Resuméet er en kortfattet gengivelse (normalt en halv til en hel side) af din projektbeskrivelse. Det bruges ofte til at grovsortere ansøgningerne. Derfor skal det overbevise bedømmelsesudvalget om, at dit projekt er interessant, og at det passer med fondens/opslagets formål.

Resuméet bør give svar på følgende spørgsmål:

• Hvad sigter projektet mod at opnå, og hvilken betydning kan det have for forskning og samfund
• Hvorfor er det dig/dit team, der skal udføre projektet?
• Hvorfor kan/skal projektet udføres nu?
• Hvilke centrale metoder, teknikker eller tilgange anvendes der i forskningsprojektet?
• Hvilke forventede resultater vil projektet afstedkomme – og hvordan vil de bidrage til videreudviklingen af feltet?

Lægmandsbeskrivelsen er en kortfattet gengivelse (normalt en halv til en hel side) af din projektbeskrivelse. Den bruges ofte til en administrativ grovsortering af ansøgningerne. Derfor skal den overbevise forskningssekretariatet om, at dit projekt er interessant, og at det passer med fondens/opslaget formål.

Lægmandsbeskrivelsen skal give svar på de samme spørgsmål som resuméet, men den henvender sig til et bredere publikum og skal have et mere tilgængeligt indhold og et mere dynamisk sprog.

Projektbeskrivelsen er en overordnet beskrivelse af projektets hovedelementer, herunder mål og delmål, design og metode, forventede resultater samt formel og praktisk organisering. Den henvender sig til en forholdsvis bred målgruppe, som ikke kan forventes at have specialviden inden for forskningsfeltet.

Projektbeskrivelsen indeholder som regel:

• En beskrivelse af projektets formål, herunder eventuelle hypoteser
• En redegørelse for projektets videnskabelige og eventuelt samfundsmæssige relevans
• En beskrivelse (og motivation) af projektets design og metode
• En kortlægning af baggrunden for projektet, herunder en redegørelse for centrale begreber og den aktuelle viden på feltet
• En forskningsplan, herunder en tidsplan med vigtige milepæle og tidsfrister
• En beskrivelse af projektets organisering, herunder forskningsgruppe, samarbejdspartnere og indbyrdes arbejdsdeling
• Overvejelser omkring projektets gennemførlighed, herunder praktiske og etiske udfordringer der kan opstå i forbindelse med projektet
• Overvejelser omkring publicering og og formidling af projektets resultater

En projektbeskrivelse skal altså ikke forveksles med en protokol, som er en mere detaljeret og specialiseret beskrivelse af projektet.

Budgettet er en redegørelse for projektets økonomi. Mange fonde har en skabelon, som man skal bruge, men som hovedregel skal budgettet besvare disse spørgsmål:

• Hvad koster projektet? Budgettet skal være realistisk, og du skal medtage alle udgifter, der er forbundet med projektet.
• Hvilke udgifter søger du støtte til hos fonden?
• Har projektet modtaget støtte fra andre fonde?
• Søger du støtte til projektet fra andre fonde? Hvilke budgetposter drejer det sig i så fald om?
• Har projektet medfinansiering fra afsenderorganisationen? Fx i skikkelse af VIP- eller TAP-løn eller udgifter til software og licenser.

Det er en god idé at tilføje en beskrivelse eller forklaring til de enkelte budgetposter – især hvis de skiller sig ud. Fx kan det være, at lønnen til en ph.d.-studerende i projektet afviger fra den normale lønramme for ph.d.-studerende, fordi vedkommende er læge. Eller det kan være, at en budgetpost til indkøb af udstyr er nødvendig for projektets gennemførelse.

Husk at følge fondens retningslinjer. Uanset hvor god ansøgningen er, risikerer den at blive afvist, hvis der er formelle fejl i budgettet.

• Søg ikke til budgetposter, som fonden har specificeret, at den ikke dækker.
• Søg ikke mere end det maksimale beløb i opslaget.

Fx har fondene forskellige retningslinjer for overhead. Nogle giver ikke støtte til overhead, og nogle giver overhead med forskellige procentsatser, afhængig af hvem der administrerer bevillingen.

Husk derudover, at budgettet ikke kun er en redegørelse for projektets økonomi, men også en del af fortællingen i ansøgningen. Derfor skal budgettet være afstemt med de øvrige dokumenter i ansøgningen. Fx er det en god idé at bruge de samme beskrivelser i både budgettet og projektbeskrivelsen, så læseren kan se en klar sammenhæng mellem projektets økonomi og dets aktiviteter.

Dit CV skal overbevise bedømmelsesudvalget om, at du er den rette person til at udføre projektet. Du kan altså ikke bruge et generisk CV, men skal tilpasse det til det aktuelle opslag.

