Byldesygdom

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: I dag skal vi tale om ”hidrosadenitis suppurativa; det bliver heldigvis kaldt for ”HS”. Og det er en kronisk hudsygdom, der kommer til udtryk ved gentagende udbrud af bylder. Til at gøre os klogere på det her emne har jeg besøg af dig, Lina Zeraiq. Du er hudlæge her på OUH, og du er rent faktisk specialist inden for det her område.

Podcast-gæst: Ja, jeg er i hvert fald den ansvarlig på hudafdeling i forhold til ”HS”. 

Podcast-vært: Lina, hvordan kommer de her bylder sig til udtryk?

Podcast-gæst: Jamen, de viser sig oftest. De starter helt med nogle små bylder, som kan vokse sig større. Det kan være en lille bylde på størrelse med et myggestik, men de kan faktisk gå hen og blive så store som tennisbolde, hvis det er noget, man går med i meget lang tid. Oftest er de primært i armhulerne og i lysken, under brysterne og mellem ballerne. Det er de klassiske steder. 

Podcast-vært: Altså, hvor der er hud mod hud? 

Podcast-gæst: Ja, alle de steder, hvor der ligesom er friktion. Det vil sige, at huden gnider sig op ad hinanden. Der elsker de her bylder at finde sted. Men det er også de steder, hvor vi har rigtig mange både talgkirtler og svedkirtler og vores hårsække. Der er koncentrationen størst de steder. Og derfor sker det ved, når der er den her irritation i den enhed, som indebærer en hårsæk og en talgkirtel og en svedkirtel. Når det begynder at røre på sig, kan der stille og roligt danne sig en byld. Og så lukker det til. Og så bliver den her byld større og større. 

Podcast-vært: Okay, så det er sådan en betændelsestilstand?

Podcast-gæst: Ja, men det er ikke betændelse med bakterier, som vi kender det sædvanligvis. Det er mere det her døde hud og fedt, hårsækken, der lukkes inde. Og så kan det ikke rigtig komme ud. Og så bliver den større og større. 

Podcast-vært: Og øm, vel? 

Podcast-gæst: Og meget, meget øm. Når den her byld så bliver ved, og ikke bliver taget hånd om den, så kan den faktisk gå hen og lave små kanaler. Så det vil sige, at hvis man kun har en byld, så kan der under huden dannes en kanal. Og den kan gå to centimeter op og ned højre og venstre. Og så kan der dannes en ny byld. Så man kan faktisk få et netværk af lange kanaler, der forbinder forskellige bylder.

Podcast-vært: Så det kan sprede sig, hvis ikke der kommer afløb for det? 

Podcast-gæst: Ikke kun hvis der ikke kommer afløb, men hvis der ikke tages hånd om den her inflammation. Altså ”HS” er jo en inflammatorisk sygdom, som jo så medfører, at den er kronisk. Så det vil sige, at det er noget, der er til stede hele tiden. I perioder er der mere ro end andre perioder. 

Podcast-vært: Har man hele tiden en byld, eller kan det gå fuldstændig i sig selv på et tidspunkt? Og så bluse op?  Eller har man det hele tiden lidt? 

Podcast-gæst: Det kan sagtens gå i ro. Vi ved jo, at der er nogle ting, som kan vedligeholde ”HS”. Det er blandt andet, hvis man er overvægtig, eller hvis man ryger. Det er med til at vedligeholde, at de her bylder bliver ved med at opstå.

Podcast-vært: Er det også en risikofaktor for at udvikle den her sygdom?  At ryge og være overvægtig?

Podcast-gæst: Ja, dem der er rygere, dem der er overvægtige, og hvis man har kønnet en kvinde, så er man faktisk i øget risiko for at få ”HS”. Så er der selvfølgelig nogle faktorer, som gør, at man måske lige netop den her gruppe har svære ved at få hjælp. Fordi man enten tænker, at det nok skal gå over, men nok vigtigere, fordi det er meget stigmatiserende at flashe sine armhuler, eller sin lyske, eller sin kønsdele, fordi man har en byld.

Podcast-vært: Ja, det kan jeg godt forestille mig.  At det er svære at tage til lægen, fordi man har en byld, i nogle af de steder, man ikke har lyst til at vise sig frem. Og med det mener du, at der er nogle, der ikke får den rette hjælp hurtigt nok?

Podcast-gæst: Ja, dels at de ikke får den hurtigt nok, fordi man jo som menneske, det tror jeg de fleste er – er meget blufærdige. Men der er også en del, som får hjælp, men de får ikke den rigtige hjælp, fordi de så ender på skadestuen, og så laver man et lille snit i bylden, så tømmer man den, og så går man hjem, og så kommer den igen. Og så går man på skadestuen igen, og så bliver det ved. Så der er faktisk også en del kolleger, altså andre læger og sundhedsprofessionelle, som måske ikke helt er up to date med, hvad ”HS” er.  

Podcast-vært: Så hvis man er derhjemme og får en byld, der gør rigtig ondt, eller ser en byld på en patient, der kommer ind i skadestuen, så skal man måske tænke, at det her er noget, der kommer igen?

