indgangsport for bakterier til blodbanen. Så det er også en af de store risici, der er i starten ved sådan et for tidligfødt barn. At de får en slem infektion.

Podcast-vært: Og der handler det jo nok om at finde ud af hvad er det for en infektion, og give noget antibiotika eller penicillin.   

Podcast-gæst: Og så igen understøtte dem med de ting de så har brug for. Mange børn bliver så trætte og slappe, at de ikke selv kan trække vejret, at de simpelthen er nødt til at komme i en respirator og have hjælp fra den. Det kan være i nogle dage eller nogle uger.

Podcast-vært: Simpelthen fordi de bruger energien på noget andet?

Podcast-gæst: Ja, fordi de bliver så syge af den der infektion.

Podcast-vært: Så man kan sige der er jo selvfølgelig mange risici ved at blive født for tidligt. Men vi er jo også blevet rigtig gode til at hjælpe de her børn, og det kommer vi som sagt tilbage til i et andet afsnit. Men her til slut kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvad kan man gøre som forælder, hvis man står i den her situation, at der muligvis er et barn. der bliver født før tidligt? Hvad kan man så gøre for at hjælpe til? Jeg tror man kan måske føle sig lidt hjælpeløs.

Podcast-gæst: Ja det tænker jeg også. Det er bestemt også det indtryk, jeg får. Fordi det er jo noget helt andet end at få et nyfødt barn der er født til tiden. Her er man jo selv primært ansvarlig for det her barn. Men hvis man får sådan et barn, der er født meget tidligt, så oplever man pludselig, at det er læger og sygeplejersker og andre personer, som tager over. Og man kan føle sig sat lidt på sidelinjen, kunne man forestille sig. Men derfor så er det vigtigt at forældrene de bliver inddraget i de her ting, som de kan være med til. Det er fx med at skifte ble og være med til den her puslesituation. Og det her med at få moren til at malke ud, så der bliver mælkeproduktion så hurtigt som muligt, så hun også føler, at hun kan bidrage til barnets sundhed. Og så er det rigtig vigtigt at barnet, når det er stabilt til det, kommer ud og ligger hud mod hud. Det kan både være ved mor og far. Det øger tilknytningen. Så på en eller anden måde skal vi hurtigt få hjulpet de her forældre til, at de bliver den primære omsorgsperson. Selvom det er en svær situation, man står i.

Podcast-vært: Der har vi jo heldigvis et fantastisk plejepersonale til at hjælpe os med det. Tusind tak fordi du ville komme i dag, Karina. Vi vender tilbage i næste afsnit, hvor vi snakker om, når børnene bliver lidt større.

APPFWU02V