Vandladningsgener

Podcast-vært: Slap urinstråle, startbesvær, efterdryp, natlig vandledning og hyppig trang til at lade vandet er alle symptomer fra din nedre urinveje, som faktisk op til 50-60% af danske mænd over 60 år døjer med til dagligt. Der er ikke nogen fælles årsag til symptomerne, men de kan stamme fra mange forskellige sygdomme. Til at gøre os klogere på symptomerne; hvornår skal du søge læge; undersøgelser og behandling, har jeg i dag inviteret dig, Josefine Rathenborg, i studiet. Du er læge på Urinvejskirurgisk Afdeling her på OUH. Skal vi ikke starte med at få et billede af de symptomer, som dine patienter kommer med, når du ser dem herinde på sygehuset?

Podcast-gæst: Jo, det synes jeg da, vi skal.

Podcast-vært: Lad os sige, at det er min far, han er 62 år gammel og har nogle problemer med vandladningen. Hvad vil du forvente hos sådan en patient, der kommer ind til dig?

Podcast-gæst: Først og fremmest har din far jo været forbi sin egen læge, fordi der har været et eller andet, der har generet ham i forbindelse med vandladningen. Og fuldstændig rigtigt, som du siger, så kan det være det her med igangsætningsbesvær. Det vil sige, at når du har vandladningstrangen, så går der, når du så kommer ud på toilettet og er klar til at tisse, rigtig lang tid, før du så begynder at tisse. Derudover er der rigtig mange, der oplever, at de kan have slap stråle, som du også nævner. Det vil sige, at når du tisser, så går det bare virkelig, virkelig langsomt.

Podcast-vært: Så der går simpelthen lang tid om at få tømt blæren?

Podcast-gæst: Fuldstændig rigtigt, og man kan sammenligne det lidt med et forkalket rør. Du ved godt, at hvis der har været forkalkninger i vandhanen, eller din perlator trænger til at blive afkalket, så kommer der bare ikke lige så meget vand ud af vandhanen. Hvis man så kan løse det problem, så kommer der lige pludselig god og kraftig stråle igen.

Podcast-vært: Det var en rigtig fin analog at bruge til det. Så noget med, at det er svært at komme i gang med at tisse, og det tager rigtig lang tid at komme af med vandet?

Podcast-gæst: Og så er der jo også rigtig mange, der bliver generet af, at de ikke føler, at de får tømt blæren.

Podcast-vært: Hvordan kan man mærke det? 

Podcast-gæst: Jamen oftest er det, du kan mærke, det er, at du går ud og tisser, og så kommer du dårligt ind og sidder ved spisebordet igen, eller ned i sofaen, og så skal du tisse igen.

Podcast-vært: Så man skal simpelthen gå flere gange?

Podcast-gæst: Så du går flere gange, og du har fornemmelsen af, at du ikke laver andet end at rende på toilettet. Så det du i virkeligheden oplever, det er sådan nogle små, hyppige vandladninger. Hvor hvis du så kommer ind til mig, og jeg kan se, at det faktisk er fordi, du ikke tømmer blæren, så kan jeg jo fortælle dig, hvad det er, der går galt, og hvorfor vi skal gøre noget ved det. Og faktisk også, hvad vi kan gøre ved det.

Podcast-vært: Ja, det skal vi jo også snakke lidt om i denne her podcast Godt, så det var faktisk hele tre ting her.

Podcast-gæst: Det var nemlig hele tre ting. Så er der jo også, som min mormor plejede at sige, at gamle mænd må ikke gå i lyse bukser. Fordi der er rigtig mange, der oplever det, der hedder efterdryp. Og det betyder jo, at når du har tisset, du har måske tørret dig, eller rystet tissemanden afhængig af, hvad man nu har af vaner, så når du tager bukserne på, og rejser dig op, eller går ud, så kommer der et par dryp i underbukserne. Og det kan jo ses, hvis man så har lyse sommerbukser på, ikke også? Deraf analogien med, at man ikke må få med lyse bukser, når man er en voksen mand. Men det har faktisk ikke så meget med selve det med vandladningsgenerne at gøre. Det er mere sådan et helt mekanisk problem, som mænd i alle aldre oplever. Og så kan man sige, at nu har vi snakket om igangsætningsbesvær, vi har snakket om slap stråle. Vi har snakket om det her med de små, hyppige vandladninger, altså sådan noget, som vi kalder irriterende blæresymptomer. Og så er der jo også nogen, der kommer, fordi de simpelthen får ødelagt deres nattesøvn, fordi de skal op og tisse hele tiden. Og det er jo sådan noget natlig vandladning.

