Kemoterapi

OBS: Transskriberingen kan indeholde slåfejl

Podcast-vært: I dag skal vi tale om neuropatiske smerter og kemoterapi, og med mig til det har jeg Nanna Elman Andersen, som er ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og laver et samarbejde med Klinisk Genetisk Afdeling her på OUH. ”Neuropatiske smerter” er jo i sig selv et svært ord, så vil du ikke lige, inden vi snakker om kemo, fortælle: Hvad er det for en slags smerter? 

Podcast-gæst: Det er smerter forsaget af døde smertefølende celler, som vi har i vores hud. Altså det er celler, der kan mærke kulde og varme og skade; altså en eller anden form for smerte. F.eks. hvis du brænder dig eller noget er meget koldt, dét er smerter på de her celler. Så det er når de her ting, vi føler, altså f.eks. varme og kulde, pludselig bliver ændret, og man kan blive ekstra sensitiv for at få kulde og varme. Eller man kan få den her brændende sensation i hænder og fødder, som er virkelig ubehagelige og måske i værste tilfælde forsager, at man ikke kan udføre sit daglige arbejde, eller at man ikke kan mærke sine fødder.

Podcast-vært: Så det kan faktisk både være at ens nerver, der mærker for lidt - altså at man ikke mærker så meget - men også at de mærker for meget. At man har ondt af ting, som ikke er der normalt?

Podcast-gæst: Ja, som ikke normalt vil forårsage skade. Så man kan fx være ekstra sensitiv over for kulde og varme. Så det kan også lige pludselig være noget, som er virkelig følsomt.

Podcast-vært: Okay, og er det særligt i huden, at de her nerver befinder sig? 

Podcast-gæst: Ja, der er forskellige former for neuropati og noget neuropati går også ind og påvirker andre nerver. Altså de her smertefølende celler andre steder i kroppen. Men primært er det fokuseret på ofte hænder og fødder. Og måske også op i benene. Så ja, oftest er det huden eller cellerne i huden, der er påvirket.

Podcast-vært: Okay, så nogen, har jeg hørt, beskriver det som nervebetændelse. Er det lidt ligesom, hvis man får en øjenbetændelse? Altså det er jo typisk forårsaget af en bakterie.

Podcast-gæst: Ja, det tror jeg ikke jeg vil sige. Det, jeg beskæftiger mig mest med, er, at det er neuropati induceret af kemoterapi. Det betyder, at kemoterapi er forårsaget af de her skader på de her smertefølende celler. Og kemoterapi er vel egentlig ret giftigt. Og det betyder bare, at det ikke kun rammer de her kræftceller, som det er meningen, at det skal virke imod, men også de her smertefølende celler. Så det går ud over dem og de bliver beskadiget og måske faktisk dør. Og det er derfor, det er forårsaget af de her problemer, jeg har snakket om. Altså følelserne i for eksempel hænder og fødder, eller ekstra kulde og varmesensitivitet 

Podcast-vært: Så det er nerverne, der er gået i stykker, men ikke på grund af en sådan almindelig bakterie, som vi kender, eller en øjenbetændelse, men på grund af kemoterapien?

Podcast-gæst: Præcis, ja. 

Podcast-vært: Okay. Og hvorfor er det sådan efter kemo, at folk bliver særlig ramt?

Podcast-gæst: Jamen, man ved ikke helt præcis hvad det er der sker. Man tror simpelthen, at det er en virkningsmekanisme, som de forskellige typer af kemoterapi har, der går ind og er så giftigt, at det skader de her nerveceller. Og det varierer alt efter, hvilken type kemoterapi man bliver behandlet med. Der er mange forskellige typer af kemoterapi. Og ofte er det for eksempel kemoterapi brugt til behandling af brystkræft eller leukæmi, hvor man ser, at måske op til 70% af patienterne får de her neuropatiske smerter. Så det er altså et virkeligt stort problem. Og noget vi håber, vi kan få lidt mere viden om.

Podcast-vært: Ja, og det er jo så typisk de folk, der enten er ramt af brystkræft eller leukæmi. Er det så mest kvinder og børn, der bliver ramt af de her problemer?

Podcast-gæst: Jamen det kan også være mænd, fordi det også er kemoterapi, man bruger til behandling af kræft i tarmen, som også forårsager de her neuropatiske smerter. Så det er egentlig en bred vifte. Og det er svært at definere de her symptomer, altså om man får den her brændende sensation i hænderne, eller om man får den her kulde- og varmesensitivitet. Det er meget forskelligt og meget bredt. Så det er svært ligesom at skære over en kam. Men ja, generelt er det alle, både børn og voksne, der bliver ramt.

Podcast-vært: Så der er ikke nogen der kan sige sig fri?

Podcast-gæst: Nej, det kan vi ikke rigtig sige.

Podcast-vært: Men det afhænger lidt af, hvilken form for kemo, man har fået i løbet af sit kræftforløb, og hvor stor risiko, der er. Og ellers ved vi ikke så meget om, hvem der bliver ramt?

