Mandlig infertilitet

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl. Citater og udpluk fra podcasten må ikke bruges uden de medvirkendes tilladelse

Podcast-vært: I dag skal vi tale om mandlig infertilitet, altså nedsat evne til at få børn. Jeg har fået besøg af dig, Jens Fedder, overlæge på Fertilitetsklinikken her på Odense Universitetshospital. Velkommen til dig. Er der mange, der har svært ved at få børn i dag?

Podcast-gæst: Jamen, der er mange, der har svært ved at få børn. Man regner med, at det er ca. 22% af par, der har fertilitetsproblemer. Hvis man også medregner dem, der har sekundær infertilitet, hvor de måske har fået et barn, så vil det ikke lykkes at få barn nummer to også. 

Podcast-vært: Okay, så 22% ca. for par. Og hvor stor en andel ved det er koblet op på manden, og hvor stor en del er koblet op på kvinden?

Podcast-gæst: Allerede da jeg var ung for mange år siden, der var det sådan, at en tredjedel af årsagerne findes hos manden, og en tredjedel hos kvinden, og den sidste tredjedel er måske lidt uklart eller lidt på begge sider. Så det er sådan halvt om halvt. 

Podcast-vært: Det er jo faktisk meget nyt for mig også at høre, fordi der har været meget fokus på kvindelig infertilitet, altså svært ved at få børn. Og hvorfor er det, at man kan få problemer med frugtbarheden?

Podcast-gæst: Jamen, der kan være rigtig mange forskellige årsager, men der hvor man har det i sværest grad, der er det nok især genetiske årsager af forskellige slags. Men derfor kan man også have fået infektioner med fx klamydia, ligesom det giver lukning af æggelederne hos kvinden, så lukker det måske bitestiklerne hos mændene. Så er der nogen, hvor testiklerne ikke har været kommet ned i pungen, og der er nogen, der har nogle hormonforstyrrelser. Og så kan der være nogen, der har fået behandling med kemoterapi, eller har fået anabolske steroider. Og der er jo et stigende problem med overvægt i vores samfund, og det at man vejer for meget, det er heller ikke befordrende for en god sædkvalitet. Og endelig taler man jo om miljøfaktorer, som fx ftalater og pesticider og alt sådan noget i vores miljø. Og de spiller nok også en rolle. Det er nok ikke dem, der har den sværeste nedsættelse af sædkvaliteten, men det er i hvert fald en medvirkende årsag.

Podcast-vært: Og vi snakker jo om mandlig infantilitet, vil jeg lige understrege her for lytteren, men som jeg hørte dig sige, så har vi nogle genetiske årsager. Vi har også dem, der kan være et problem med at få sæden ud af det rigtige forstået. Hvis man har haft klamydia, så kan det være svært at få passage. Og så kan det være selve sæden, som har nedsat funktion. Og jeg ved ikke om den genetiske komponent medfører også nedsat funktion af sæden?

Podcast-gæst: Jo, det kan det også gøre, og det kan medføre manglende dannelse af sæden,  og det kan medføre, hvis man er bærer af fx et gen for cystisk fibrose, så kan sædevejen tit ikke være udviklet ordentligt, og så kan sædcellen ikke komme ud. Og det er sådan, at i senere år er der blevet fundet et nyt gen for mandlig infantilitet, i hvert fald hver 14. dag, så det går bare rigtig stærkt. Men nogle af dem er jo forholdsvis sjældne, så det er svært at vide, hvordan man skal håndtere det, for det vil jo også koste mange ressourcer, hvis man så skal udrede folk.

Podcast-vært: Det er klart, det er en helt anden snak. Meget interessant også. Men det lyder til, at der simpelthen findes en årsag. I kan finde en årsag; hvad er det, der ligger til grund for, at parret har svært ved at få børn?

