Diabetes og coronavirus
Mennesker med kroniske sygdomme som diabetes er generelt i højere risiko for komplikationer i forbindelse med virusinfektioner som influenza, og det samme lader til at gælde for coronavirusen COVID-19
Hvad skal man gøre for at undgå smitte?
Coronavirus er en familie af vira, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. De anbefalede forholdsregler er de samme som for andre virusinfektioner som f.eks. influenza, så som at vaske hænder ofte, hoste og nyse i ærmet.
Hvis man bliver syg
Hvis man bliver syg (især hvis man får feber) skal man, som ved almindelig inflluenza, sørge for at få væske nok, og være forberedt på et højere insulinbehov.
Hvornår skal man opsøge læge?
Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til egen læge. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.
Telefon- eller videorådgivning
Planlagte diabetesbehandlinger kan omlægges til telefon- eller videokonsultationer. Videokonsultationer kan bookes via Mit Sygehus app'en.
Læs mere om Mit Sygehus
Der er pres på telefonerne på diabetesambulatoriet grundet usikkerhed om hvilke forholdsregler man skal tage, hvis man har diabetes og får coronavirus. Vi gør hvad vi kan for at besvare telefonerne hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid - se om du kan finde svar på siderne vi henviser til nedenfor.
Hold dig orienteret om COVID-19
Du må ikke tage på hospitalet, hvis du har symptomer på coronavirus - ring først.
Husk disse fire regler i OUH’s fællesområder
I fællesområder, hvor både medarbejdere og patienter færdes, gælder følgende:
- Brug mundbind – også selvom du sidder ned
- Hold så vidt muligt afstand på én meter
- Hold afstand i elevatorerne og i svingdørene ved hovedindgangene.
- Udfør god og regelmæssig håndhygiejne
De danske myndigheders samlede informationer og retningslinjer om coronavirus.
Læs mere på coronasmitte.dkFå spørgsmål og svar om diabetes og coronavirus.
Læs mere på diabetes.dkFor at skabe et overblik over den forskning, som relaterer sig til coronavirus og diabetes, har vidensportalen - Videncenter for Diabetes - overvåget den videnskabelige litteratur og har i samarbejde med relevante eksperter forsøgt at give svar på, hvad forskningen indtil videre siger om coronavirus og diabetes.
Læs mere på videncenterfordiabetes.dkSDCO - Diabetesambulatoriet
Odense Universitetshospital, Kløvervænget 10, Indgang 112
(+45) 65 41 34 22