Podcast-vært: Ja, så man er simpelthen oppe flere gange om natten for at skulle på toilettet?

Podcast-gæst: Ja, og det er ligegyldigt, om du så har tisset af tre gange, så skal du stadigvæk op. Nogle har jo nærmest klokkeslætsvandladning om natten. Så det er ikke så hensigtsmæssigt og slet ikke, hvis man skal bruge det til noget dagen efter. Så kan man godt være ret træt.

Podcast-vært: Ja, nu går vi jo på arbejde, til vi er i omegnen af 67 år. Så det er klart, det er vigtigt med sin nattesøvn i alle aldre.

Podcast-gæst: Det er det nemlig.

Podcast-vært: Hvornår er det så, man skal søge læge, Josefine? Fordi hvornår er noget bare noget, der kommer med alderen, og hvornår er det noget sygeligt?

Podcast-gæst: Ja, og det er jo et rigtig godt spørgsmål. Som udgangspunkt, så skal man søge læge, når man føler sig generet. Så kan det godt være, at vi finder ud af, at vi ikke har nogen tilbud, der passer til dig, fordi du ikke er nok generet. Men det må vi jo tage, når vi når dertil. Men som udgangspunkt, hvis man har nogen gener, der går ud over ens livskvalitet eller ens dagligdag, eller et eller andet, der bare irriterer én, så tal med din læge.

Podcast-vært: Så der er ikke noget, der er for småt? 

Podcast-gæst: Nej, det er der ikke.

Podcast-vært: Lad os så sige, at min far på 62, han har været inde hos sin egen læge, og han har nogle forskellige problemer. Sætter hans egen læge nogle undersøgelser i gang? Eller hvad sker der?

Podcast-gæst: Ja, altså som udgangspunkt, så plejer egen læge gerne at snakke med din far om hvor meget de får drukket i løbet af dagen, hvor tit de går ud og tisser, og så også prøve at kvalificere, hvad er det for nogle gener, din far har? Fordi der er lidt forskel på, hvilke gener der kan håndteres med små virkemidler, og så er der nogle der skal lidt større midler til.

Podcast-vært: Så skal vi prøve at dele dem op i de små og de lidt større?

Podcast-gæst: Ja, altså som udgangspunkt, så vil jeg jo sige, at det er alle de ting, der kan klares ved, at man koncentrerer sig om, at man skal huske at drikke. Og når vi siger huske at drikke, så skal du gerne drikke halvanden til to liter i løbet af dagen. Og så har vi en anden god tommelfingerregel med, at ”det der kommer ind efter 18, skal ud om natten”…

Podcast-vært: Ja, den var god! 

Podcast-gæst: Ja, den er rigtig god. Så man skal prøve at lægge sit primære væskeindtag fra, at man står op, g så indtil man som oftest spiser aftensmad. For nogen er det jo ikke noget problem, og for andre så er de så afhængige af deres aftenkaffe, eller det der halve glas vand, de får til at sluge deres piller med, og sådan noget. Og det er jo ikke et spørgsmål om, at de skal lave om på det. Vi prøver bare at belyse, hvad det er for nogle årsagssammenhæng, der kan være til, at du så skal op og tisse om natten.  Derudover kan man jo også spørge til alkoholindtag. Og det er jo ikke fordi, at man ikke må drikke alkohol. Men alkohol har jo den dobbelte effekt, at det både dæmper vandladningstrangen, men også øger mængden af urin i systemet.

Podcast-vært: Det er jo lidt sjovt. 