Podcast-gæst: Ja, man skal i hvert fald tænke, at hvis der er flere bylder, så kan man jo starte med at tjekke armhulerne og lysken, fordi ofte kommer det mere end et sted. Så skal man også spørge ind til, hvor længe det har stået på. De fleste mennesker har oplevet en byld, og så er den væk. Men ”HS”-patienter får jo bylder tilbagevendende over en periode på i hvert fald på 6 måneder. Så hvis man har haft flere udbrud på 6 måneder, fx to tilbagevendende udbrud, så skal man tænke ”HS”. Hvis der er flere bylder sammen, så skal man tænke ”HS”. Det er ikke som sådan en arvelig sygdom, men der kan være en familiær disponering, det vil sige, at det kan godt betyde, at man har haft en mor eller en søster, som også har haft tendens til bylder.

Podcast-vært: Er der er spænd i alder; hvornår plejer den her sygdom at komme til udtryk?

Podcast-gæst: Vi ser det jo oftest hos kvinder, som er over de 25 år. Det er sjældent, at vi ser det hos småbørn eller hos teenagere, men det kan godt forekomme.

Podcast-vært: Noget af det spændende er jo, hvad man kan gøre ved det her? Er der behandlinger for det?

Podcast-gæst: Der findes behandlinger. Der findes jo både lokale behandlinger, og når jeg siger lokale, så mener jeg, at man kan smøre noget på. De her cremer kan være faste, men de kan også godt være flydende. Hvis det ikke tager det - og her er det primært den milde grad af ”HS”, det vil sige, at hvis det er enkelte bylder, man har - så er cremer rigtig gode, men de er receptpligtige, så man skal have fat i sin læge eller en hudlæge. Hvis det ikke virker, så er der tabletbehandlinger, og det er ofte antibiotikatabletter, man giver. Enten alene - det kan være noget, der hedder tetracyklin, det er der nok mange, der har hørt om - eller det kan være en kombination af forskellige tabletter. Hvis det ikke virker, så går man videre. Så findes der biologiske behandlinger, men der skal det være en svær grad af ”HS”. Det, vi gør på hudafdelingen, er at kombinere det hele, så vi kan iværksætte cremebehandlinger, og vi iværksætter laserbehandling. Laserbehandling fungerer rigtig godt til de bylder, der kommer tilbage igen og igen og igen. Eller hvis man har lavet kanaler, der kommunikerer.

Podcast-vært: Så ødelægger I strukturen med laser? 

Podcast-gæst: Ja, vi går faktisk ind og fjerner bylden helt. Så vi bedøver - det kan man mærke - men så kan man faktisk ikke mærke resten af forløbet. Og man er vågen, så vi snakker og hygger os, så gør det så hyggeligt, som vi kan. Og så går vi faktisk ind og åbner op, fjerner det her ødelagte hud, og det her ødelagte væv, der er under huden. Og så lader vi det hele fra bunden, så vi syer det ikke sammen. Samtidig tilbyder vi også hårfjerning med laser til dem, som har mørkt, brunt eller sort hår i armhulerne eller lysken. Fordi noget tyder på, at det kan reducere antallet af bylder ved at få fjernet hårene. 

Podcast-vært: Så I har jo faktisk ret mange forskellige indsatsområder, og I kører lidt på med dem alle sammen?

Podcast-gæst: Ja, jeg har valgt at sige, at den her patientgruppe skal have mulighed for at få alle behandlinger tilbudt samtidig. Fordi det er den bedste måde, man kan tage hånd om de her bylder. Dels fordi de er langsomme om at udvikle sig, men nok primært fordi det er yderst intimiderende, og det gør ondt. Og det er klart, at de patienter, der får tilbudt både laser og hårfjerning, det er dem, der er svært sat til. Fordi en enkelt byld her og der kan man klare med lokalt behandlinger, cremer, og ellers er det faktisk den praktiserende hudlæge, der skal være tovholder på det forløb. Når vi har ”HS”, så inddeler vi dem i tre grader. Der er en ”HS”-grad 1, 2 og 3. Dem, vi ser på hudafdelingen, er primært dem, der har grad 2 og 3. Vi har en del, der kommer ind som første gang med grad 1. Vi vejleder og hjælper dem. Og så er det faktisk videre ud til den lokale praktiserende hudlæge. 

Podcast-vært: Okay, så hvis man sidder derhjemme og har haft nogle bylder og er i tvivl om, om man måske har ”HS”, så skal man starte hos egen læge?

Podcast-gæst: Ja, som så formentlig vil henvise til den lokale hudlæge. Hudlægen vil så tage stilling til, om det er noget, han eller hun kan iværksætte. Og det vil det altid være, når det er enkelte bylder. Der kan man få cremebehandlinger. Man kan også, hvis det er tilbagevendende en eller to bylder, få binyrebarkhormon som injektioner. Det kan dæmpe inflammationen og kan nogle gange gøre, at det hele forsvinder. Og hvis den lokale hudlæge så føler, at der kommer mere til og de ikke kan gøre noget - det skal lige siges, at den lokale hudlæge må også gerne starte tabletbehandlinger op - så er der faktisk mange ting, man kan klare derude. Når det så ikke rigtig kommer i hus med noget som helst, så er det så, vi får patienten her.