Podcast-gæst: Nej, det afhænger lidt af den type kemo, man får. Og så også den dosis man får. Fordi det er sådan, at ofte kan man måske mindske de her smerter, hvis man reducerer dosis af kemoterapi. Men det betyder jo så også, at der er fare for, at man ikke behandler kræften - om det er kraftigt nok eller stærkt nok. Og så er der måske nogen, der er i fare for at dø, fordi de måske har så stærke eller så voldsomme neuropatiske smerter, at de er nødt til at stoppe deres kemobehandling.

Podcast-vært: Og så dø af canceren i stedet for?

Podcast-gæst: Det kan så være risikoen; at det er så voldsomt, at man er nødt til at stoppe kræftbehandlingen.

Podcast-vært: Okay, det er jo virkelig et problem. 

Podcast-gæst: Det er det ja. Og man kan sige, at det også kan være, at du reducerer dosis af kemoterapi. Og så er det måske ikke så effektivt. Så virker den ikke så godt, som den ellers ville have gjort. Så det er virkelig et virkeligt stort problem.

Podcast-vært: Kan det gå væk igen, hvis man først er blevet ramt af en neuropati efter sin kræftbehandling?

Podcast-gæst: Det kan det godt. Det er også meget forskelligt, hvornår man bliver ramt. Ved nogle typer af kemoterapi er det allerede efter, man er blevet behandlet i en eller to uger. Så opstår de her neuropatiske smerter. Og så kan de faktisk vare indtil man har afsluttet sin behandling. Og også op til flere år efter, man har afsluttet sin behandling. Så det er meget forskelligt, hvordan det opstår, og hvordan forløbet er. Men det kan altså i værste tilfælde stadig være, selv flere år efter man er kræftfri, at man stadigvæk har problemer med de her symptomer.

Podcast-vært: Så det er ikke noget, der bare forsvinder, fordi man stopper sin kemobehandling?

Podcast-gæst: Ikke nødvendigvis - men igen, det er meget svært at være generaliserende og sige noget generelt. Fordi det er meget individuelt - også alt efter hvilken type kemoterapi man anvender.

Podcast-vært: Nu ved jeg jo, at du sidder og forsker inden for det her felt. Og det er jo tit forskerne, der kan kigge lidt ind i krystalkuglen. Hvordan ser fremtiden ud for de her patienter, der bliver ramt af en neuropati i forbindelse med deres kemo? 

Podcast-gæst: Man er blevet mere og mere opmærksom på, hvor stort et problem, det er. Og nogle i min gruppe, der faktisk arbejder sammen med Rigshospitalet og kræftlægerne derovre, siger også, at det her er det største problem. Så mere og mere forskning går ind og fokuserer på, at vi skal finde ud af, hvad der præcist sker. Og om vi kan enten behandle det bedre eller forebygge det. Fordi i dag er der ikke rigtig nogen effektiv behandling. Man kan behandle symptomerne; altså det vil sige, at hvis folk har smerter, så prøver man ligesom at begrænse dem og mindske dem. Eller hvis folk har den her brændende sensation i hænder og fødder, så prøver man at gå ind og se, om man kan lindre det. Men man kan ikke rigtig behandle ved roden af problemet. Det har vi ikke rigtig viden til endnu. Så vi håber måske, at vi en dag kan finde noget, der ligesom kan enten være med til at forebygge det eller være med til at finde en præcis behandling og en effektiv behandling.

Podcast-vært: Og er det så fordi, at man skal få nerverne til at hele igen, hvis de er blevet beskadiget? Eller ved I, hvad man kunne gå efter der?

Podcast-gæst: Jamen, vi prøver lidt at finde ud af præcis, hvad det er, der sker, når man putter kemoterapi på de her smertefølende celler - for at forstå, hvorfor de bliver så beskadiget. Og så håber vi, at vi i den her proceskan gå ind og blokere den her skade. Altså så en patient kan få sin kemoterapi mod sin kræft, men så at kemoterapien ikke går ind og beskadiger nervecellerne.

Podcast-vært: Okay, så det er faktisk en form for forebyggelse i stedet for at reparere bagefter? 

Podcast-gæst: Det er en af de ting, vi håber måske at kunne finde ud af. Noget andet, vi arbejder lidt på, det er en biomarkør. For det kunne være rart.

Podcast-vært: Hvad er en biomarkør? 

Podcast-gæst: Ja, kan f.eks. være et lille molekyle. Det kan være en lille ting i blodet, man måler. Når man alligevel tager en blodprøve inden at få tjekket sit forløb som patient, så kigger man lidt i blodet. Der kan være et lille molekyle, der er lidt anderledes, som kan være med til at indikere, hvor slemt man forventer, at den her neuropati bliver i fremtiden.

Podcast-vært: Så der måler man på hver enkelt patient, hvor stor er din risiko?

Podcast-gæst: Ja, det håber vi lidt, at man kan komme til. Der er en i min gruppe, som er i gang med et projekt, hvor de fokuserer på de her biomarkører, som måske kan hjælpe på, at vi kan forudse: Hvis du får den her type kemoterapi i den her dosis, hvad er chancen så for, at du får alvorlige neuropatiske smerter? Så det er virkelig spændende, da man kan gå ind og justere dosis, så du måske ikke får så høj en dosis, hvis du har stor sandsynlighed for, at du får de her neuropatiske smerter.