Podcast-gæst: Det er nemlig lidt mærkeligt. Og der er lidt forskel på, om man er mest til øl, eller om man er mest til rødvin. Fordi mængden af væske er så forskellig. Så derfor er der jo mange, der oplever, at hvis de drikker en øl, så skal de ud at tisse hele tiden, hvorimod hvis de drikker et glas vin, så kan der gå flere timer før, de får vandladningstrang. Det er jo bare fordi, at alkoholen er mere koncentreret i rødvin, end den er i øl.

Podcast-vært: Så det er også en ting, man kan skrue på her i praksis.

Podcast-gæst: Ja, det er det nemlig . Og i egen praksis kan man også begynde at snakke med patienterne - eller din far - om han er moden til at prøve noget medicin for sin vandladning. Fordi hvis vi vender tilbage til det her med det forkalkede vandrør, så er det jo lidt den samme problematik, der som oftest er for mændene, fordi mænd har jo - ud over blæren og urinrøret - det der hedder prostata eller ”blærehalskirtlen”.

Podcast-vært: Ja, det er det den hedder på dansk, ikke?

Podcast-gæst: Ja, den hedder blærehalskirtlen på dansk, og den hedder meget logisk det, fordi den sidder op omkring blærehalsen, og det er en kirtel. Så det er igen noget, der bare giver rigtig god mening. Prostata eller blærehalskirtlen vokser hele livet igennem. Så det vil sige, at på et eller andet tidspunkt, afhængig af hvor gammel man får lov til at blive, så vil den være vokset til en størrelse, der kan give vandladningsgener. Når det så er sagt, så kan du faktisk godt have en meget stor prostata og ingen vandladningsgener. Og en meget lille prostata og store vandladningsgener. Så det er ikke hele forklaringen. Men for nogen er det et spørgsmål om, at modstanden i den øverste del af urinrøret, altså der hvor blærehalskirtlen sidder, bliver så høj, at det tryk der kommer i blæren, når man skal ud at tisse, ikke kan modsvare det høje tryk, der er.

Podcast-vært: Så man kan simpelthen ikke trykke urinen ud af det lille bitte rør der? 

Podcast-gæst: Nej, det kan du simpelthen ikke.

Podcast-vært: Det er ligesom at bruge en sugerørs-analogi?

Podcast-gæst: Ja, du kan bruge en sugerørs-analogi. Eller du kender også det der med et stoppet afløb derhjemme. Hvis du prøver at hælde 15 liter ned i et stoppet køkkenafløb, så kan du være sikker på, at du har vand ud over det hele. Hvorimod hvis du sørger for, at afløbet ikke er stoppet, så er der fin flow. Og man kan sige, at det er jo det det handler om, også for mænd og deres vandladning, det er, at der skal være et fint flow. 

Podcast-vært: Der skal være et fint flow, ja. Så det er nogle af de ting, vi kan klare hos egen læge. Hvad så når de kommer ind til dig? Hvad har du i værktøjskassen?

Podcast-gæst: Når først de kommer ind til mig, så går der jo et lidt større undersøgelsesapparat i gang. Langt de fleste har udfyldt det, der hedder et ”væske-vandladnings-skema” fra deres egen læge. Det er et skema, hvor man over tre dage skriver, hvor tit man drikker noget, hvor meget man drikker, og hvor tit man tisser. Og så har man også fået et målebæger med hjem, så man kan måle, hvor meget der kommer.

Podcast-vært: Ja, så vi har ind og ud.

Podcast-gæst: Ja, vi har nemlig ind og ud, så der er en balance. Derudover er der også en rubrik, hvor man kan skrive, om der har været uheld. Om man er kommet til at tisse i bukserne, eller om man har haft dryp. Der er også mulighed for at skrive, hvis man har så store problemer med at holde på vandet eller dryp, at man bliver nødt til at gå med indlæg. Der er jo nogen, der når at gå med ble eller gå med indlæg, inden de søger læge, fordi de tænker, at det går nok over. Og det er også fint nok, det må man gerne. Det er igen spørgsmålet om, hvad er det der generer dig, og hvornår skal du gå til læge? Men der udfylder man det her væske-vandladnings-skema, som bliver sendt ind til os. Og så udfylder man også et symptomskema, hvor man fra 0 til 5 skriver, hvilke symptomer der fylder mest. Og så kan man udregne en symptomscore ud fra det. Som igen kan være lidt med til at belyse, hvad er det i virkeligheden, der fylder mest for dig? Og i hvor høj grad generer det dig?