Det kan være en god idé at tilføje en kortere profiltekst, hvor du sammenfatter de dele af dit CV, som er særligt vigtige i forhold til opslaget, fx erfaring med forskningsledelse eller tværfaglig forskning. Hvis du har et kortere CV, kan profilteksten også være en måde at kvalificere dine hidtidige aktiviteter, fx en faglig toning af din uddannelse. 

Læs mere om struktur og indhold i Syddansk Forskerstøttes vejledning i at skrive et godt CV.

Publikationslisten er en oversigt over din – eller en projektdeltagers – videnskabelige produktion. Videnskabelig produktion omfatter typisk videnskabelige udgivelser, men kan også være fx patentreferencer.

Som regel skal man vedlægge en publikationsliste for ansøgeren og hver af projektets deltagere. Ofte stiller fondene forskellige krav til omfanget af listen, alt efter om man står som ansøger eller deltager.

Publikationslisten kan være komplet eller selektiv, og den kan være organiseret på forskellig vis. Hvis fonden ikke angiver andet, kan du tage udgangspunkt i disse retningslinjer:

• Inkludér kun arbejde, som er udgivet eller accepteret til udgivelse.
• Markér ansøgers/deltagers navn med fed skrift i den enkelte artikels forfatterliste.
• Sørg for, at rækkefølgen af forfattere i publikationslisten følger rækkefølgen af forfattere i selve udgivelsen.
• Anfør alle forfattere, og angiv, hvilket princip rækkefølgen afspejler, fx alfabetisk eller første- og sidsteforfatter.
• Inddel listen i relevante kategorier, og præsenter udgivelser under hver kategori i omvendt kronologisk rækkefølge.

Inddelingen i kategorier afhænger af, hvor mange udgivelser du har. Hvis fonden ikke angiver andet, kan du kan tage udgangspunkt i disse kategorier:

• Udgivelser, som har været i fagfællebedømmelse
  • Monografier
  • Artikler
  • Bogkapitler
  • Artikler, som er udgivet i konferenceproceedings
• Udgivelser, som ikke har været i fagfællebedømmelse
  • Monografier
  • Rapporter
  • Artikler
  • Bogkapitler
  • Andet
• Patentreferencer, som er relevante for forskningen

Bilagene indeholder yderligere oplysninger, som er relevant for ansøgningen. Fondene angiver som regel, hvilke oplysninger de er interesserede i, herunder

• oplysninger, som skal vedlægges som bilag, og
• oplysninger, som kan vedlægges som bilag.

Yderligere oplysninger indgår ikke i bedømmelsen og kan resultere i en administrativ afvisning af ansøgningen.

Nøgleord

• Vær konsistent i brugen af nøgleord.
• Brug præcise nøgleord.

Sproglig afveksling ses som regel som en kvalitet, og det gælder for så vidt også i ansøgninger. Men de nøgleord, som beskriver projektets grundelementer, skal være ens på tværs af ansøgningen. Hvis man skriver ét sted, at formålet med en arbejdspakke er at identificere biomarkører, så nytter det ikke at skrive et andet sted, at formålet er at undersøge biomarkører. Det skaber tvivl hos modtageren, som skal bruge tid på at overveje, hvad forskellen implicerer. Samtidig skal nøgleordene være præcise. Ord som afdække, belyse og undersøge siger meget lidt om, hvad man vil gøre, og de kan som regel erstattes af mere præcise alternativer.

Fagtermer

• Begræns brugen af teknisk jargon.
• Brug kun fagtermer, der er nødvendige for at udtrykke indholdet i ansøgningen.
• Forklar komplekse termer kortfattet, hvis de kan misforstås.

Fagtermer muliggør præcis kommunikation mellem specialister, men de er ofte uforståelige for sprogbrugere med en bredere baggrund. Som afsender skal man overveje, hvem der skal læse ansøgningen, og tilpasse sprogbrugen derefter. Ofte skal den læses af både specialister og generalister. Man skal også overveje, hvor i ansøgningen de tekniske dele hører hjemme. Måske er de ikke nødvendige for at kommunikere den overordnede projektidé, men kan i stedet isoleres til specifikke dele af ansøgningen, som læsere med en særlig interesse for de tekniske detaljer kan fordybe sig i.

Forkortelser

• Begræns brugen af forkortelser til de mest nødvendige.
• Forklar forkortelser, når de optræder i teksten første gang.
• Vær konsistent i brugen af forkortelser.

Forkortelser er nyttige, hvis man skal udtrykke sig økonomisk, men de kan overtage teksten og forstyrre læsningen. Som afsender skal man overveje, om en forkortelse er så almindelig, at den ikke kræver en forklaring. Det vil sjældent være tilfældet, da forkortelser som regel knytter sig til specifikke faglige fællesskaber, som læseren ikke kan forventes at tilhøre. Man skal også overveje, om en forkortelse overhovedet er nødvendig. Hvis den kun optræder få steder i teksten, er det som regel bedre at skrive den ud.