Podcast-gæst: En stor del af dem kommer til os, fordi vi også har det som højt specialiserede funktion, så vi har cirka lige mange patienter med svære mandlige infantilitet fra hver af de fem regioner i Danmark. De sidste 900, der har haft azoospermi, hvor der slet ikke er nogen sædceller i sædvæsken, der har vi fundet årsagen hos 78 procent. De sidste 22 procent er nok også for en stor del genetiske faktorer.

Podcast-vært: Nogle af de gener, der ikke er fundet endnu? 

Podcast-gæst: De er ikke altid identificeret endnu. Eller også har vi ikke kigget godt nok, fordi det er et spørgsmål om ressourcer.

Podcast-vært: Hvornår er det, at mænd eller et par dukker op hos jer? Hvornår i forløbet begynder man at skabe mistanke?

Podcast-gæst: Det er meget forskelligt. Dem, der kommer mere fra vores eget lokalområde, det mener jeg er Region Syddanmark, de kommer nok forholdsvis hurtigt, fordi vi er det første sted, de bliver henvist til. Men mange af dem, der kommer fra den øvrige del af landet har måske først været i en anden fertilitetsklinik og fået lavet noget indledende udredning, og så bliver de så viderehenvist til os. Så bliver de måske videreudredt, eller måske er de grydeklar til en behandling, som man bare ikke kan få der, hvor man bor.

Podcast-vært: For at tage det helt fra ende til ende, så har vi et par her, de prøver at få børn, og det lykkes ikke. Så siger man, at det går omkring et år, hvor man siger, at det er inden for det normale, hvor man gerne burde have fået et barn eller blevet gravid. Og hvis det så ikke er lykkedes, så henvender parret sig til en praktiserende læge, som henviser til nogle af de udredende klinikker. Så kan de komme til jer i sidste ende. Hvad laver I for nogle undersøgelser? 

Podcast-gæst: Det første, man gør, er at lave en sædundersøgelse. Den kan egen læge også have bestilt, inden de henviser til os, så vi måske allerede har svar på sædundersøgelsen inden. Men så vil vi jo typisk undersøge manden, undersøge hans genitalier især. Scanne testiklerne osv. Og nogle gange lave supplerende scanning af blærehalskirtel og sådan nogle ting. Hvis der er en aflukning, så kan det være, at de er forstørret,  fordi de ikke kan komme til at tømme sig. Det kan godt være, at man bærer fx et cystisk fibrosegen, så kan det være, at sædblærerne helt mangler. Og så laver vi jo typisk en del blodprøver. Dels for at undersøge, hvordan ligger de forskellige hormoner, og så også lave genetiske undersøgelser.  Alt afhængigt af, hvor slemt det står til. Hvis en har sådan en let nedsat sædkvalitet, så begynder vi ikke at lave genetiske undersøgelser. Så det er sædprøverne og de indledende undersøgelser, der bestemmer, hvilket program man skal igennem. 

Podcast-vært: Okay, så der er mange forskellige muligheder for jer, eller en stor værktøjskasse, som I kan tage brug af. Rent behandlingsmæssigt - vi kan ikke gå ind i alle de små forskellige sygdomme - men har I succes med at behandle det her og hjælpe de her par på vej? 

Podcast-gæst: Bare man finder én sædcelle, så kan man hjælpe de fleste. Men det, der er dilemmaet i det, som også nogen siger, er, at hvis man har meget få sædceller, så er den behandling, man kan tilbyde, at man skal putte en sædcelle ind i hvert æg. Det betyder, at kvinden også skal igennem hormonbehandling og have taget æg ud, selvom det er hos manden, at skoen trykker mest. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at behandling af mandlige infertilitet og andrologi,  at det også ligger i fertilitetsklinikken; det er langt for organiseret alle steder. Så kan man parret i helhed, så skal de ikke sendes frem og tilbage mellem nogle, der er specialister i kvindelige infertilitet og nogle, der er specialister i mandlige infertilitet.

Podcast-vært: Det lyder som en god pointe, at I kigger på begge to!

Podcast-gæst: Det er jo ikke usædvanligt, at der er et eller andet hos kvinden, eller hun har måske ikke så mange æg tilbage som man kunne ønske sig. Eller at hun er tættere på overgangsalderen. Alle sådan nogle ting kan vi også bedre tage højde for. 