Podcast-vært: Så hvor skal vi sætte ind henne, når de kommer ind til dig?

Podcast-gæst: Ja, lige præcis. Og så plejer det også at passe med, at det er det, du fortæller mig, der fylder mest, som så også passer med det symptomscore-skema. Når vi så har det der papirarbejde på plads, så kommer du ind på sygehuset. Og der starter man med at komme ind til en sygeplejerske og lave det, der hedder en flow-undersøgelse.

Podcast-vært: Ja, en flow, det lyder meget fancy!

Podcast-gæst: Ja, det lyder meget fancy, og det er det sådan set også. Men det er meget lavpraktisk. Fordi man kommer, når man har vandladningstrang, og det skal helst være en kraftig vandladningstrang. Derfor får man nogle gange at vide, at man skal drikke en hel masse, inden man får lov til at komme ud og tisse, fordi man ikke har kraftigt nok vandladningstrang. Så det kan altså godt være noget, der tager tid  Særligt hvis man er sådan en, der lige når at tisse af, inden man kører hjemmefra. Så lad være med det. Men ellers, når man har kraftig vandladningstrang, så får man lov til at komme ud på vores toilet. Og der står der så en tragt, der måler, hvor meget urin kommer der, og hvor kraftig er strålen.

Podcast-vært: Så I har simpelthen et toilet, der kan måle?

Podcast-gæst: Simpelthen med tryk og volumen.

Podcast-vært: Det er high tech! 

Podcast-gæst: Det er nemlig meget high tech. Og så slutter vi det af med, at når du så har tisset, og føler, at du er færdig med at tisse, så får du lavet det, der hedder en ”blærescanning”. Det er en lille ultralyd-scanner, der lige bliver kørt hen over blæren, fordi så måler vi, om der står noget tilbage - altså det, der hedder resturin. Og det kan også have betydning for, hvad det er for nogle gener, du har. Altså hvor god du er til at tømme dine blære.

Podcast-vært: Okay, så man kommer ud med en masse papir, og så kommer man ud på det her specielle toilet. Og kommer man så ind og snakker med jer bagefter?

Podcast-gæst: Ja, altså det kommer lidt an på, hvordan tiderne er skruet sammen. Men vi øver os rigtig meget på, at man kun skal komme én gang. Så som oftest er det sådan, at man når at komme til flowundersøgelse, som vi kalder det, og resturinmåling. Og så til lægesamtale samme dag. Og andre gange, så kan det ikke lade sig gøre. Så bliver man nødt til at gå hjem, efter man har lavet den der vandladningsundersøgelse, og så kommer man ind en anden dag, og snakker med en læge og en sygeplejerske.

Podcast-vært: Og så bliver man enige om, hvad skal der så ske? Kan du komme lidt ind på, hvad er de hyppigste årsager, I ser inde på sygehuset, til de her problemer?

Podcast-gæst: Ja, det kan jeg godt. Når du først kommer ind og snakker med lægen, så kigger vi jo på, hvad det er for nogle skemaer, der er blevet udfyldt, hvordan det her flow ser ud. Og så spørger vi dæleme igen, hvad er det der generer dig mest? Og man kan godt føle, at man bliver ved med at gentage det samme og det samme, og der er også nogen, der har den der fornemmelse af ”jeg har jo sagt det hele til lægen - du må jo kunne forstå, hvorfor det er, jeg er her i dag!” Og der skal vi bare have skåret ud i pap, at det er ikke så meget, hvad der står på papiret, men mere, hvad det er, der fylder for dig, der er vigtigt for mig. Og når du så kommer ind til mig, vil jeg tilbyde en undersøgelse af din prostata. Det vil sige, at det er faktisk en finger i numsen, hvor vi mærker, hvor stor er din prostata, hvordan føles den? Og så har jeg også en ultralydsscanner, som jeg kan komme op bagi og måle, hvor stor prostata er. Og det er alt sammen noget, der lyder helt vildt farligt, og som langt de fleste overhovedet ikke synes er generende.