Ordflom

• Undgå opstyltede ord.
• Fjern eller trim overflødige formuleringer.

Ordflom opstår, hvis man bruger opstyltede eller overflødige ord. Opstyltede ord omfatter ord, som er mere komplicerede, end de behøver at være. Fx kan diskrepans, transparens og epistemologisk erstattes med henholdsvis misforhold, gennemsigtighed og erkendelsesteoretisk. Visse ord udtrykker særlige betydninger, som er nødvendige at have med i teksten. Men som afsender skal man overveje, om de faktisk er nødvendige, eller om de blot er udtryk for en sproglig vane.

Overflødige formuleringer omfatter formuleringer, som enten er unødvendige, eller som kan udtrykkes med færre ord. Fx kan på baggrund af det faktum at og al den stund at erstattes med fordi, mens det kan nævnes at eller det er værd at bemærke at ofte kan slettes. En vis grad af overflødighed kan dog forbedre sammenhængen i teksten. Formuleringer som på denne måde og på denne baggrund er sjældent nødvendige i streng forstand, men de hjælper modtageren ved at eksplicitere forholdet mellem sætninger. 

Forslag til at reducere ordflom på engelsk kan ses her, her og her.

Sammensætninger

• Undgå sammensætninger, som indeholder mange ord.
• Vær opmærksom på sammensætninger ved oversættelse til dansk.

Sammensætninger er pladsøkonomiske, og de indgår ofte i fagsproglige tekster. Men hvis de indeholder for mange ord, er de vanskelige at læse. Fx er deltagerrekrutteringsstrategi kortere end strategi for rekruttering af deltagere, men også markant sværere at læse. Derudover er principperne for sammensætninger forskellige på tværs af sprog, hvilket kan give udfordringer i oversættelser, fx i et dansksproget resumé af en engelsk ansøgning.

På engelsk skrives sammensætninger ofte som separate ord, hvor forbindelsen mellem ordene er implicit, fx data analysis software og employee training program. Det giver stor fleksibilitet, men som hovedregel bør man ikke sætte mere end fire ord sammen på denne måde. I stedet kan man opløse sammensætningen ved at tilføje småord, der udtrykker forbindelsen mellem ordene:

mental health intervention efficacy assessment framework	framework for assessing the efficacy of mental health interventions
chronic disease patient self-management improvement strategies	strategies to improve self-management among patients with chronic diseases
healthcare provider burnout prevention training program	training program designed to prevent burnout among healthcare providers

På dansk skrives sammensætninger som ét ord. Det kan føre til næsten ulæselige sammensætninger, hvis man oversætter ordene én til én i en dansk tekst. Fx er engelsk serum creatinine concentration og proteinase inhibitor complex nogenlunde til at læse, mens dansk serumkreatininkoncentration og proteinasehæmmerkompleks er meget svært at læse. For at øge læsevenligheden i den danske oversættelse kan man i stedet opløse sammensætningen:

serumkreatininkoncentration	koncentration af serumkreatinin
proteinasehæmmerkompleks	kompleks af proteinasehæmmere
baselinelevertransaminaseniveau	baselineniveau for levertransaminase

Hvis man skriver til en bred modtagergruppe, kan man også overveje, om sammensætningen skal omskrives yderligere, fx niveauet for levertransaminase før behandlingen, som er lettere at forstå end baselineniveau for levertransaminase (Kjærgaard og Ravnholt 2007).

Under udarbejdelse...

Forbindelses- og overgangsord

• Tilføj forbindelses- og overgangsord, så forholdet mellem tekstens dele fremgår klart.
• Doser brugen af forbindelses- og overgangsord, så teksten ikke fremstår overforklarende.

Forbindelses- og overgangsord skaber sammenhæng ved at markere forholdet mellem tekstens dele. De er ikke nødvendige, hvis den indholdsmæssige sammenhæng i teksten er klar, men de hjælper modtageren, navnlig hvis modtageren ikke kender den faglige kontekst eller ikke har tid til at fordybe sig i ansøgningen. Eksemplet nedenfor er et resumé af en projektansøgning. Den første tekst er det originale resumé. Den anden tekst er resuméet med forbindelses- og overgangsord.

Covert brain infarcts (CBI) are the most common incidental findings on brain MRI. It remains unclear whether CBI is a part of normal aging or represents a "missed stroke" and should be treated as a clinical stroke. Each year, physicians encounter this dilemma approximately 2 million times, with no consensus on the best treatment strategy. In this Northern European randomized trial, we will test four different treatment strategies to determine the best treatment for future patients with CBI.