Podcast-vært: Det lyder rigtig fedt. Hvis man nu sidder derude som mand og hører det her, og måske er lidt bekymret for, om der skulle være noget, er der noget, man selv kan gøre som mand?  Hvordan kan man optimere sin egen sædkvalitet? 

Podcast-gæst: Man kan sige, at ens sædkvalitet eller ens kapacitet, den er grundlagt, mens man selv er foster. På Rigshospitalet har de lavet et kæmpeflot studie, hvor man så på, at når man måler testosteron i det første halve leveår, det er fuldstændig proportional med, hvordan ens sædkvalitet bliver senere hen i livet.

Podcast-vært: Hold da op!

Podcast-gæst: På den måde kan man ikke gøre noget radikalt for at forbedre det meget, men man kan gøre nogle ting for at ødelægge sin sædkvalitet. Hvis man bliver for tyk, eller spiser anabolske steroider, så kan det være, at man slår fabrikken i stykker.

Podcast-vært: Så for at bevare den fabrik, man har, skal man sørge for at ...

Podcast-gæst: … leve almindeligt sundt.

Podcast-vært: Okay, så der er noget, man selv kan gøre for passe på sin egen sæd.

Podcast-gæst: Ja. Så kan der være nogen, som har oxidativ stress i deres bitestikler, hvor der er mange hvide blodlegemer, mange døde sædceller og sådan noget. Det kan godt ødelægge det for de gode sædceller. 

Podcast-vært: Og det skal lige høre, det der ”oxidativ stress”, hvad er det for noget?

Podcast-gæst: Det er sådan en slags iltarter, som ikke er almindelig ilt, som er toksiske for celler, som kan komme fra for eksempel de hvide blodlegemer. Og sådan en sædecellemembran er meget følsom for de der iltarter. Så kan det ødelægge det for de gode sædceller. 

Podcast-vært: Så det er et dårligt miljø for sædcellerne. Og hvorfor kan det her toksiske og giftige miljø komme?

Podcast-gæst: Jamen, der er nok nogen, der er lidt dårligere beskyttet, fordi der er nogle enzymer, der beskytter mod oxidativ stress, men de der enzymer, hvis der er nogen, der mangler det - og det kan igen måske være genetisk betinget - så er man i hvert fald meget mere udsat. Og der har man jo forsøgt at behandle med antioxidanter, men det er bare vigtigt, at det er nogle indirekte virkende antioxidanter, som har en langtidsvirkning. Det der med at behandle med C-vitaminer, som er en antioxidant, det holder kun 10 minutter.

Podcast-vært: Så man kan have en genetisk risiko med sig, som gør, at man mangler nogle af de her gode enzymer, som skal sørge for, at miljøet nede ved ens sæd er god.  Og hvis man mangler nogle af de her ting, så er man mere udsat for, at der skabes et giftigt miljø, som slår nogle af de her sædceller lidt ihjel. 

Podcast-gæst: En anden måde at behandle det på, det er, hvis man tager sædceller ud fra testikler og bitestikler - og det gør vi jo med mange af vores behandlinger - så skal de ikke igennem bitestiklen. For bitestiklen er jo i virkeligheden et 6 meter langt rør, der ligger krøllet op bagved testiklen. Og under den passage, det er jo der, at det sker, at sædcellerne bliver påvirket negativt. 

Podcast-vært: Fordi der er sådan en 6 meter, den skal vandre, og der er 6 meter, hvor der kan ske en masse dårlige ting?

Podcast-gæst: Ja, og det tager sådan igennem snit 2-5 dage at komme igennem der. Og der kan de så blive påvirket på den sidste del af rejsen, hvor de ellers skal lære at bevæge sig, og ellers blive rustet til det, der skal ske videre.

Podcast-vært: Meget interessant. Jens Fedder, tusind tak for at gøre os klogere på mandlig infertilitet.