Podcast-vært: Nej, så de fleste siger ja til det? 

Podcast-gæst: Ja, det gør de. 

Podcast-vært: Selvom det måske kan virke lidt overvældende?

Podcast-gæst: Det er jo grænseoverskridende. Men man kan sige, at du er jo også kommet ind for at blive klogere på, hvad er det, vi kan hjælpe dig med? Og når vi så har alle de her ting sammenholdt - hvad er det, der generer mest, hvad er det flowet viser, hvad viser væskevandladningsundersøgelsen, og hvad viser den objektive undersøgelse, altså selve den her undersøgelse af din prostata og volumen - så kan vi begynde at snakke om, hvad er det så for nogle behandlingsmuligheder, der er.

Podcast-vært: Ja, hvis det nu er prostata, der er årsagen - er det det hyppigste, I ser? 

Podcast-gæst: Ja, det er det primært

Podcast-vært: Hvad kan man så gøre? 

Podcast-gæst: Jamen, så kan man jo finde ud af, om det skal klares medicinsk? Skal vi have noget, der øger diameteren i røret, så at sige? 

Podcast-vært: Så vi gør røret større? 

Podcast-gæst: Vi gør røret større. Og det kan man klare både medicinsk, og man kan også klare det kirurgisk.

Podcast-vært: Ja, altså ved en operation ?

Podcast-gæst: Ja, ved en operation, ja, der har vi forskellige typer. Og det vil igen være et spørgsmål om, hvad man er interesseret i. Der er nogen, der synes, det er klart nemmest at spise en pille resten af livet. Og der er andre, der helst bare vil ind og fikses, og så ikke tænke mere på det.

Podcast-vært: Ja, så det er jo også en snak med patienterne om, hvad er bedst for dem.

Podcast-gæst: Ja, det er det.

Podcast-vært: Hvis du lige kort skal nævne, ud over prostata-forstørrelsen, hvad er så de hyppigste årsager derefter?

Podcast-gæst: Altså så har vi jo det her med, at man kan have problemer med den måde blæren trækker sig sammen på. At den ikke fungerer, som den skal. Der kan være forskellige årsager til det. En sjælden gang er det jo neurologiske forstyrrelser - altså nervesystemet, der ligesom bliver påvirket enten af en diskusprolaps, eller at man har et eller andet, der trykker på nerverne, som kan have betydning for det. Så er der nogen, der har dét, der hedder ”forsnævringer i urinrøret”. Hvor der simpelthen bare er en u-eftergivelig struktur eller forsnævring i urinrøret. Som jo igen, hen til vandrørs-analogien, gør at der bare ikke er lige så meget plads at gøre med.

Podcast-vært: Så det var de 3 hyppigste årsager til vandladningsproblemer?

Podcast-gæst: Det er i hvert fald 3 af forklaringerne.

Podcast-vært: Der er jo mange forklaringer, det er jo komplekst!

Podcast-gæst: Det er det nemlig. Og der er også nogle gange, hvor det heldigvis er så simpelt, at du bare skal drikke noget mere. Og at du skal gå ud og tisse lidt oftere. Og så er der jo også en gang imellem, hvor vi finder ud af, at du rent faktisk ikke kan tisse ligegyldigt, hvad vi gør ved dig. Og så bliver vi jo nødt til at snakke om sådan noget med et kateter. Enten sådan et kateter, man selv fører op, hver gang man går ud og lader vandet, eller et permanent kateter. Men igen, så har vi jo en hel kasse fyldt med behandlingsmuligheder

Podcast-vært: Det synes jeg er rigtig fint at slutte af med. Jeg synes, at take home fra den her podcast er, at der ikke er noget, der er for småt. Der er ikke nogen gener, der er for små. Hvis de generer dig, så kom til lægen og få det undersøgt.

Podcast-gæst: Ja, og så kan man jo sige, at noget af det, der også fylder, er jo bekymringen.

Podcast-vært: Ja, så den er også vigtig.

Podcast-gæst: Meget vigtig.