Covert brain infarcts (CBI) are the most common incidental findings on brain MRI. However, it remains unclear whether CBI is a part of normal aging or represents a "missed stroke" and should be treated as a clinical stroke. Each year, physicians encounter this dilemma approximately 2 million times, with no consensus on the best treatment strategy. Hence, in this Northern European randomized trial, we will test four different treatment strategies to determine the best treatment for future patients with CBI.

Forbindelses- og overgangsord skal anvendes med måde, så teksten ikke fremstår overforklarende. Som hovedregel er det dog bedre at være overforklarende end underforklarende, så man ikke mister modtageren undervejs. Derudover er det en god idé at være bevidst om forholdet mellem tekstens dele, uanset om man vælger at udtrykke det implicit eller eksplicit. Fungerer en sætning fx som præmis for en konklusion (slutning)? Fungerer den som én blandt flere præmisser (tilføjelse)? Her er en oversigt over forbindelses- og overgangsord, som udtrykker et bestemt forhold mellem sætningens dele:

• Slutning: derfor, fordi, følgelig, ...
• Eksemplificering: for eksempel, eksempelvis, så som, ...
• Kronologi: imens, tidligere, senere, derefter, ...
• Tilføjelse: derudover, foruden, yderligere, ...
• Oplistning: dels/dels, for det første/for det andet, ...
• Modsætning: mens, hvorimod, ikke desto mindre, ...
• Lighed: samtidig, på samme måde, tilsvarende, ...

En længere liste på engelsk kan ses her.

Organisering af information

• Introducer kendt information først i sætningen og ukendt information sidst i sætningen.

Organiseringen af information kan bruges til at skabe sammenhæng i teksten. Den skaber, hvad man i daglig tale kalder en rød tråd i teksten. Det mest almindelige princip er at placere kendt information først i sætningen og ukendt information sidst i sætningen. Man kan afvige fra dette princip, hvis man vil fremhæve noget eller overraske læseren, men kun som en undtagelse.

Princippet om at placere kendt information først og ukendt information sidst kan opdeles i to grundformer, som udvikler informationen i teksten på forskellig vis. De to grundformer passer til forskellige kommunikative formål, men forekommer ofte sammen. Lineær udvikling vil sige, at ukendt information i én sætning står som kendt information i den næste. Denne struktur fungerer godt, hvis man vil vise forbindelsen mellem forskellige ting. Et eksempel kan ses i dette afsnit, som kommer fra et resumé til en projektansøgning. Den information, som skifter fra ukendt i én sætning til kendt i den næste, er markeret med fed.

Type 2 diabetes occurs when secretion of insulin does not meet the body’s demands. Insulin secretion is dependent on ion channels, which transport ions across the cell membrane. People with mutations in an ion channel called Kv11.1 have increased insulin secretion, but I recently identified that insulin secretion is only increased if the mutation lies in a specific part of the channel: the so-called PAS domain. This domain does not transport ions, but is responsible for contact with other proteins, potentially proteins involved in the secretion of insulin.

Parallel udvikling vil sige, at kendt information i én sætning også står som kendt information i den næste. Denne struktur fungerer godt, hvis man vil bevare fokus på én ting. Det kan ses i dette afsnit, som kommer fra den afsluttende diskussion i en artikel om telemedicin. Afsnittet beskriver oplevelsen af telemedicin hos forskellige patientgrupper. Patienter står som kendt information i alle sætninger (fed), mens deres forskellige karakteristika står som ukendt information.

Patients are typically amenable to participating in telehealth encounters, with some strongly preferring remote visits over conventional face-to-face visits. However, some patients may be unfamiliar with videoconferencing technology, and require guidance and instruction from clinic staff before their scheduled appointments. Others, particularly those in rural areas or with limited financial resources, may be precluded from participating in telemedicine altogether because of lack of access to telephones, web camera–enabled devices, or high-speed Internet services.

Modsætningen mellem kendt og ukendt information skal ikke ses som en kognitiv størrelse hos modtageren, men en kontekstuel størrelse. Det drejer sig altså ikke om, hvad den enkelte modtager ved, men hvad der fremgår af sætningens kontekst. Konteksten skal både forstås som den umiddelbare kontekst (fx sætningen før) og den kommunikative kontekst (fx tekstens genre). I afsnittet nedenfor bliver et projekt introduceret som kendt information, selvom det ikke er blevet omtalt tidligere. I mange andre genrer ville det være uklart, hvilket projekt det drejede sig om, men i lige netop et projektresumé kan det forudsættes som kendt viden.

A major clinical challenge in cancer is the remarkable heterogeneity between cancer cells. This fuels cancer progression as it increases the risk that some cancer cells can withstand treatment or spread to other organs resulting in incurable disease. This project will investigate how our genes are regulated differently between individual cancer cells and how this impacts their properties.

Under udarbejdelse...